Bidrags- og refusionssatser i DA Barsel 2025
Få styr på, hvad virksomheden skal betale i bidrag til DA Barsel, og hvilken sats der gælder for refusion i 2025.
Virksomheder omfattet af DI’s byggerioverenskomster er omfattet af DA Barsel. Virksomheden kan desuden vælge at betale for medarbejdere, som ikke er omfattet af overenskomst.
Fra 1. oktober 2025 nedlægges Industriens Barselsfond, og de virksomheder der før var omfattet af denne fond flyttes til DA Barsel.
Virksomheden kan få refusion, hvis den udbetaler løn til en medarbejder under barsel, og medarbejderens timeløn er højere end dagpengesatsen.
Refusionen fra DA Barsel udbetales automatisk, når virksomheden har søgt om barselsdagpenge via NemRefusion.
Refusionssats
Der vil fremover kun være én sats for refusion, hvor der tidligere var én sats for henholdsvis graviditets-, barsels- og fædreorlov og én anden for forældreorlov.
Fra og med 1. maj 2025 er refusionssatsen 250,16 kr. pr. time.
Bidragssats
Bidraget til DA Barsel udgør 291 kr. pr. kvartal for en fuldtidsmedarbejder.
Fra 1. juli 2025 stiger bidraget til 525 kr. pr. kvartal.
Stigningen i bidraget skyldes et kraftig øget antal refusionsansøgninger over de seneste år og sikrer, at der fremadrettet er økonomisk balance i fonden.
Læs også Barselsudligning flytter til DA Barsel - DI
Læs mere om Barselsfond - rådgivning for virksomheder - DI (danskindustri.dk)
Læs mere om refusion og udbetaling på DA Barsel
OBS
Tekster om satser og regler udgives i oplysningsøjemed og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Der kan ikke rejses krav mod DI om godtgørelse for skade eller tab som følge af brug af nyheden. Uanset om der er tale om fejlskrift eller andre forhold, der kan henføres til nyheden.