Grafik: Dansk Industri
13.05.25 Vi rådgiver dig Nyheder

Husk den årlige tømning af Fritvalgs Lønkonto

Fritvalgs Lønkontoen under Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst skal tømmes efter maj måned hvert år.

Hvis der er indestående midler på Fritvalgs Lønkontoen ved udgangen af maj måned, skal disse udbetales til medarbejderne med den førstkommende lønudbetaling, altså i juni måned, medmindre I har aftalt andet lokalt i virksomheden.

Den årlige tømning skal sikre, at kontoen ikke bliver en opsparingsordning.

Som udgangspunkt skal hele Fritvalgs Lønkontoen tømmes årligt.

Det gælder også de tilfælde, hvor konkrete medarbejdere 1. august et givent år har valgt at bruge nogle af deres fritvalgsmidler til eksempelvis finansiering af fridage i løbet af den kommende ferieafholdelsesperiode, men hvor pengene alligevel skal udbetales med førstkommende lønudbetaling efter maj måned det efterfølgende år.

Til gengæld skal de medarbejdere, som har valgt at sætte midler til side fra Fritvalgs Lønkontoen til at holde seniorfridage, ikke have disse midler udbetalt årligt med førstkommende lønudbetaling efter maj måned.

Læs mere om Fritvalgs Lønkonto - rådgivning for virksomheder - DI (danskindustri.dk)

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.