13.05.25 Vi rådgiver dig Nyheder

Husk den halvårlige udbetaling af særlig opsparing

Medarbejdere, der er omfattet af Fællesoverenskomsten og en række andre normallønsoverenskomster, har ret til en særlig opsparing, som pr. 1. marts 2025 udgør 9 pct. af medarbejdernes ferieberettigede løn.

Særlig opsparing har forskellige anvendelsesmuligheder, f.eks. til finansiering af fravær ved seniordage, børns sygdom, ledsagelse af nærtstående mv.

Den enkelte medarbejder og virksomheden kan også aftale, at det samlede bidrag til særlig opsparing udbetales løbende sammen med lønnen eller to gange årligt.

Særlig opsparingen udbetales ved udgangen af juni

Hvis medarbejderen ikke har disponeret over alle midlerne på særlig opsparing, og hvis I ikke har indgået aftale med medarbejderen om løbende udbetaling sammen med lønnen, så skal I huske, at særlig opsparing skal tømmes halvårligt.

Indestående på særlig opsparing skal efter Fællesoverenskomsten udbetales ved udgangen af juni.

Næste udbetalingstermin er ved kalenderårets udløb.

Kontakt DI, hvis I har spørgsmål til udbetalingen.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.