Alvorlig kritik fra Datatilsynet for skjulte lydoptagelser
Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik af en tandlægeklinik, som i en længere periode foretog skjulte lydoptagelser af en medarbejder. Kritikken angik både manglende behandlingsgrundlag og tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet ved ikke at informere medarbejderen.
Skjulte optagelser under ansættelsen
Medarbejderen var ansat i en tandlægeklinik fra 1. april 2019 til 31. marts 2022. Under ansættelsen foretog virksomheden i perioden 11. november 2020 til 19. januar 2022 flere lydoptagelser af samtaler med medarbejderen. Dette skete uden medarbejderens viden.
Samtalerne vedrørte blandt andet personalespørgsmål om medarbejderens adfærd over for patienter og personale, kvaliteten af arbejdet samt patientklager.
Medarbejderen fik først kendskab til optagelserne, da de blev fremlagt i forbindelse med en verserende retssag.
Uenighed om regler og begrundelser
Tandlægeklinikken mente, at optagelserne var relevante som dokumentation og havde afgørende bevismæssig betydning i en ansættelsesretlig tvist.
Virksomheden oplyste også, at alle optagelser blev opbevaret i overensstemmelse med de interne retningslinjer for opbevaring af persondata.
Medarbejderen var imidlertid uenig og pegede på, at optagelserne hverken kunne begrundes i nødvendighed eller manglende information, og anførte, at der hverken var tilstrækkeligt behandlingsgrundlag eller gennemsigtighed i behandlingen.
Alvorlig kritik
Datatilsynet afviste ikke, at virksomheden kunne have en legitim interesse i at sikre en korrekt gengivelse af indholdet af samtaler med medarbejdere.
Tilsynet vurderede, at virksomheden ikke kunne støtte optagelserne på en afvejning af legitime interesser efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Dette skyldtes, at optagelserne blev påbegyndt mere end 16 måneder før medarbejderens fratræden og mere end tre år, før medarbejderen anlagde sag.
Datatilsynet fandt derfor ikke, at der var en tilstrækkelig tilknytning mellem optagelserne og det senere krav, som kunne begrunde, at virksomhedens interesse i at optage samtalerne oversteg medarbejderens interesser eller rettigheder.
På den baggrund fandt Datatilsynet, at der ikke forelå det nødvendige retlige grundlag for behandlingen.
Oplysningspligt og gennemsigtighed
Datatilsynet bemærkede, at selve det forhold, at en samtale bliver lydoptaget, ikke nødvendigvis medfører en selvstændig oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens artikel 13.
Samtidig udtalte Datatilsynet, at skjulte lydoptagelser i et ansættelsesforhold udgør en så uventet og indgribende behandling, at gennemsigtighedsprincippet i artikel 5, stk. 1, litra a som udgangspunkt kræver, at medarbejderen får tydelig information, inden optagelsen iværksættes (f.eks. i indkaldelsen eller umiddelbart inden mødet).
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Datatilsynets afgørelse af 26. august 2025 i sag nr. 2024-31-1076.
DI's råd
Sagen viser, at lydoptagelser af medarbejdersamtaler er et indgribende tiltag, som kræver et klart formål, og som forfølger et sagligt formål. Et generelt ønske om dokumentation er sjældent tilstrækkeligt, hvis optagelsen ikke har en nær sammenhæng med en konkret personalesag.
Hvis en virksomhed overvejer at optage en samtale, bør formål og behandlingsgrundlag være afklaret på forhånd. Virksomheden bør kunne forklare, hvorfor optagelsen er nødvendig, og hvordan medarbejderens interesser og rettigheder er indgået i vurderingen. Samtidig bør der være klare rammer for adgang, opbevaring og sletning.
Endelig understreger afgørelsen betydningen af gennemsigtighed og arbejdsgiveres oplysningspligt, hvor medarbejdere som udgangspunkt bør have tydelig besked, før en optagelse foretages (f.eks. allerede i indkaldelsen eller umiddelbart inden mødet).
Virksomheder bør søge rådgivning hos DI og nøje overveje formål, behandlingsgrundlag og nødvendighed, før der foretages lydoptagelser af medarbejdersamtaler.
Læs mere om Kontrolforanstaltninger - DI
Læs mere om Persondata i HR - rådgivning og skabeloner til arbejdsgivere - DI
Læs også Brevkassen: Hvad gør vi, hvis medarbejdere vil optage samtaler med chefen? - DI
