Hvad betyder regeringsgrundlaget for arbejdsmarkedet?
Dansk Industri har overordnet taget positivt imod regeringsgrundlaget, som rummer en række ambitiøse initiativer, der kan styrke Danmarks konkurrencekraft og velstand. Der er især positive takter i ambitionerne om at øge arbejdsudbuddet, reducere byrderne for erhvervslivet, et stærkt fokus på AI samt skabe bedre rammer for investeringer og grøn omstilling.
Dog påpeger DI også, at der er uvished om finansieringen af de mange forslag bl.a. en udefineret styrkelse af råderummet med 19 mia. kroner. Det betyder, at der er et klart behov for, at ambitionerne i regeringsgrundlaget hurtigt omsættes til konkrete reformer og resultater – gerne med brede politiske flertal bag sig.
Du kan læse DI’s officielle pressemeddelelse her: DI roser regeringsgrundlag: Nu skal planen blive til handling - DI.
I den nedenstående artikel vil vi se nærmere på, hvad regeringens planer konkret betyder for arbejdsmarkedet.
Positive nedslag i et arbejdsgiverperspektiv
Det er meget positivt, at regeringen vil gennemføre certificeringsordningen for overenskomstdækket arbejde. Det er en klar DI-prioritet. Samtidig fremhæves international arbejdskraft som en bærende kilde til vækst i 2035-planen, hvilket også er positivt.
Ambitionen om at reducere administrative byrder er ligeledes central og vil, hvis den realiseres, styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
Trepartsforhandlinger og arbejdsmarkedets parter er igen blevet en central aktør i udviklingen af arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen om den danske model understreger modellens betydning for gode arbejdspladser og konkurrenceevne.
Epx-reformen (etablering af ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse) videreføres som aftalt. DI bakker op om reformen og kvitterer for, at regeringen fastholder implementeringen.
Den danske model og politisk indblanding
Regeringen vil indgå en trepart og efterfølgende forhandle et Velfærdsforlig 2.0 med fokus på mere fleksibilitet i arbejdslivet, større tryghed om pension og bedre muligheder for omskoling.
Det er positivt, at arbejdsmarkedets parter inddrages, men emnerne vil gøre processen kompleks, og nogle af emnerne, for eksempel fri ved børns sygdom, mener DI, er bedre at overlade til parterne i en overenskomstforhandling uden indblanding fra politisk side.
Samtidig lægges der op til at genindføre store bededag, hvis beskæftigelsen øges tilsvarende. Zig-zag-kursen på store bededag viser, hvor problematisk politisk indblanding kan være for den danske model og virksomhedernes planlægning.
Først skal virksomheder håndtere fjernelse af en helligdag og indførsel af løntillæg. Nu skal det hele så vendes rundt igen.
Hvis regeringen lever op til forudsætningen om at komme med et kompenserende arbejdsudbud, og genindførslen er et stort ønske fra fagbevægelsen, vil DI se på, hvordan det bedst håndteres i overenskomstforhandlingerne i 2028.
Arbejdsudbud og tilbagetrækning
Regeringen vil derudover også udvide tidlig pension (Arnepension), hvor alder fastholdes på 64 år, og ydelsen sættes op med 3.000 kroner.
Det vil reducere arbejdsudbuddet med 2.300 fuldtidspersoner, og det gennemføres uden for Velfærdsforlig 2.0, hvilket svækker sammenhængen i reformarbejdet.
Samlet set er der et tydeligt gab mellem ambitionen om 35.000 flere i arbejde og de konkrete initiativer, der kun leverer en begrænset effekt.
Administrative byrder og EU
Der er positive ambitioner om byrdereduktion, herunder at Danmark ikke skal være de første til at implementere EU-regler, og der sættes konkrete måltal for reduktion i byrder, i tråd med DI’s forslag. Dog havde DI gerne set en tydeligere adressering af spørgsmålet om den danske model og EU-samarbejdet. EU er blevet en større og større faktor i den danske model, og det bør en ny regering forholde sig mere aktivt til.
Førtidspension, stress, mangel på faglærte, asbest og Højesteretsdom om tabt erhvervsevne
Stigningen i førtidspension – særligt blandt unge – fyldte op til valget, men er nævnt i regeringsgrundlaget. Beskæftigelses- og ligestillingsministeren Ane Halsboe-Jørgensen har efterfølgende udtalt, at hun og regeringen fortsat vil se på området, herunder stigningen i førtidspension blandt unge, og diskutere det med Folketingets partier. DI fortsætter med at have fokus på emnet med analyser og konkrete forslag.
Samtidig er der fortsat for lidt fokus på faglært arbejdskraft, trods virksomhedernes stigende behov. Der mangler også løsninger på centrale temaer som Højesteretsdommen om tabt erhvervsevnes konsekvenser for virksomhederne, og afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler, som udskydes.
DI fortsætter arbejdet med at få den nye regering til at forholde sig til disse problemstillinger.
DI’s samlede vurdering
Regeringsgrundlaget rummer flere positive tiltag for arbejdsmarkedet, der vil styrke dansk erhvervsliv – bl.a. certificeringsordningen, færre byrder og en styrket rolle til arbejdsmarkedets parter.
Samtidig bliver det afgørende, at ambitionerne omsættes til konkrete løsninger i de kommende reformer. Det gælder særligt i forhold til at øge arbejdsudbuddet, sikre adgang til faglært arbejdskraft og fastholde en klar respekt for den danske model i den videre proces.
Samlet set peger regeringsgrundlaget i den rigtige retning, og der er et godt udgangspunkt for at styrke arbejdsmarkedet og konkurrencekraften – men det kræver, at de gode intentioner følges op af konkret handling.
Du kan læse de konkrete konsekvenser for erhvervslivet her: Her er konsekvenserne af regeringsgrundlaget for erhvervslivet - DI.