Foto: Colourbox
19.10.26 • Vi rådgiver dig • Nyheder

Lokalaftale om kvalifikationstillæg trumfede bestemmelse i overenskomsten

En faglig voldgift har fastslået, at en emballagevirksomhed berettiget kunne betale kvalifikationstillæg kun for de faktisk præsterede timer til medarbejdere på aften-, nat- og weekendhold. Dette vilkår var aftalt og fastsat i en lokalaftale. Lokalaftalen fraveg dermed reglerne i Emballageoverenskomstens § 16, stk. 1, om fuld lønkompensation, og virksomheden blev frifundet for et krav om efterbetaling.

Beregning af kvalifikationstillæg fulgte tidligere bonusordning

Sagen handlede om kartonnagemedarbejdere i en produktionsvirksomhed i emballageindustrien, der var omfattet af Emballageoverenskomsten.

Virksomheden og medarbejdernes tillidsrepræsentanter indgik i juni 2007 en lokalaftale om blandt andet løn, kvalifikationstillæg og bonus.

Kvalifikationstillægget blev givet efter medarbejderens kompetencer, herunder evnen til at betjene mere komplekse maskiner. Aftalen fastsatte, at kvalifikationstillægget skulle betales pr. time for de samme lønarter som virksomhedens produktivitetsbonus.

I bilaget om bonus fremgik det, at bonus blev beregnet af ”produktive timer”, herunder arbejdstimer og overtimer. Virksomheden betalte derfor kvalifikationstillæg for de timer, medarbejderen faktisk arbejdede ved maskinerne.

Samme princip blev videreført i lokalaftaler fra juni 2011, juli 2013 og juni 2016.

To lokalaftaler

I juli 2018 indgik virksomheden og to tillidsrepræsentanter en ny lokalaftale. Her fremgik det, at hvert job var indplaceret i et kvalifikationssystem, og at kvalifikationstillægget blev betalt pr. time for de samme lønarter som bonus.

Aftalen henviste til et bilag, hvor bonusordningen var beskrevet. Bilaget angav, at resultatbonus blev betalt for ”produktive timer”.

I 2021 udgik bonusordningen og i juli 2023 indgik parterne endnu en lokalaftale og planen var, at denne nye skulle samskrives med den forudgående til én, hvilket imidlertid ikke lykkedes at nå til enighed om. På den baggrund kørte virksomheden med to sideløbende lokalaftaler, som supplerende hinanden.

Uenighed om betaling på hold

Efter Emballageoverenskomsten kan medarbejdere på aften- og nathold enten arbejde 37 timer med opsparing af frihed eller 34 timer uden opsparing. Ved 34 timers arbejde skal der ydes fuld lønkompensation, så der betales 37 timers løn. For weekendhold gælder, at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer.

Virksomheden betalte grundlønnen med den overenskomstmæssige kompensation. Kvalifikationstillægget blev derimod betalt ”alene” for de faktisk præsterede timer. Det fremgik også af medarbejdernes lønsedler.

Medarbejdernes tillidsrepræsentant forklarede under hovedforhandlingen, at han havde forstået aftalen sådan, at kvalifikationstillægget blev beregnet efter de indstemplede og præsterede timer – på samme måde som bonus. Han forklarede også, at han først i forbindelse med forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i november 2025 blev opmærksom på, at dette vilkår var i strid med Emballageoverenskomsten og vilkåret om ”fuld lønkompensation.” Forbundet gav ham ret.

Klar aftale om produktive timer

Den faglige voldgift fastslog, at Emballageoverenskomstens § 14 giver mulighed for, at virksomheden og tillidsrepræsentanten ved skriftlig lokalaftale kan supplere og fravige reglerne om bl.a. arbejdstid. Dette omfatter også reglerne om lønkompensation ved aften-, nat- og weekendarbejde.

Dommeren fandt, at lokalaftalerne fra 2018 og 2023 klart fastsatte, at kvalifikationstillægget skulle beregnes efter samme lønarter som bonus, det vil sige de faktisk præsterede eller produktive timer. Ordningen gjaldt generelt og dermed også for medarbejdere på aften-, nat- og weekendhold.

Dommeren lagde blandt andet vægt på tillidsrepræsentantens forklaring om, at han ikke havde været i tvivl om beregningsmetoden, på den langvarige lønpraksis og på lokalaftalernes ordlyd. Den forkerte bilagshenvisning og det forhold, at bonusordningen senere var ophørt, ændrede ikke resultatet. Det ændrede heller ikke resultatet, at lokalaftalerne ikke var sendt til forbundet til orientering. Virksomheden blev derfor frifundet.

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på kendelsen af 22. september 2026 FV2026.167.

DI's råd

Sagen illustrerer indledningsvis vigtigheden af, at man som virksomhed har helt styr på rammen for, hvad der kan og må aftales lokalt i lokalaftaler i samarbejde med tillidsrepræsentanten i forhold til overenskomstens regler. Og at man ikke nødvendigvis kan regne med, at lønmodtagersiden har styr på disse snitflade-grænser.

De fleste overenskomster har nogle ”hjørnestolper” i forhold til, hvad der lokalt må fraviges i forhold til både lønkategorier, satser og navnlig arbejdstidens placering, som det er særdeles gavnligt at kende, når man indgår lokalaftaler så man ikke utilsigtet kommer til at bevæge sig ind på ufravigelige overenskomstbestemmelser.

Læs mere om Lokalaftaler - rådgivning til arbejdsgivere - DI

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.