Uddannelsesområdets overenskomst bestemmer løn for elever og lærlinge
Tvistighedsnævnet har afgjort, at en virksomhed skulle efterbetale næsten 87.000 kr. til tidligere datateknikerelev, da lønnen under elevens uddannelse ikke levede op til niveauet i Industriens Overenskomst. Afgørelsen understreger princippet om, at elever og lærlinges løn styres af den overenskomst, der dækker den relevante uddannelse.
Elev krævede efterbetaling efter ophør af uddannelsesaftale
En mindre IT-virksomhed med fem ansatte indgik i maj 2021 en uddannelsesaftale med en elev om data- og kommunikationsuddannelsen med speciale som datatekniker.
Aftalen løb fra 10. maj 2021 og blev ophævet efter gensidig aftale med virkning fra arbejdstids ophør 30. november 2023. Herefter fortsatte eleven sin uddannelse hos en anden virksomhed og blev færdiguddannet 31. december 2024.
Efter uddannelsesaftalens ophør rettede eleven via sit forbund i februar 2025 krav mod IT-virksomheden om efterbetaling på samlet 86.780,99 kr. Kravet omfattede manglende løn, pension (både egen og virksomhedens andel), fritvalg og feriepenge for hele ansættelsesperioden.
Eleven gjorde blandt andet gældende, at det var aftalt, at aflønningen skulle ske efter Industriens Overenskomst, og at arbejdspladsens lønudbetalinger ikke levede op til overenskomstens regler for aflønning af elever.
Uenighed om beregningsgrundlag
Ifølge virksomhedens direktør blev eleven ved ansættelsen informeret om, at virksomheden fulgte funktionærloven samt lønsatser fra ”Den lille hjælper”, som er en pjece udarbejdet af Dansk Metal om løn og arbejdsvilkår for elever, der har indgået uddannelsesaftale med en privat virksomhed om en erhvervsuddannelse. Dette accepterede eleven.
Virksomheden havde ikke tiltrådt en overenskomst, og der var ikke aftalt pension fra starten. Det fremgik heller ikke af uddannelsesaftalen, at eleven var omfattet en kollektiv overenskomst under sin uddannelse i virksomheden.
Først fra juli 2022 begyndte virksomheden at indbetale til pension, da virksomhedens nye pensionsselskab gjorde virksomheden opmærksom på, at elever har ret til pension.
Virksomheden havde ikke en ordning med Fritvalgskonto, men eleven havde mulighed for enkelte fridage med løn ud over ferie, hvis der var behov, eksempelvis i forbindelse med sygdom eller private ærinder.
Eleven og forbundet gjorde gældende, at lønnen ifølge erhvervsuddannelsesloven skal fastsættes efter den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, i dette tilfælde Industriens Overenskomst.
Flere møder før sagen blev afgjort
Efter aftalens ophør forsøgte parterne forgæves at finde en løsning via forligsmøder, både i virksomheden og på en ekstern adresse. Under sagsforløbet blev der udvekslet lønsedler, ferieopgørelser og beregningsark, idet forbundet påstod, at eleven havde et efterbetalingskrav mod virksomheden.
Forbundet indbragte herefter sagen for Tvistighedsnævnet, hvor begge parter deltog.
Virksomheden argumenterede blandt andet for, at IT-overenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK Privat – ikke Industriens Overenskomst – regulerer området, ligesom virksomheden anførte, at lønkravet var så uklart, at Tvistighedsnævnet burde afvise sagen.
Industriens Overenskomst gælder for uddannelsen
Tvistighedsnævnet afgjorde, at datateknikeruddannelsen er omfattet af Industriens Overenskomst, fordi denne regulerer det relevante uddannelsesområde.
Løn og øvrige løndele til elever skal derfor mindst svare til, hvad Industriens Overenskomst bestemmer. Dette fremgår bl.a. af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, som fastslår, at elever har krav på, at lønnen under uddannelsen mindst udgør den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Beregningen fra forbundet blev lagt til grund, og virksomheden skulle derfor efterbetale 86.780,99 kr. til eleven.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Tvistighedsnævnets afgørelse af 19. december 2025 i sag nr. 05.2025.
DI’s råd
Sagen viser, at virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en elev under en erhvervsuddannelse, uanset medlemskab af en arbejdsgiverorganisation, skal overholde erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, og sikre sig, at eleverne får løn og vilkår, der mindst svarer til niveauet i den kollektive overenskomst, der gælder for det relevante uddannelsesområde.
Virksomheden bør undersøge, hvilken overenskomst der gælder, når de indgår uddannelsesaftalen, og være særligt opmærksom på kravene om pension, feriepenge og fritvalg, der måtte være fastsat for elever og lærlinge inden for den på den pågældende overenskomst.
Virksomheden bør også være omhyggelig med at udfylde pkt. 7 i uddannelsesaftalen, hvor det bør anføres, hvilken overenskomst der gælder på uddannelsesforholdet i virksomheden. Ved manglende oplysning om overenskomst kan virksomheden risikere at skulle betale en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis i henhold til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.
Kontakt DI for rådgivning, hvis din virksomhed er i tvivl om, hvilken overenskomst der regulerer en bestemt elevuddannelse.
Læs mere om Løn til lærlinge og elever - rådgivning til arbejdsgivere - DI