Byggerådgiver havde ret til efterbetaling af provision på 112.500 kr.
Vestre Landsret har afgjort, at en byggerådgivers salg af et husprojekt var registreret i en forkert periode. Det betød, at byggerådgiveren i overensstemmelse med virksomhedens bonusordning havde ret til efterbetaling af en provision svarende til 112.500 kr.
Medarbejderen var ansat byggerådgiver i en virksomhed, der bygger typehuse, fra 1. maj 2019 til 31. oktober 2021.
Ifølge medarbejderens ansættelseskontrakt havde han en fast månedsløn på 25.000 kr. samt ret til provision efter virksomhedens bonusordning.
Efter ansættelsens ophør klagede medarbejderen over manglende betaling i forhold til bonusordningen med et krav på en yderligere bonus på 100.000 kr. med tillæg af feriepenge.
Bonusordning
Virksomhedens bonusordning var baseret på det årlige antal indgåede salgskontrakter, som medarbejderne indgik i regnskabsåret 1. maj til 30. april i det efterfølgende år.
Ordningen fulgte et trinbaseret incitamentssystem, hvor medarbejderen ville modtage 50.000 kr. ved indgåelse af 15 kontrakter, yderligere 100.000 kr. ved indgåelse af 20 kontrakter, yderligere 150.000 kr. ved indgåelse af 25 kontrakter, og yderligere 100.000 kr. ved indgåelse af 30 kontrakter. Samlet set kunne provisionen maksimalt udgøre 400.000 kr.
Det var en forudsætning for udbetaling af provision, at de indgåede kontrakter var gyldigt underskrevet, godkendt af virksomhedens direktion, og at kunden havde stillet sikkerhed for kontraktens opfyldelse i form af eksempelvis bankgaranti.
Uenighed om opfyldelse af betingelser
Medarbejderen mente, at en af hans indgåede kontrakter var blevet registreret under det forkerte regnskabsår, 2019/2020, og at han ville opnå 20 indgåede kontrakter, hvis kontrakten blev korrekt registreret under regnskabsåret 2020/2021.
Der var tale om salget af et husprojekt, hvor aftalen originalt var indgået og underskrevet med bygherrerne henholdsvis 28. februar 2020 og 1. marts 2020. Bygherrerne endte i første omgang med at springe fra denne aftale pr. mail 18. marts 2020, ligesom den oprindelige bankgaranti blev ophævet 16. april 2020. Projektet blev først genoptaget igen i juli 2020.
Medarbejderen argumenterede for, at det forhold at bygherrerne i første omgang sprang fra aftalen, svarede til en annullation af den underskrevne aftale, hvorfor genoptagelsen af kontrakten i juli reelt svarede til en ny aftale.
Dertil pointerede medarbejderen, at bankgarantien var en forudsætning for en gyldig kontrakt, og at han havde kontaktet bygherrerne tre gange efter annullationen og forsøgt at give rabat på ekstra fundering, men var blevet afvist alle gangene.
Virksomheden argumenterede omvendt for, at kontrakten aldrig var blevet annulleret, men blot var blevet tilrettet med en rabat på ekstra fundering, hvilket økonomisk skulle have været grunden til, at bankgarantien blevet ophævet til at starte med.
Virksomheden argumenterede også for, at det forhold, at bygherren ikke havde underskrevet andre entreprisekontrakter end den oprindelige, ikke kunne anses som en annullering af entreprisekontrakten, men alene som en annullering af bankgarantien.
Der var således, ifølge virksomheden, ikke tale om en ny aftale under det nye regnskabsår.
Landsretten ændrer byrettens dom
Retten i Sønderborg tiltrådte virksomhedens argumentation og vurderede, at der ikke var underskrevet en helt ny aftale, men blot, at aftalen af 1. marts 2020 var blevet underskrevet med senere materialevalgsaftaler i forhold til rabatten på funderingen. Vestre Landsret ændrede byrettens dom, idet landsretten fandt, at aftalen allerede blev annulleret ved bygherrernes mail 18. marts 2020, og at der følgelig ikke var tale om genoptagelse af projektet, idet bankgarantien blev ophævet i april.
Landsretten fandt, at salget af husprojektet faldt under regnskabsåret 2020/2021 og tilkendte dermed medarbejderen efterbetaling efter bonusordningen på 100.000 kr. samt 12.500 kr. i feriepenge.
Derudover skulle virksomheden betale for sagsomkostningerne svarende til 75.000 kr.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Vestre Landsrets afgørelse af 27. februar 2025 i sag nr. BS-50892/2023-VLR
DI's råd
Provisionsløn er et variabelt aftalt lønelement, som typisk bruges til at skabe incitament for sælgere til at opnå bedre resultater, eksempelvis i form af flere indgåede kontrakter. Udover visse ufravigelige regler i funktionærloven og ferieloven er provisionsordninger som udgangspunkt kendetegnet ved aftalefrihed mellem virksomheden og medarbejderen.
Vestre Landsret fremhævede i sagen, at parterne ikke havde en fælles forståelse eller fortolkning af løn- og provisionsaftalen – herunder, hvornår et salg var indgået eller ej.
DI anbefaler derfor, at virksomheder i deres provisionsaftaler konkret og specifikt tager stilling til, hvornår der foreligger et provisionsgivende salg, samt hvornår der er tale om en annullation af et salg. Virksomheden skal være opmærksom på, at når virksomheden udarbejder provisionsaftalen, bærer virksomheden samtidig ansvaret for eventuelle uklarheder i aftalens indhold.
Når virksomheder indgår provisionsordninger med jeres medarbejdere, skal I derfor være opmærksom på, at aftalens indhold skal være udfyldende. DI har lavet en vejledning til udarbejdelsen af provisionsaftaler, som kan ses nedenunder. Derudover anbefaler vi at tage kontakt til DI, hvis I bliver i tvivl om indholdet af en provisionsaftale eller udarbejdelsen heraf.
Se Vejledning til provisionsaftale - DI
Læs mere om Provisionsløn - et lønsystem, der øger incitament til større salg - DI