I orden at opsige svagsynet praktikant, som bragte børns sikkerhed i fare

Usikkerhed om børnenes sikkerhed

En kvinde blev 1. december 2024 som led i sin uddannelse ansat i en tidsbegrænset praktikstilling som pædagogstuderende i en vuggestue. Kvinden var diagnosticeret med synsnedsættelse.

Blot en måned efter ansættelsen, 15. januar 2025, blev der afholdt samtale med medarbejderen, fordi medarbejderens leder og kolleger var usikre på børnenes sikkerhed i medarbejderens varetægt. Eksempelvis havde medarbejderen vendt ryggen til børn på puslebordet, glemt at spænde kroge fast på en krybbe, glemt at lægge dyne på et barn, som hun havde puttet samt ved bleskift haft vanskeligheder med at tørre børnene korrekt.

I forlængelse af samtalen blev medarbejderen opsagt 7. februar 2025 på grund af bristede forudsætninger for ansættelsen, herunder medarbejderens manglende agtpågivenhed og manglende forbedring i arbejdsudførelsen.

Medarbejderen klagede samme dag til Ligebehandlingsnævnet over opsigelsen, fordi hun mente, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Derfor krævede medarbejderen en godtgørelse på 81.000 kr. for uberettiget opsigelse, svarende til 9 måneders løn.

Uenighed om opsigelsen

Medarbejderen gjorde gældende, at hun var blevet opsagt på grund af sin synsnedsættelse, selv om hun havde gjort arbejdsgiveren opmærksom på sit handicap inden ansættelsen.

Medarbejderen mente ikke, at hun havde fået den personlige og tekniske støtte, som hun havde brug for til at udføre sit arbejde, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, fordi hun var blevet sat til vanskelige opgaver i forhold til sit begrænsede syn.

Arbejdsgiveren gjorde omvendt gældende, at medarbejderen ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre sit arbejde, og at forudsætningerne for ansættelsen derfor var bristede.
Dette understøttede arbejdsgiveren med, at medarbejderen flere gange havde bragt børnene i farlige situationer ved sin glemsomhed mv., herunder børn i aldersgruppen ti måneder til ca. tre år, der kræver en særlig grad af agtpågivenhed at passe.

Yderligere understregede arbejdsgiveren, at de før opsigelsen havde tilbudt at omplacere medarbejderen, så hun kunne arbejde med ældre børn, der ikke krævede samme grad af agtpågivenhed, men at hun havde afvist dette.

Ikke forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at medarbejderen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af sin synsnedsættelse.

Nævnet lagde vægt på, at medarbejderen ikke i tilstrækkelig grad havde påvist en sammenhæng mellem de kritiserede situationer og medarbejderens synsnedsættelse og lagde omvendt til grund, at årsagen til opsigelsen var, at medarbejderen i sit arbejde bragte børnenes sikkerhed i fare.

Derfor udgjorde opsigelsen ikke forskelsbehandling, hvorfor kommunen blev frifundet.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 1. december 2025 i sag nr. 9229.