Foto: Colourbox
19.06.25 Vi rådgiver dig Nyheder

Husk at varsle overgang til samtidighedsordning senest 1. juli

Den nye samtidighedsordning til særlig lønopsparing på Maleroverenskomsten skal varsles med seks måneders varsel til ikrafttræden 1. januar. Hvis din virksomhed ønsker at overgå til samtidighedsordningen, skal det varsles senest 1. juli.

Lettere administration for virksomheden

Under OK25 aftalte parterne på Maleroverenskomsten, at det fra den 1. maj 2025 er muligt at vælge samtidighedsordningen på særlig lønopsparing.

Samtidighedsordningen anvendes allerede på andre overenskomster i byggeriet. Dette gør det lettere for virksomheder, som beskæftiger flere forskellige faggrupper, da samme ordning benyttes.

Samtidighedsordningen betyder, at virksomheden indbetaler midler til medarbejderens særlige lønopsparing løbende gennem året, og medarbejderen kan bruge disse penge i det samme år, de indbetales.

Det gør administrationen enklere og giver medarbejderen mulighed for at bruge opsparingen allerede fra ansættelsestidspunktet. I den oprindelige ordning med forskudt udbetaling, kunne medarbejderen først bruge sin opsparingen året efter, at den var optjent.

Større fleksibilitet for medarbejderne

Med samtidighedsordningen udbetaler virksomheden et forskudsbeløb sammen med lønnen i den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen indgår.

Derudover kan medarbejderen vælge at få udbetalt penge fra den særlige lønopsparing i forbindelse med overenskomstmæssige fridage, børneomsorgsdage, barns 2. og 3. sygedag, børns lægebesøg, ledsagelse af nærtstående, børnebørns-omsorgsdage og seniorfridage.

I kan også aftale med medarbejderen, at pengene på den særlige lønopsparing udbetales som et engangsbeløb.

DI har lanceret en ny rådgivningsside, hvor du kan læse mere om de nye regler og samtidighedsordningen: I dybden med særlig lønopsparing på Maleroverenskomsten - DI

Frist for varsling af overgang til samtidighedsordning 1. juli

Den nye ordning skal varsles med seks måneders varsel til ikrafttræden den 1. januar.

Så hvis din virksomhed ønsker at overgå til samtidighedsordningen pr. 1. januar 2026, skal I varsle det til medarbejderens senest 1. juli 2025.

Benyt skabelonen, som du finder i linket herunder. 

Skabeloner

Varsling af overgang til samtidighedsordning for særlig lønopsparing

Hent

Nyheder og kurser om personalejura

Se alle nyheder om personalejura Kurser om personalejura

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.