Kunne fortsætte optrapning af pensionsordning trods manglende protokollering
Selv om Vikaroverenskomsten var formuleret uklart, mente dommeren i en faglig voldgift, at der var pligt til at protokollere en optrapningsordning vedrørende pension, og at dette ikke var sket snarest, som der var krav om i overenskomsten. Men dommeren mente ikke, at den manglende protokollering førte til, at optrapningsordningen, som virksomheden havde benyttet, var ugyldig. Virksomheden kunne derfor fortsætte med ordningen.
Optrapningsordninger i overenskomster
I de fleste overenskomster er der mulighed for, at en virksomhed, der melder sig ind i en arbejdsgiverorganisation og derved bliver omfattet af f.eks. krav om pension til medarbejderne, i løbet af f.eks. 4 år kan trappe pensionsindbetalingen op, så der først efter 4 års medlemskab skal betales fuldt pensionsbidrag.
Ofte er der krav i overenskomsterne om, at en sådan ordning skal protokolleres. Det vil sige, at der skal oprettes et dokument mellem overenskomstparterne, hvor det fremgår, at virksomheden har en optrapningsordning.
Aftalt optrapning, uden at forbundet blev orienteret
En vikarvirksomhed blev meldt ind i DI i marts 2022, og det blev i forbindelse med indmeldelsen aftalt, at virksomheden, der ikke i forvejen havde en pensionsordning til medarbejderne, skulle benytte sig af muligheden for optrapning af pensionssatserne i overenskomsten.
Forbundet fik besked om indmeldelsen af virksomheden, men de fik ikke besked om optrapningsordningen, og de modtog heller ikke protokollater om optrapningen.
Forbundet opdagede optrapningsordningen året efter
I maj 2023 opdagede en lokalafdeling i forbundet tilfældigt, at en medarbejder på vikarvirksomheden ikke havde fået fuld pension, og de tog kontakt til virksomheden for at få kopi af optrapningsprotokollatet.
Protokollatet fandtes ikke, og derfor bad lokalafdelingen om en lokalforhandling vedrørende det manglende protokollat. Dagen efter sendte DI for en god ordens skyld et optrapningsprotokollat, som forbundet dog ikke ville underskrive, fordi de mente, at det var kommet for sent.
Forbundet mente, at optrapningen var ugyldig
Under voldgiften gjorde forbundet gældende, at optrapningsordningen ikke var gyldig, fordi der skulle ske protokollering, og at det var sket for sent.
Protokolleringspligt bestod
DI gjorde gældende, at protokollering på grund af en ændring i overenskomsten i 2007 ikke skulle ske, når virksomheden ikke i forvejen havde en pensionsordning. Det var dommeren ikke enig i, da han mente, at overenskomstbestemmelsen før ændringen havde været klar, og at det ikke var aftalt, at der ikke længere skulle ske protokollering i denne situation. Han mente, at overenskomstbestemmelsen var blevet uklar på grund af inddelingen af optrapningsbestemmelsen i afsnit, hvilket blev forværret i 2020, hvor der blev tilføjet yderligere et afsnit om optrapning af bidrag til særlig opsparing.
Protokollering skete ikke snarest
Dernæst anførte DI, at der var blevet fremsendt et protokollat dagen efter, at lokalafdelingen havde bedt om en lokalforhandling, og otte dage efter at de første gang kontaktede virksomheden. Dommeren mente dog her, at der ikke var sket protokollering "snarest", når der gik omkring 14 måneder fra indmeldelsen til fremsendelse af et protokollat.
Men optrapningen var ikke ugyldig
Endelig anførte DI, at optrapningsordningen var gyldig, selv om der ikke blev fremsendt et protokollat snarest.
Og her var dommeren enig.
Dommeren startede med at konstatere, at der ikke er regler i overenskomsten om, hvilken konsekvens det har, at DI's begæring om protokollering blev sendt for sent til forbundet. Dommeren understregede i den forbindelse, at optrapningsbestemmelsen i overenskomsten er formuleret som en ret (og pligt) for virksomheden, da det fremgår, at pensionsbidrag "skal...udgøre mindst", hvorimod der eksempelvis i Industriens Overenskomst fremgår, at virksomheden "kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes" med de angivne procentdele i en optrapningsperiode. Dette synes, ifølge dommeren, at forudsætte den fastsættelse af pensionsbidraget, som en protokollering indebærer.
Der var i 2003 blevet afsagt en afgørelse i Arbejdsretten, der angik netop Industriens Overenskomst. Her havde dommeren afgjort, at protokollering, der ikke skete snarest, medførte, at en optrapningsordning var ugyldig.
DI gjorde derfor gældende under sagen, at afgørelsen angik Industriens Overenskomst, hvor der ikke er enslydende regler, og hvor der i øvrigt i den konkrete sag var rykket for et protokollat 10 måneder inden, det blev fremsendt.
Konklusionen i sagen var derfor, at virksomheden kunne benytte optrapningsordningen, selv om der ikke var sket protokollering, da det ikke medførte ugyldighed af ordningen.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på kendelse af 24. januar 2025 i faglig voldgift i sag nr. FV2024-423.
DI's råd
Det er DI’s vurdering, at afgørelsen på Vikaroverenskomsten har betydning for de overenskomster, hvor der ikke er aftalt regler for, hvad der sker, når en optrapningsordning ikke er protokolleret, og i hvert fald for de overenskomster, hvor man også benytter ordlyden, at pensionsbidrag "skal...udgøre mindst" eller tilsvarende.
Det betyder, at optrapningsordninger på sådanne overenskomster vil kunne opretholdes, selv om de ikke er blevet protokolleret.