Foto: Dansk Industri
19.01.26 Vi rådgiver dig Nyheder

Satser på industriens overenskomster pr. 1. marts 2026

Med virkning fra 1. marts 2026 er der sket en række ændringer vedrørende lønforhold og betalingssatser på Industriens Overenskomst (IO) og Industriens Funktionæroverenskomst (IFO).

Lønforhold og betalingssatser

§ 22 Mindstebetalingssatser for timelønsarbejde (IO)
Mindstebetalingssatser for timelønsarbejde pr. time udgør pr. 1. marts 2026:

For voksne medarbejdere: 143,40 kr.

For medarbejdere under 18 år: 82,60 kr.

§ 13 overarbejde
Stk. 5 varsling af overarbejde

Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales pr. gang: 122,70 kr.

Stk. 7. Betalingssatser:

A)    Overarbejde på hverdage

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid: 48,10 kr.

Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid: 76,80 kr.

Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse: 143,70 kr.

Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl. 6 til kl. 18: 48,10 kr.

Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 18 til kl. 6: 143,70 kr.

b) Arbejde på en i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag:

Timer mellem kl. 6 og kl. 18: 76,80 kr.

Timer mellem kl. 18 og kl. 6:  143,70 kr.

c) Arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg:

Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12: 95,75 kr.

Fra kl. 12 og til den normale arbejdstids begyndelse: 143,70 kr.

Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse: 143,70 kr.

d) Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes ud over ½ time, betales der pr. gang herfor: 34,05 kr.

§ 14 forskudt arbejdstid
Stk. 6 tillægsbetaling for forskudt arbejdstid:

Tillæg 1 pr. time: 32,60 kr.

Tillæg 2 pr. time: 53,20 kr.

Tillæg 3 pr. time: 62,70 kr.

§ 15 skifteholdsarbejde 
Stk. 6. 2. tillægsbetaling for skifteholdsarbejde

Tillæg 1 pr. time: 50,40 kr.

Tillæg 2 pr. time: 108,00 kr.

Tillæg 3 pr. time: 108,35 kr.

Tillæg 4 pr. time: 33,95 kr.

Tillæg 5 pr. gang: 270,30 kr.

§ 19 udearbejde (IO)
Stk. 2 betaling for udearbejde

For udearbejde betales derudover et tillæg på 6,45 kr. pr. præsteret arbejdstime.

§39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord
Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden

Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og uden at tvingende omstændigheder foranlediger det, fortabes eventuelt resterende løn og ret til overskud på samtlige påbegyndte akkorder.

Dog udbetales den pågældende pr. præsteret arbejdstime i akkord: 46,85 kr. 

Bidrag til Fritvalgs Lønkonto (Industriens Overenskomst § 25, stk. 1, og Industriens Funktionæroverenskomst § 4, stk. 1)
Pr. 1. marts 2026 forhøjes bidraget til Fritvalgs Lønkontoen med 1,0 procentpoint, således at bidraget pr. denne dato udgør 10 pct.

Speciel del (IO):

§ 4 støberier
Stk. 2 Særlige timelønsbestemmelser for ikke faglærte medarbejdere:

Smelteovnsfyrbødere får et tillæg pr. støbedag på 16,85 kr. udover den gældende timeløn, medmindre tillægget dækkes gennem en akkord, hvorunder pasningen af ovnen er indeholdt.

§ 5 snedkere, tømrere, møllebyggere og træindustriarbejdere 
Særlige timelønsbestemmelser

Hvor virksomheden forlanger, at snedkere, tømrere og møllebyggere holder sig selv med almindeligt værktøj, betales værktøjspenge pr. time: 2,35 kr.

§ 6 skibstømrere
Særlige timelønsbestemmelser

For bolværks- og vandbygningsarbejde betales et tillæg på 6,45 kr. pr. time

Herfra undtages dog arbejde på værfternes egne bolværker og ved tildannelse af materialer, der foregår på værfternes egen grund, medmindre det foregår i eller udover vandet.

