Opsigelse af lærer med PTSD var ikke forskelsbehandling
En kvinde mente, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, da hun blev opsagt fra sin stilling som faglærer. Ligebehandlingsnævnet fandt dog, at kvindens psykiske lidelse ikke var tilstrækkelig langvarig til, at det kunne udgøre et handicap på opsigelsestidspunktet, og hun fik derfor ikke medhold i klagen.
Belastende episoder
En kvinde blev i november 2003 ansat som skolepraktikinstruktør og senere som faglærer i august 2006. I forbindelse med sit arbejde oplevede hun belastende episoder, herunder trusler fra elever, hvilket førte til flere sygemeldinger. Første gang var i slutningen af 2010, hvor hun blev diagnosticeret med angstneurose og senere en tilpasningsreaktion. Hun genoptog arbejdet i 2011 på fuld tid uden skånehensyn.
I februar 2014 oplevede medarbejderen igen en voldsom episode med en elev, hvilket resulterede i en kort sygemelding. Efter episoden genoptog hun arbejdet på fuld tid uden skånehensyn.
Opsagt efter sygemelding
I september 2020 oplevede medarbejderen en ny konfrontation med en elev, hvilket atter førte til en sygemelding. En mulighedserklæring fra oktober 2020 beskrev hendes funktionsnedsættelser og anbefalede en gradvis genoptrapning af arbejdstiden.
Under en sygefraværssamtale i december 2020 blev en plan for medarbejderens gradvise tilbagevenden til arbejdet aftalt, men hun havde fortsat svært ved at genoptage arbejdet på fuldtid.
En psykologudtalelse fra februar 2021 diagnosticerede ikke medarbejderen, men beskrev medarbejderens tilstand som en mulig kompleks PTSD og belastningsreaktion med en usikker prognose.
I marts 2021 blev medarbejderen partshørt om en påtænkt opsigelse på grund af sygdom, og hun blev opsagt senere samme måned med fratrædelse i september 2021.
Ikke handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvindens psykiske lidelse ikke udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på opsigelsestidspunktet. Begrænsningerne i hendes arbejdsevne blev nemlig ikke anset for at have en varighed, der kunne betegnes som lang. Nævnet lagde vægt på, at medarbejderen i perioderne mellem sygemeldingerne havde arbejdet på fuld tid uden skånehensyn.
Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at de lægelige oplysninger på opsigelsestidspunktet ikke godtgjorde, at medarbejderen havde langvarige funktionsbegrænsninger. Det kunne ikke ændre vurderingen, at kvinden senere blev diagnosticeret med PTSD og angst og fik tildelt førtidspension.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 23. oktober 2024 i KEN nr. 10097.
DI's råd
Sagen understreger, at det er forholdene på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af, om en medarbejder er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.
Det er således det faktiske fravær og den fremtidige prognose på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for, om funktionsnedsættelsen kan anses for at være langvarig.
I denne sag var en lægelig vurdering af, at den samlede varighed ville være måneder, men i øvrigt var usikker, ikke nok til, at medarbejderen kunne anses for at være handicappet.
Læs mere om Opsigelse på grund af sygdom - Dansk Industri - DI
Læs mere om: Forskelsbehandling - regler og rådgivning - DI - DI
Læs mere om: Sygefraværssamtaler og dokumentation - klik her for rådgivning - DI
