Ikke passivitet ved bortvisning af lokomotivfører
En faglig voldgift har afgjort, at det var berettiget at bortvise en lokomotivfører med 20 års anciennitet, som gentagne gange havde beskadiget virksomhedens førerstole. Virksomheden havde ikke udvist passivitet i sagen, selvom medarbejderen flere gange havde oplyst om sine handlinger inden bortvisningen.
Bortvist for at beskadige materiel
Sagen handlede om en medarbejder, som var utilfreds med nogle bælgholdere (metalplader), der var monteret under virksomhedens nyindkøbte førerstole, da han mente, at der var risiko for at skære sig på dem. I løbet af en periode på to måneder valgte medarbejderen derfor at bøje bælgholderne op på flere stole.
Medarbejderens handlinger medførte, at sæderne på de nye førerstole blev beskadiget, og virksomheden måtte derfor udskifte de pågældende stole.
Medarbejderen havde løbende orienteret virksomhedens vedligeholdelsesafdeling om sine handlinger og oplyst om, at han ville fortsætte med at bøje bælgholderne op, hvis der ikke blev gjort noget ved dem.
Virksomhedens ledelse blev dog først bekendt med medarbejderens handlinger, da en leder fra vedligeholdelsesafdelingen kontaktede medarbejderens nærmeste leder og oplyste om, at medarbejderen i flere tilfælde havde bøjet bælgholderne på førerstolene.
Medarbejderens leder undersøgte straks forholdene og sendte efter tre dage en partshøring om bortvisning til medarbejderen. Efter partshøringsprocessen blev medarbejderen bortvist.
Berettiget at bortvise
Dommeren lagde til grund, at medarbejderen måtte have indset, at hans handlinger ville beskadige førerstolene, hvilket kunne påføre virksomheden et økonomisk tab.
Dommeren fandt endvidere, at medarbejderens beskadigelse af førerstolene skete systematisk over en længere periode, og at han planlagde at fortsætte med sine handlinger.
Dommeren fandt derfor, at medarbejderens handlinger udgjorde et alvorligt tillidsbrud, og dermed en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisningen var berettiget.
Ikke passivitet
Spørgsmålet var herefter, om virksomheden havde påberåbt sig misligholdelsen uden ugrundet ophold.
Selv om medarbejderen flere gange havde indberettet sine handlinger til vedligeholdelsesafdelingen, var det først, da en leder i afdelingen kontaktede medarbejderens overordnede, at ledelsen blev bekendt med misligholdelsen.
Dommeren fandt derfor, at der ikke var grundlag for at fastslå, at virksomheden forud herfor var eller burde have været bekendt med medarbejderens handlinger, ligesom medarbejderen ikke havde haft grund til at tro, at hans indberetninger til vedligeholdelsesafdelingen udgjorde en orientering af ledelsen.
Virksomheden havde derfor påberåbt sig misligholdelsen uden ugrundet ophold, og betragtninger om passivitet kunne derfor ikke føre til, at virksomheden var afskåret fra at bortvise medarbejderen.
Virksomheden blev derfor frifundet.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på faglig voldgiftskendelse af 24. september 2025 i FV2024-436.
DI’s råd
Hvis en virksomhed vil bortvise en medarbejder, er det væsentligt, at virksomheden reagerer på medarbejderens misligholdelse uden ugrundet ophold, så der ikke indtræder passivitet.
Sagen understreger imidlertid, at det er arbejdsgivers kendskab til medarbejderens forseelse, der er afgørende ved vurderingen af, om der er indtrådt passivitet.
Selv om medarbejderen har oplyst sine kollegaer om misligholdelsen, kan der altså først indtræde passivitet fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiver bliver eller burde være blevet bekendt med medarbejderens misligholdelse.
