Ikke forskelsbehandling at kræve uniform med korte ærmer

Opsagt på grund af uniformeringskrav

Kvinden blev ansat som audiolog på et sygehus 1. februar 2021. Allerede ved sin tiltrædelse oplyste hun, at hun på grund af sin religiøse overbevisning ikke kunne bære den kortærmede uniform, som sygehuset krævede.

8. februar 2021 blev medarbejderen indkaldt til en tjenstlig samtale for at drøfte uniformeringskravet, og 11. marts 2021 blev hun opsagt med henvisning til hendes manglende efterlevelse af uniformeringskravet.

Muligheder for alternativer blev undersøgt

I perioden frem til opsigelsen undersøgte sygehuset muligheden for at finde en løsning, der kunne imødekomme medarbejderens religiøse krav samtidig med, at de hygiejnemæssige standarder blev overholdt.

Der blev blandt andet drøftet brug af skåneærmer, men det blev vurderet, at dette ville være praktisk urealistisk og hygiejnemæssigt uforsvarligt, da skåneærmerne skulle skiftes hyppigt under patientkonsultationer.

Kvindens argumenter for forskelsbehandling

Kvinden klagede over opsigelsen til Ligebehandlingsnævnet, fordi hun mente, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af sin religiøse overbevisning. Hun argumenterede for, at kravet om at bære kortærmet uniform stillede hende ringere end andre medarbejdere, fordi hendes religion kræver, at hun har sin hud tildækket.

Kvinden fremhævede, at hun havde begrænset fysisk kontakt med patienterne, da hendes primære arbejdsopgave var at foretage høreprøver og tilpasse høreapparater. Hun mente derfor, at det burde være muligt at finde en løsning, der både tilgodeså de hygiejnemæssige krav og hendes religiøse overbevisning.

Kvinden påpegede desuden, at hun tidligere havde arbejdet på et andet sygehus i regionen, hvor hun havde udført lignende arbejdsopgaver iført langærmet uniform, uden at det blev anset som et hygiejnemæssigt problem. Hun mente derfor, at sygehusets fortolkning af hygiejnereglerne var for restriktiv og ubegrundet.

Hygiejne og patientsikkerhed vejer tungt

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiverens krav om kortærmet uniform var et tilsyneladende neutralt krav, der kunne stille personer med kvindens religiøse overbevisning ringere end andre. Nævnet fandt dog, at kravet var objektivt begrundet i det legitime formål at sikre hygiejnemæssige hensyn og undgå smittespredning. Det blev vurderet, at det var hensigtsmæssigt og nødvendigt at fastholde denne praksis for at beskytte både patienter og medarbejdere.

Nævnet afviser påstand om forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren havde gjort væsentlige bestræbelser på at finde en løsning, blandt andet ved at undersøge muligheden for brug af skåneærmer. Arbejdsgiveren havde kontaktet sygehusets hygiejneenhed, som vurderede, at det fra et hygiejnemæssigt perspektiv kunne være muligt at anvende skåneærmer, men at dette ville kræve hyppige skift og dermed være upraktisk og tidskrævende.

Nævnet bemærkede, at arbejdsgiveren også havde overvejet andre løsninger, men at ingen af disse blev fundet hensigtsmæssige eller hygiejnemæssigt forsvarlige. Nævnet vurderede, at arbejdsgiverens uniformeringskrav var objektivt begrundet i det legitime formål at sikre hygiejnemæssige hensyn og undgå smittespredning. Nævnet fandt, at kravet var hensigtsmæssigt, da det gjaldt for alt personale med direkte patientkontakt, og at det var nødvendigt at fastholde denne praksis over for kvinden for at beskytte både patienter og medarbejdere.

Nævnet konkluderede derfor, at der ikke var sket forskelsbehandling af kvinden på grund af hendes religiøse overbevisning, og hun fik derfor ikke medhold i sin klage.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 25. oktober 2024 i sag nr. 10095.