I orden at bortvise buschauffør, som ikke kunne bruge mundbind
Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, da en virksomhed bortviste en buschauffør, der ikke kunne anvende mundbind eller visir på grund af KOL, astma, angst og OCD.
Krav om mundbind og visir skabte udfordringer
En buschauffør blev ansat hos virksomheden i august 2019. I efteråret 2020 blev der indført et myndighedskrav om mundbind og visir for medarbejdere i den kollektive trafik på grund af COVID-19 pandemien.
Chaufføren var imidlertid generelt set fritaget for at bære mundbind og visir på grund af helbredsmæssige årsager, hvilket var lægeligt dokumenteret. Manden led af KOL, astma, angst og OCD, og det var baggrunden for den generelle fritagelse.
I maj 2021 præciserede Trafikministeriet dog, at der ikke var undtagelser til kravet om mundbind eller visir for medarbejdere i den kollektive trafik. Alle skulle derfor bære enten mundbind eller visir i den kollektive trafik – også medarbejderne.
Virksomheden ændrede derfor sine interne retningslinjer og krævede i stedet, at alle deres chauffører skulle bære mundbind eller visir.
Konflikt om overholdelse af retningslinjer
I november 2021 informerede chaufføren sin driftsleder om sin generelle lægeligt dokumenterede fritagelse for mundbind og visir, og han bad derfor om at blive fritaget for kravet om mundbind og visir.
Driftslederen afviste fritagelsen og meddelte, at chaufføren ville blive bortvist, hvis han ikke overholdte kravene.
Chaufføren fastholdte, at han – af helbredsmæssige årsager – ikke kunne bære mundbind eller visir. Da han i december 2021 mødte på arbejde uden værnemidlerne på, blev han bortvist.
Ikke forskelsbehandling på grund af handicap
Chaufføren indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet i januar 2023 og krævede en godtgørelse på 369.501,36 kr., fordi han mente, at bortvisningen var begrundet i hans handicap.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at chaufføren ikke havde påvist forhold, der indikerede forskelsbehandling på grund af handicap. Kravene om mundbind og visir var nemlig midlertidige og havde ikke tilstrækkelig lang varighed til, at chaufføren på denne baggrund kunne anses for at være omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven. Han opfyldte derfor ikke kravet om ”lang varighed” i relation til handicapbegrebet, og han var derfor ikke omfattet af lovens beskyttelsesområde.
Chaufføren fik derfor ikke medhold i sin klage.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 5. februar 2025 i sag nr. 23-6086.
DI's råd
Sagen er på linje på retspraksis på området og viser, at midlertidige og forbipasserende forhold ikke er omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven.
En medarbejders begrænsning som følge af et handicap skal være af lang varighed for, at medarbejderen er beskyttet mod opsigelse/bortvisning.
Læs mere om Bortvisning af medarbejder - Dansk Industri - DI
Læs mere om Forskelsbehandling - regler og rådgivning - DI - DI
