Husk at udbetale særlig opsparing på Fællesoverenskomsten ved årets udgang
Virksomheder omfattet af Fællesoverenskomsten skal ved udgangen af kalenderåret udbetale medarbejdernes særlige opsparing, medmindre der på forhånd er indgået en konkret aftale om, at opsparingen løbende udbetales med lønnen.
Medarbejderne har mulighed for at anvende midlerne fra den særlige opsparing til blandt andet seniorfridage eller til dækning af børns anden og tredje sygedag.
Hvis opsparingen ikke anvendes løbende, skal kontoen tømmes to gange årligt – henholdsvis ved lønkørslen i juni og ved årets udgang.
Det kan være en fordel at drøfte mulighederne for anvendelse af den særlige opsparing med medarbejderne i god tid, så både virksomhed og medarbejder får det bedste udbytte af ordningen.
Kontakt DI for rådgivning, hvis du har spørgsmål til håndtering af den særlige opsparing.