Højesteret: Taxivirksomheds limousine kunne ikke konfiskeres trods vanvidskørsel
Højesteret har afgjort, at politiets konfiskation af en taxivirksomheds leasede limousine på grund af en medarbejders vanvidskørsel skulle ophæves i betragtning af konfiskationens uforholdsmæssige byrde for taxivirksomheden.
Leaset limousine og vanvidskørsel
I 2023 valgte en taxivirksomhed at skifte over til limousineservice i stedet for taxa, hvorfor virksomheden 24. august 2023 indgik en leasingaftale med Mercedes om en Mercedes-Benz model EQV 300 Avantgarde Ekstra lang limousine.
5. juni 2024 kørte en af taxivirksomhedens medarbejdere, der havde været ansat som chauffør i taxivirksomheden i ét år, i den leasede limousine på Holbækmotorvejen i Hvidovre med en målt hastighed på mindst 108 km/t, selv om fartgrænsen på stedet var 50 km/t på grund af vejarbejde.
Chaufføren var ikke tidligere straffet og havde ved sin ansættelse underskrevet en tro- og loveerklæring, hvoraf chaufføren blev gjort opmærksom på, at vanvidskørsel i taxivirksomhedens biler ikke blev accepteret og kunne medføre opsigelse.
Den leasede limousine blev efter chaufførens vanvindskørsel beslaglagt af politiet, og vanvidskørslen førte samtidig til, at chaufføren blev opsagt 12. juni 2024.
Konfiskationens konsekvenser
I perioden efter limousinens konfiskation nedtrappede virksomheden sine aktiviteter, f.eks. ved at gå ned fra tre fuldtidsmedarbejdere til én fuldtidsmedarbejder og én deltidsmedarbejder, ligesom arbejdsgiveren nu kun havde en bil at udføre taxivirksomhed med.
Arbejdsgiveren anførte endvidere, at taxivirksomheden var et anpartsselskab, men at arbejdsgiveren havde underskrevet en selvskyldnerkautionserklæring, der gjorde, at han stadig hæftede personligt for limousinen, selv hvis taxivirksomheden gik konkurs.
Både arbejdsgiveren og chaufføren forklarede, at de ville være i gæld resten af deres liv, hvis de skulle bære tabet, svarende til 680.000 kr., som konfiskationen af limousinen medførte.
Ophævelse af konfiskationen
Retten i Glostrup fandt, at det var helt upåregneligt for taxivirksomheden, at limousinen ville blive anvendt til vanvidskørsel bl.a. med udgangspunkt i, at chaufføren ikke tidligere var straffet, havde arbejdet hos taxivirksomheden i ét år uden nogen problemer, ligesom chaufføren havde underskrevet en tro- og loveerklæring, hvorfor limousinen blev tilbageleveret 9. september 2024.
20. december 2024 ændrede Østre Landsret byrettens afgørelse, således at politiets konfiskation blev opretholdt, idet landsretten ikke fandt det bevist, at chaufføren på længere sigt ikke ville kunne erstatte taxivirksomhedens tab på 680.000 kr., som konfiskationen af limousinen medførte.
Højesteret fandt det godtgjort, at taxivirksomheden havde udvist en sådan agtpågivenhed, som kan forventes af virksomheden som arbejdsgiver i forbindelse med ansættelsen af chaufføren og udlån af limousinen, ligesom en konfiskation af limousinen ville være uforholdsmæssigt indgribende for taxivirksomheden, da chaufførens økonomiske forhold ikke sandsynliggjorde, at taxivirksomheden ville have mulighed for at betale Mercedes’ erstatningskrav.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Højesterets afgørelse af 25. august i sag nr. 23/2025.
DI's råd
Vanvidskørsel forekommer f.eks., når man har kørt med en hastighed på 200 km/t eller derover, når man ved en hastighed på mere end 100 km/t har overskredet de tilladte hastigheder med det dobbelte, når man har gjort sig skyldig i spirituskørsel, eller på anden måde har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde.
Fra politisk side er der i de senere år blevet strammet op på lovgivning omkring vanvidskørsel, og det klare udgangspunkt hertil har, jf. bl.a. færdselslovens § 133, a, stk. 2, 2. pkt., været, at de pågældende førte biler i forbindelse hermed konfiskeres, uanset om føreren selv er ejer af køretøjet, eller køretøjet er ejet af tredjemand.
Sagen er derfor vigtig, da den viser, hvordan virksomheden kan være omfattet af den snævre undtagelse til konfiskation, herunder hvis vanvidskørslen var helt upåregnelig for ejeren, eller ejeren ikke har nogen udsigt til at få bilens værdi erstattet af føreren.
Virksomheder bør tage relevante forholdsregler for at beskytte deres køretøjer og økonomiske interesser, f.eks. ved at implementere en klar bilpolitik, gøre det klart del af det individuelle ansættelsesforhold for medarbejdere med adgang til virksomhedens biler, foretage grundige baggrundstjek på chauffører, og evt. overveje forsikringer, der kan dække tabet ved konfiskationen af biler.
DI anbefaler, at I for så vidt angår den ansættelsesretlige håndtering søger rådgivning hos vores eksperter, hvis I oplever konkrete episoder, hvor en medarbejder kører vanvidskørsel.