Buschauffør ikke beskyttet af whistleblowerloven efter kritik i pressen
Afskedigelsesnævnet har afgjort, at en buschauffør ikke var omfattet af whistleblowerloven, da han blev opsagt efter at have udtalt sig kritisk til pressen om påståede sikkerhedsproblemer. Samtidig fastslog dommeren, at opsigelsen af chaufføren var berettiget. Virksomheden blev derfor frifundet for krav om godtgørelse.
Melding om uro i bussen
Chaufføren havde i juni 2025 været udsat for en hændelse i bussen, hvor der var en kort konflikt mellem to grupperinger af unge mennesker. Efter at de unge havde forladt bussen, skete der 8 minutter senere et knivstikkeri, hvor de to grupperinger var involveret.
Chaufføren, som ikke havde været i fare, oplyste virksomheden om, at han havde aktiveret overfaldsalarmen i bussen, men at alarmen ikke var blevet besvaret.
Virksomheden kunne ikke se af loggen, at overfaldsalarmen var blevet aktiveret, og ifølge virksomhedens retningslinjer, skulle chaufføren have ringet 112, hvis chaufføren selv eller passagerne var i fare. Overfaldsalarmen er til den situation, hvor chaufføren ikke har mulighed for at ringe 112.
Virksomheden iværksatte efter chaufførens oplysninger om, at overfaldsalarmen ikke var blevet besvaret, test af overfaldsalarmen i den pågældende bus, procedure om fast test af overfaldsalarmer i alle busser og præciserede procedurerne for driftovervågningens besvarelse af overfaldsalarmer.
Opsagt efter gentagne overtrædelser af retningslinjer
Op til opsigelsen havde chaufføren gentagne gange aktiveret overfaldsalarmen i bussen uden grund, herunder ni gange på samme vagt, hemmeligt optaget sine kolleger og efter eget udsagn udleveret 80-100 lydoptagelser til medierne samt modtaget advarsler for både arbejdsvægring og for tidlig afgang fra stoppested.
Chaufføren blev derfor 18. august 2026 opsagt fra virksomheden. Virksomheden begrundede opsigelsen med gentagne overtrædelse af interne retningslinjer, herunder chaufførhåndbogens bestemmelser om kontakt med medier og til forudgående advarsler sammenholdt med chaufførens korte anciennitet i virksomheden.
Forbundet gjorde under sagen gældende, at chaufføren var berettiget til at gå til medierne, fordi chaufføren havde rimelig grund til at antage, at fejl ved overfaldsalarmen kunne udgøre en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser.
Desuden mente forbundet, at der i tilfælde af indberetning til en ekstern whistleblowerordning på grund af sagens konkrete omstændigheder var ringe udsigt til, at overtrædelsen ville blive imødegået effektivt. Forbundet krævede godtgørelse på 12 måneder efter whistleblowerloven med henvisning til, at opsigelsen var begrundet i medarbejderens offentliggørelse af problemer med chaufførens overfaldsalarm.
Virksomheden fastholdt, at opsigelsen skyldtes gentagne overtrædelse af interne retningslinjer, herunder chaufførhåndbogens bestemmelser om kontakt med medier og til forudgående advarsler sammenholdt med chaufførens korte anciennitet i virksomheden.
Ikke beskyttet af whistleblowerloven og Hovedaftalen
Dommeren fastslog, at det efter bevisførelsen i sagen kunne lægges til grund, at chaufføren ikke burde have anvendt bussens overfaldsalarm, fordi han ikke havde været i fare. Der var heller ikke holdepunkter for at antage, at det efterfølgende knivstikkeri var blevet forhindret, hvis alarmopkaldet var blevet besvaret.
Dommeren fastslog, at chaufføren ikke opfyldte whistleblowerlovens hovedregel om, at beskyttelse efter loven forudsætter, at medarbejderen har foretaget indberetning til en intern eller ekstern whistleblowerordning, men var gået direkte til offentliggørelse i medierne. Dommeren vurderede heller ikke, at whistleblowerlovens snævre undtagelsesbestemmelse, der giver mulighed for at foretage direkte offentliggørelse, var opfyldt.
Endelig fastslog dommeren, at virksomheden havde været berettiget til at opsige chaufføren. Dommeren lagde vægt på, at chaufføren havde fået flere advarsler for overtrædelse af virksomhedens retningslinjer, chaufførens omfattende hemmelige optagelser af samtaler med kolleger og chaufførens uberettigede aktivering af overfaldsalarmer, der måtte anses for en væsentlig og urimelig belastning af virksomheden og de pågældende medarbejdere.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på Afskedigelsesnævnets afgørelse af 7. maj 2026 i sag nr. 20250767.
DI's råd
Sagen viser, at whistleblowerlovens beskyttelse kun gælder, hvis medarbejderen benytter de formelle indberetningsveje, og at direkte offentliggørelse til eksempelvis medier kun er omfattet, hvis der er tale om reel og overhængende fare eller manglende effekt af indberetning.
Virksomheden bør sikre, at medarbejderne er informeret om interne whistleblowerordninger, samt at der er klare retningslinjer for håndtering af indberetninger. Det er vigtigt, at virksomheden reagerer på indberetninger og dokumenterer de tiltag, der bliver iværksat.
Samtidig understreger kendelsen, at det kan være en saglig grund til opsigelse, hvis medarbejderen overtræder interne regler og udviser adfærd, der skaber væsentlig uro og belastning for virksomheden og kollegerne.
Læs mere om Whistleblowerordning – hvad betyder det for din virksomhed? - DI
Læs mere om Opsigelse - rådgivning, beregnere og skabelon - Dansk Industri - DI
