Højesteret: Fratrådte medarbejdere kunne ikke beholde deres aktieoptioner
Højesteret har afgjort, at to fratrådte medarbejdere var omfattet af den udvidede aftalefrihed i aktieoptionsloven, som trådte i kraft 1. januar 2019, og at de derfor ikke havde ret til at få udbetalt markedsværdien af tildelte aktieoptioner og ikke-modne betingede aktier i henhold til de gamle regler om ”good leavers”. Dommen er principiel og ændrer Sø- og Handelsrettens tidligere afgørelse i sagen.
Regler om aktieoptioner før og efter 2019
Før 1. januar 2019 indeholdt aktieoptionsloven en beskyttelse af såkaldte ”good leavers”.
En medarbejder var good leaver, hvis vedkommende blev sagt op af virksomheden, uden at dette skyldtes medarbejderens misligholdelse. Under disse omstændigheder bevarede medarbejderen sine rettigheder i henhold til ordningen efter fratrædelse.
En medarbejder, der som følge af en væsentlig stillingsændring valgte at betragte sig som opsagt, var derfor også ”good leaver”.
Med lovændringen af aktieoptionsloven i 2019 blev beskyttelsen af "good leavers" ophævet, og det blev muligt at aftale, at en medarbejder mister retten til at udnytte tildelte optioner, selv om medarbejderen ikke selv er årsag til opsigelsen.
Sagens kerne
De to medarbejdere i den konkrete sag havde været ansat i virksomheden siden 2016, og de var begge forud for 2019 blevet tildelt aktieoptioner og betingede aktier – såkaldte ”RSU’er” (Restricted Stock Units).
Medarbejderne valgte selv at betragte sig som opsagt i 2021, da de ikke ville acceptere ændringer i deres arbejdstid.
På fratrædelsestidspunktet var nye tildelinger af aktieoptioner og RSU’er foretaget i januar 2019 og september 2020 ikke modnet. Tildelingerne var sket med henvisning til henholdsvis en 2010-plan og en 2019-plan.
Hovedspørgsmålet i sagen var derfor, om medarbejdernes ikke-modnede tildelinger i 2019 og 2020 var omfattet af den udvidelse af aftalefriheden, der blev indført ved ændring af aktieoptionsloven pr. 1. januar 2019, eller om de var omfattet af den før lovændringen gældende præceptive bestemmelse i aktieoptionslovens § 5 for såkaldte ”good leavers”.
Der var derudover et spørgsmål, om de to medarbejdere havde krav på godtgørelse som følge af, at virksomheden ikke havde udarbejdet en lovpligtig særskilt skriftlig erklæring om hovedindholdet af tildelingerne – en såkaldt ”arbejdsgivererklæring”.
De nye regler om udvidet aftalefrihed var gældende
Højesteret fandt, at hverken virksomhedens 2010-plan eller 2019-plan var ”ordninger” omfattet af aktieoptionslovens § 1. Planerne fastlagde (alene) rammerne for tildeling af blandt andet køb og tegning af aktier, men planerne indeholdt ikke et bindende løfte fra virksomheden om tildeling.
At tildelingsaftalerne fra januar 2019 henviste til 2010 Planen, betød dermed ikke, at de var etableret inden lovens ikrafttræden.
På denne baggrund fandt Højesteret, at tildelingerne i januar 2019 og september 2020 var omfattet af den udvidelse af aftalefriheden, der blev indført ved lov med virkning fra 1. januar 2019.
Det var samtidig ubestridt, at de to tidligere medarbejdere ikke havde modtaget den lovpligtige særskilte erklæring om de tildelte rettigheder efter aktieoptionslovens § 3.
Højesteret fandt, at de derfor skulle have en godtgørelse, og at godtgørelsen skulle fastsættes efter de udmålingsprincipper, som gælder efter ansættelsesbevisloven for manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis. Godtgørelsen blev fastsat til 2.500 kr.
Sø- og Handelsretten var nået til et andet resultat.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er skrevet på grundlag af Højesterets dom af 21. februar 2025 i BS-8841/2024-HJR.
DI's råd
Højesteret tillægger det afgørende betydning, at medarbejderne ikke forud for tildelingerne fra januar 2019 havde opnået ret til de nye tildelinger af aktieoptioner. Det var derfor ikke relevant, at tildelingerne i januar 2019 refererede til en overordnet plan, der var etableret helt tilbage i 2010.
DI anbefaler, at virksomheder altid klarlægger medarbejderens retstilling efter aktiebaserede incitamentsordninger i forbindelse med fratrædelse.
Tildelinger under aktiebaserede ordninger til danske lønmodtagere er underlagt danske regler uanset, at programmet vedrører et udenlandsk moderselskab, hvilket ofte er tilfældet.
Læs mere om Aktieoptioner - rådgivning til arbejdsgivere - DI
Læs mere om Sø- og Handelsrettens afgørelse i sagen: Fratrådte medarbejdere havde ret til at få udbetalt markedsværdien af aktieoptioner - DI