Hvor virksomheden forlanger, at skibstømrere og bådebyggere holder sig selv med værktøj, betales værktøjspenge pr. time med 2,35 kr.

Bilag 1 Protokollatet for arbejde på mobile og stationære platforme

Lønforhold:

b. som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg på 47,55 kr. pr. time, som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg samt alle specielle forhold, der følger af offshore-arbejdet. 

f. For arbejde 24. december udgør tillægget: 1.354,85 kr.

g. For arbejde på øvrige søgnehelligdage udbetales et tillæg på: 614,35 kr. 

Organisationsaftale for oplevelsesindustrien mellem CO-industri og DIO I

§ 4 Arbejdstid
Ved enhedsdrift betales et tillæg for alle medarbejdere grundet de særlige arbejdstidsforhold jf. pkt. 4.2 på 16,40 kr. 

§ 5 ferie, feriefridage og søgnehelligdage
Hvis der grundet virksomhedens beslutning ikke kan gives to sammenhængende ferieuger i ferieperioden, ydes der en kompensation på: 1089,45 kr.

Bidrag til Fritvalgs Lønkonto for tilkalde-/sæsonansatte med timeløn: 14 pct.

 Bidrag til Fritvalgs Lønkonto for tilkalde-/sæsonansatte med timeløn og minimum 9 måneders anciennitet : 16,5 pct.

Regulering af satser vedrørende lærlingebestemmelser med bilag (IO)

§ 8 stk. 1 Mindstebetaling
Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør pr. time:

0-1 år: 85,85 kr.

1-2 år: 97,30 kr.

2-3 år: 104,65 kr.

3-4 år: 121,15 kr.

Over 4 år: 143,40 kr.

Bilag I Særlige bestemmelser for bådebyggerlærlinge
Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen med værktøj, ydes der lærlingen værktøjspenge pr. time i hele læretiden. Disse penge henstår hos læremesteren, der foretager de nødvendige indkøb:

Værktøjspenge: 0,86 kr. pr. time

Bilag III Protokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge
Anvendes eget befordringsmiddel ydes en befordringsgodtgørelse pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover:

Befordringsgodtgørelse: 1,31 kr. pr. kørt km.

Regulering af satser vedrørende elever (IFO)

§ 3, stk. 8

A. Elever under erhvervsuddannelse
Til elever under erhvervsuddannelsesloven udgør minimallønnen pr. måned:

1. år: 13.875 kr.

2. år: 15.370 kr.

3. år: 16.905 kr.

4. år: 18.275 kr.

Der ydes tillæg pr. måned til ovennævnte satser til elever på følgende uddannelser:

Handels- og kontoruddannelserne med forudgående hhx-eksamen: 1.240 kr. pr. måned

Teknisk designeruddannelsen: 4.300 kr. pr. måned

B. Erhvervsakademiuddannelser – praktikanter
Til praktikanter under erhvervsakademiuddannelser udgør minimallønnen pr. måned:

Det tekniske område: 19.368 kr. pr. måned

Det merkantile område: 23.378 kr. pr. måned

C. Erhvervsgrunduddannelse
Elever ansat efter lov om erhvervsgrunduddannelse (EGU) aflønnes med minimalløn på 14.180 kr. pr. måned.

Bilag 6 – Protokollat om befordringsgodtgørelse for elever samt ophold på skolehjem
Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en befordringsgodtgørelse pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover:

Befordringsgodtgørelse: 1,31 kr. pr. km.

 

OBS

Tekster om satser og regler udgives i oplysningsøjemed og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Der kan ikke rejses krav mod DI om godtgørelse for skade eller tab som følge af brug af nyheden. Uanset om der er tale om fejlskrift eller andre forhold, der kan henføres til nyheden.

Nyheder og kurser om personalejura

Se alle nyheder om personalejura Kurser om personalejura

Overenskomster

Industriens Overenskomst

Hent

Overenskomster

Industriens Funktionæroverenskomst

Hent

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.