Foto: Colourbox
09.03.26 Vi rådgiver dig Nyheder

Husk fristen for udbetaling af 5. ferieuge

Vær opmærksom på, at ferie ud over 4 uger (”5. ferieuge”) skal udbetales senest 31. marts 2026, medmindre virksomheden skriftligt har aftalt med medarbejderne, at ferie overføres til næste ferieafholdelsesperiode.

Udbetaling af ferie ud over 4 uger

I Danmark har vi ret til 5 ugers betalt ferie. De 4 af ugerne er beskyttet af EU’s Arbejdstidsdirektiv, hvilket betyder, at feriepenge – i det løbende ansættelsesforhold – som udgangspunkt ikke kan udbetales til en medarbejder, uden at ferien holdes.

”Den 5. ferieuge” (ferie udover 4 uger) skal udbetales til medarbejderen senest 31. marts, medmindre det senest 31. december er blevet aftalt, at ferien skal overføres til næste ferieafholdelsesperiode.

Ferie med løn

For medarbejdere, der holder ferie med løn, sondres der mellem medarbejdere, der har været ansat hos virksomheden på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, og medarbejdere der ikke har.

Medarbejdere, der har været ansat hos virksomheden på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, har krav på at få udbetalt ferie ud udover 4 uger automatisk. Det er altså virksomheden selv, der sørger for udbetalingen.

Medarbejdere, der ikke har været ansat på fuld tid, eller som ikke har været ansat hele ferieafholdelsesperioden, skal udfylde en erklæring på borger.dk.

Ferie med feriegodtgørelse

For medarbejdere, der holder ferie med feriegodtgørelse, skal virksomheden indberette feriepenge til FerieKonto eller Feriepengeinfo (typisk timelønnede medarbejdere).

Hvis virksomheden benytter Feriekonto, er det Feriekonto, der står for udbetalingen af ferie ud over 4 uger. Hvis virksomheden har Feriepengegaranti, og derfor benytter Feriepengeinfo, sender Feriepengeinfo besked til virksomheden om, hvilke medarbejdere, der har ferie ud over 4 uger til gode, og virksomheden udbetaler herefter feriepengene til medarbejderen.

Overførsel af ferie

Virksomheder skal kun udbetale ferie ud over 4 uger (”5. ferieuge”) , hvis der ikke er indgået en aftale om overførsel af ferien til næste ferieafholdelsesperiode.

Overførsel af ferie kræver altid en aftale mellem virksomhed og medarbejder. Aftaler om overførsel af ferie skulle have været indgået senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb 31. december 2025 – og for medarbejdere med feriegodtgørelse, skulle aftalen også have været meddelt Feriekonto/Feriepengeinfo senest denne dato.

OBS. Vær opmærksom på, at det i nogle overenskomster er aftalt, at ferie ikke kan overføres.

Relevante links

Hent DI's skabelon til et udkast af en aftale om overførsel af ferie, her: DI DOCS - Skabelon til ferieoverførsel - DI

Gå i dybden med reglerne om ferie her: I dybden med ferie - DI

Læs mere om ferie og feriepenge på Borger.dk: Ferie og feriepenge

Nyheder og kurser om personalejura

Se alle nyheder om personalejura Kurser om personalejura

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.