Ikke bevist at forsikringsmægler brugte forretningshemmeligheder i sit nye arbejde
Vestre Landsret har afgjort, at en opsagt forsikringsmægler ikke havde anvendt forretningshemmeligheder uretmæssigt, selv om han havde været i kontakt med adskillige af de kunder, som han havde betjent under sin forrige arbejdsgiver. Medarbejderen blev derfor frifundet.
28. februar 2021 blev en mand opsagt fra sin stilling som forsikringsmægler, efter at han var blevet uvenner med sine kolleger samt havde indsendt ukorrekt materiale til flere forsikringsselskaber. I forbindelse med stillingen var forsikringsmægleren underlagt en kundeklausul, som fortsat gjaldt efter opsigelsen.
Midt i juni 2021 blev manden ansat som forsikringsmægler af en anden virksomhed. Hos den nye virksomhed fik forsikringsmægleren til opgave at skaffe nye kunder. Efter blot et år havde mægleren opbygget en portefølje på ca. 100 kunder.
Den første virksomhed mente, at medarbejderen uretmæssigt havde anvendt oplysninger om kundeforhold, der fremgik af den kundeliste, som han havde fået udleveret af den første virksomhed, da han var pålagt en kundeklausul.
Den første virksomhed havde dog selv opsagt kundeklausulen, kort efter at medarbejderen var fratrådt. Klausulen gjaldt derfor ikke længere på det tidspunkt, hvor forsikringsmægleren havde kontaktet kunderne.
12. april 2022 krævede den første virksomhed derfor 528.575 kr. af medarbejderen og den nye virksomhed for tab i forbindelse med overtrædelse af lov om forretningshemmeligheder.
Forretningshemmelighed?
Medarbejderen var omfattet af kundeklausulen indtil udgangen af juli 2021, altså også i opstarten af hans arbejde for den nye virksomhed. I forlængelse af kundeklausulen fik medarbejderen udleveret en kundeliste over de kunder, han ifølge kundeklausulen ikke måtte have erhvervsmæssig kontakt til.
Både Retten i Hjørring og Vestre Landsret fandt, at kundelisten havde karakter af en forretningshemmelighed, hvilket betød, at medarbejderen ikke måtte anvende oplysninger deri til at opsøge kunder i sin nye ansættelse.
Uenighed om brugen af kundelisterne
Den første virksomhed pointerede, at 15 af virksomhedens kunder havde opsagt deres samarbejdsaftaler og flyttet til den nye virksomhed.
Medarbejderen afviste at have brugt kundelisten i forsøget på at skaffe nye kunder. Han forklarede omvendt, at hans arbejde bestod i opsøgende salg, at han havde skaffet ca. 100 kunder på et år, ligesom han kendte mange af virksomhederne, han kom i kontakt med, personligt fra sit netværk. Han anførte, at det i flere tilfælde var kunderne selv, der tog kontakt til ham.
Ikke uretmæssig brug af forretningshemmeligheder
Retten i Hjørring fandt det ikke bevist, at medarbejderen havde brugt kundelisten til at kontakte kunder hos den første virksomhed. Derimod fandt retten, at medarbejderens stilling, hvor han skulle finde kunder inde for det samme erhverv, indebar den naturlige konsekvens, at han ville støde på kunder, som han tidligere havde betjent. Derfor kunne den omstændighed, at forsikringsmægleren på få måneder etablerede samarbejdsaftaler med 15 virksomheder, som fremgik af kundelisten, ikke i sig selv udgøre et bevis for overtrædelse af lov om forretningshemmeligheder.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse og supplerede, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at der i begyndelsen af medarbejderens ansættelse hos den første virksomhed fremkom en lignende beskyldning om uberettiget kontakt til tidligere kunder.
Landsretten frifandt derfor både medarbejderen og den nye virksomhed for kravet om betaling, og den første virksomhed, der havde rejst kravet, blev pålagt at betale sagsomkostningerne.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Vestre Landsrets afgørelse af 11. august 2025 i sag nr. BS-9307/2024-VLR
DI's råd
Sagen understreger, at virksomheders beskyttelse efter henholdsvis lov om ansættelsesklausuler (f.eks. kundeklausuler) og lov om forretningshemmeligheder er forskellig. Hvis medarbejderen fortsat havde været pålagt kundeklausulen, havde han handlet i strid med denne ved at have haft kontakt med kunderne på kundelisten.
Sagen understreger også, at oplysninger om kundeforhold er egnet til at være forretningshemmeligheder omfattet af lov om forretningshemmeligheder, og at sådanne oplysninger dermed også uretmæssigt kan anvendes eller videregives i strid med loven.
I sagen var det dog et bevismæssigt problem for den første virksomhed, at kundelisten nok var at betragte som forretningshemmeligheder, men at virksomheden ikke kunne bevise, at der var tale om uretmæssig brug eller videregivelse af oplysningerne på kundelisten.
Landsretten fandt det bevist, at medarbejderen selv havde afsøgt markedet for kundeemner for forsikringsmægling inden for landbruget i regionen. I den forbindelse kom han i kontakt med kunder, som han tidligere havde betjent hos den første virksomhed, og som fremgik af den udleverede kundeliste. Landsretten lagde også vægt på, at det i flere tilfælde var kunderne selv, der havde henvendt sig til medarbejderen.
Landsretten fandt det derimod ikke bevist, at medarbejderen brugte kundelistens oplysninger om kundernes honorar- og betalingsoplysninger, eller at dette i øvrigt ville have været relevant. Navnene på konkrete landbrug i den udleverede liste var heller ikke oplysninger, som krævede en betroet indsigt, men derimod blot et alment kendskab til markedet.
Hvis en virksomhed helt vil afskære en fratrådt medarbejder fra at tage kontakt til tidligere kunder, må dette i så fald ske med kundeklausul.
Læs mere om Kundeklausuler - DI
Læs mere om Loyalitetspligt - rådgivning til arbejdsgivere - DI