Funktionær havde ret til fuld bonus
Vestre Landsret har afgjort, at en byggerådgiver, der opsagde sin stilling, havde ret til at få udbetalt fuld bonus, selv om han havde opsagt sin stilling og ikke længere var ansat på tidspunktet for udbetaling af bonussen.
Krav på bonus efter opsigelse
En byggerådgiver blev i 2017 ansat hos virksomheden, og fra 2018 blev han også afdelingsleder. Han opsagde sin stilling 28. februar 2022 med fratrædelse 31. marts 2022.
Medarbejderen havde for regnskabsåret 2020-2021indgået en aftale om løn og provision, som indeholdt mulighed for at opnå bonus baseret på salgskontrakter og dækningsgrad.
Særordning i bonusaftalen
I en tillægsaftale til den oprindelige løn- og provisionsaftale blev det aftalt, at medarbejderen kunne fratrække de tre kontrakter med den laveste dækningsgrad fra beregningsgrundlaget, hvilket gjorde det lettere at opnå bonus .
For at blive omfattet af denne særordning var det dog en betingelse, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling på det tidspunkt, hvor bonussen skulle udbetales.
Tvist mellem medarbejderen og virksomheden
Virksomheden nægtede at udbetale den fulde bonus på 150.000 kr. under særordningen, fordi medarbejderen havde opsagt sin stilling, inden bonussen blev beregnet.
Medarbejderen mente omvendt, at han havde ret til en bonus på baggrund af den opnåede salgsresultater og krævede derfor udbetaling, da ydelsen var beskyttet efter funktionærlovens § 17 a.
Byretten afviste bonussen
Retten i Sønderborg afgjorde, at bonussen ikke kunne udbetales under særordningen, fordi medarbejderen havde opsagt sin stilling, før den forkalkulerede dækningsgrad var beregnet og godkendt. Medarbejderen havde allerede modtaget en bonus på 100.000 kr. baseret på den oprindelige aftale.
Landsrettens afgørelse
Vestre Landsret fandt, at særordningen og løn- og provisionsaftalen skulle ses som et samlet aftalegrundlag. Efter aftalegrundlaget var udbetaling af bonus gradueret efter antallet af bonusberettigede salgskontrakter, som den enkelte konsulent havde formået at skaffe til selskabet.
Landsretten vurderede på den baggrund, at udbetalingen efter særordningen også havde et element af vederlæggelse for udført arbejde på samme måde som løn, og udbetalingen kunne derfor ikke gøres betinget af ansættelse i virksomheden på opsigelsestidspunktet.
Landsretten pålagde derfor virksomheden at udbetale den fulde bonus på 150.000 kr. med tillæg af feriepenge, i alt 168.750 kr., til medarbejderen.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Vestre Landsrets afgørelse af 5. februar 2025 i sag nr. BS-21468/2024-VLR.
DI's råd
Afgørelsen understreger vigtigheden af, at en fastholdelsesbonus ikke indeholder performanceelementer.
DI anbefaler, at virksomheder nøje overvejer brugen af fastholdelsesbonusser og søger rådgivning hos DI om reglerne inden aftalerne indgås.
Læs mere om: Bonus til medarbejdere - rådgivning til arbejdsgivere - DI