Ikke passivitet selv om virksomheden ikke havde taget forbehold for at bortvise
Østre Landsret har afgjort, at det var berettiget at bortvise en medarbejder for uregelmæssigheder i forbindelse med opkrævning af betaling fra en kunde for leasing af traktorer. Retten fandt desuden, at der ikke var udvist passivitet, selv om der gik over en måned, fra virksomheden fattede mistanke, til medarbejderen blev bortvist.
Passivitet ved bortvisning
Det følger af retspraksis, at en virksomhed kan bortvise en medarbejder, der har misligholdt ansættelsesforholdet groft. Det kræver som udgangspunkt, at virksomheden reagerer hurtigt, når medarbejderen er blevet konfronteret med en mistanke om uregelmæssigheder.
Hvis virksomheden suspenderer medarbejderen og tager forbehold for ansættelsesretlige sanktioner, vil den dog generelt kunne udskyde bortvisningen, indtil mistanken om uregelmæssigheder er undersøgt nærmere, ligesom det også har betydning for vurderingen af passivitet, at medarbejderen har haft adgang til forklare sig i sagen.
I den konkrete sag opdagede en medarbejder i virksomhedens afdeling for inddrivelse i midten af februar 2020, at en kunde ikke havde betalt leasingydelser for traktorer i et år.
Der blev herefter 6. marts 2020 holdt et møde med den ansvarlige medarbejder, hvor han blev bedt om at forklare situationen.
Virksomheden havde på dette tidspunkt ikke adgang til alle relevante mails, og medarbejderen hævdede, at han ikke kunne huske nogen nærmere detaljer om aftalerne.
Bortvist efter flere samtaler og grundige undersøgelser
Virksomhedens moderselskab, der lå uden for Danmark, indledte 10. marts 2020 en omfattende undersøgelse af sagen, og medarbejderen blev suspenderet samme dag.
Der blev ikke i denne forbindelse taget noget eksplicit forbehold for ansættelsesretlige sanktioner, herunder bortvisning.
11. marts 2020 (dagen efter) blev medarbejderen kontaktet og bedt om at deltage i endnu et møde 13. marts 2020, da virksomheden på det tidspunkt havde haft tid nok til at undersøge leasingaftalerne nærmere. Under mødet blev aftalerne drøftet nærmere, og medarbejderen fik endnu engang mulighed for at redegøre for sine handlinger.
Der blev heller ikke under dette møde taget noget eksplicit forbehold for ansættelsesretlige sanktioner.
Medarbejderen blev indkaldt til et nyt møde 20. marts, som på medarbejderens foranledning blev rykket til 21. marts 2020.
Under dette møde blev medarbejderen bortvist.
Der var ikke passivitet
Retten i Glostrup lagde til grund, at medarbejderen på suspensionstidspunktet frem til 10. marts 2020 var klar over, at virksomheden ville undersøge leasingaftalerne nærmere, og han fik både under mødet 6. marts 2020 og under mødet 13. marts 2020 lejlighed til at udtale sig om aftalerne.
Retten fandt, at der ved vurderingen af, om virksomheden har udvist retsfortabende passivitet skulle tages hensyn til, at der var tale om en kompliceret aftalekonstruktion, og at undersøgelsen krævede, at virksomheden blandt andet indhentede oplysninger fra flere personer involveret i aftalen for at få klarlagt aftalekonstruktionen. Retten lagde endvidere vægt på, at virksomheden var en del af en international koncern, og at undersøgelsen blev foretaget af medarbejdere, der ikke var i Danmark, samt at Danmark på daværende tidspunkt var lukket ned pga. COVID-19.
Retten fandt, at virksomheden i perioden fra 10. marts til 21. marts 2020 iværksatte en passende undersøgelse af forløbet, og at perioden efter omstændighederne ikke var unødigt lang. Retten fandt derfor, at virksomheden ikke ved passivitet havde fortabt retten til at bortvise medarbejderen.
Retten bemærkede dog, at virksomheden i forbindelse med suspensionen 10. marts eller på mødet 13. marts 2020 burde have taget forbehold for at bortvise medarbejderen, men at det under de foreliggende omstændigheder ikke i sig selv kunne føre til en anden bedømmelse af berettigelsen af bortvisningen og spørgsmålet om passivitet.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Østre Landsrets dom af 17. februar 2025 i sag nr. BS-24223/2023-OLR.
DI's råd
Sagen er endnu et eksempel på, at vurderingen af passivitet i bortvisningsager er mere nuanceret end som så. Det er udgangspunktet, at passivitet indtræder hurtigt, når medarbejderen er blevet konfronteret med virksomhedens mistanke om uregelmæssigheder, men i denne vurdering indgår blandt andet, om medarbejderen har fået mulighed for kontradiktion og efterfølgende er blevet suspenderet, mens virksomheden undersøger mistanken nærmere.
Virksomheden bør også i denne situation sørge for at tage et klart og tydeligt forbehold for ansættelsesretlige sanktioner overfor medarbejderen, men sagen for landsretten viser dog, at det i sidste ende ikke kan være det afgørende, når medarbejderen er bekendt med, hvad virksomhedens mistanke vedrører, og når virksomheden har et reelt behov for at undersøge mistanken nærmere, og medarbejderen løbende får mulighed for kontradiktion.
Selv om medarbejderen er blevet suspenderet, og der er taget forbehold for ansættelsesretlige sanktioner, herunder bortvisning, kan der i sidste ende godt indtræde passivitet, hvis der ikke er et reelt behov for undersøgelserne, eller undersøgelserne tager for lang tid.
DI har beskrevet reglerne for passivitet i bortvisningssager nærmere her, herunder de forskellige typesituationer der kan tænkes at opstå i praksis: Brevkassen: Hvor hurtigt skal vi reagere på en grov misligholdelse? - DI
I brevkassen inddrages blandt en ny dom også afsagt af Østre Landsret om en vagtvirksomheds berettiget bortvisning af en vagt og teamleder, som DI førte for virksomheden. Læs om dommen på: Ikke passivitet ved bortvisning for konkurrerende virksomhed - DI (danskindustri.dk)
Læs mere om Bortvisning af medarbejder - Dansk Industri - DI
Læs mere om Fritstilling og suspension - Dansk Industri - DI
