Det kostede 1,4 mio. kr. at opsige udstationeret dansk funktionær
Sø- og Handelsretten har afgjort, at en dansk funktionær på en udstationeringsaftale i Brasilien med lovning på at vende tilbage til Danmark var underlagt dansk ret. Virksomheden skulle derfor ved opsigelsen betale 1,4 mio. kr., herunder for løn i opsigelsesperioden, forholdsmæssig bonus, fratrædelsesgodtgørelse mv. samt sagsomkostninger.
Udstationering i Brasilien
Medarbejderen blev 1. september 2002 ansat som funktionær i en dansk virksomhed. Fra 9. juni 2015 blev medarbejderen udstationeret i Brasilien til den brasilianske afdeling af virksomheden i op til tre år.
Af udstationeringsaftalen fremgik det, at medarbejderen ved afslutning af udstationeringen ville blive tilbudt en lignende stilling i den danske virksomhed, som medarbejderen havde haft inden udstationeringen. Det fremgik derudover, at eventuelle konflikter mellem parterne skulle løses efter dansk ret.
Udstationeringsaftalen blev løbende forlænget ud over de oprindeligt aftalte tre år, og 2. juni 2021 underskrev medarbejderen en aftale om et sidste et års forlængelse af ansættelsen i Brasilien.
I juni 2022 skulle medarbejderen fratræde sin stilling i Brasilien og blev 29. juni 2022 tilbudt en stilling i den danske virksomhed. Medarbejderen afviste tilbuddet 7. juli 2022, da tilbuddet ikke levede op til hans forventninger og ikke indeholdt personaleansvar og bonus på samme niveau som tidligere, hvilket virksomheden betragtede som en ”global opsigelse” pr. 1. august 2022.
Medarbejderen klagede 16. januar 2024 til Retten i Glostrup med krav på 1,4 mio. kr. i form af løn i opsigelsesperioden og fratrædelsesgodtgørelse mv. Sagen blev henvist til Sø- og Handelsretten.
Var danske regler stadig gældende?
Medarbejderen argumenterede med, at den tilbudte stilling ikke svarede til hverken den stilling, som han forlod i Danmark, hvor han blandt andet havde lederansvar med 13 ansatte under sig, eller hans hidtidige rolle i Brasilien, hvor der også var personaleansvar, herunder også fordi der var en lavere bonusordning. Tilbuddet svarede således efter hans mening til en opsigelse af ansættelsesforholdet.
Medarbejderen gjorde gældende, at han under hele udstationeringen havde været underlagt den danske virksomheds ledelse og dermed dansk ret, at der var en underliggende dansk ansættelseskontrakt samt at eventuelle uklarheder i kontraktforlængelsen måtte fortolkes imod den danske virksomhed.
Efter dansk ret mente medarbejderen således at han, på grund af sin stilling og anciennitet, efter funktionærloven havde krav på løn i opsigelsesperioden, bonus for årets resultat, tre måneders fratrædelsesgodtgørelse på grund af 20 års anciennitet samt tre måneders godtgørelse efter Lederaftalen.
Medarbejderen mente heller ikke, at allerede udbetalte midler fra obligatoriske rettigheder efter brasiliansk lovgivning kunne modregnes i disse danske rettigheder.
Virksomheden gjorde omvendt gældende, at forlængelsen af medarbejderens kontrakt 2. juni 2021 udgjorde en fraskrivelse af medarbejderens rettigheder efter dansk ret, da den fremstod som en lokalansættelse i Brasilien uden tilknytning til det danske selskab.
Herefter argumenterede virksomheden med, at medarbejderen ellers var blevet opsagt i overensstemmelse med brasilianske ansættelsesretlige regler 1. august 2022, hvilket ikke blev anfægtet under retssagen. Medarbejderen havde blandt andet fået 610.000 kr. i fratrædelsesbetalinger efter brasiliansk ret, som virksomheden ville modregne i en eventuel godtgørelse efter dansk ret.
Opsigelsen skulle fortsat behandles efter danske regler
Sø- og Handelsretten fandt det ikke bevist, at den underliggende ansættelse til det danske selskab blev erstattet af udstationeringskontraktens forlængelse i 2021. Ligeledes fandt retten heller ikke, at den tilbudte stilling svarede til den stilling, som medarbejderen havde haft før udstationeringen.
På baggrund af dette afgjorde retten, at medarbejderen havde krav på løn og godtgørelse efter dansk ret som følge af opsigelsen 1. august 2022. Derudover fandt Sø- og Handelsretten det ikke godtgjort at der kunne modregnes i de allerede obligatoriske udbetalte midler efter brasiliansk ret.
Virksomheden blev pålagt at betale 1,3 mio. kr. til medarbejderen i form af løn i opsigelsesperioden, forholdsmæssig bonus, fratrædelsesgodtgørelse på grund af anciennitet og godtgørelse efter Lederaftalen. Endvidere skulle virksomheden betale 106.000 kr. i sagsomkostninger svarende til i alt ca. 1,4 mio. kr.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Sø- og Handelsrettens afgørelse af 17. september 2025 i sag nr. BS-44157/2024-SHR.
DI's råd
Sagen viser, at virksomheder ved udstationering skal udarbejde klare og udtømmende aftaler om retsgrundlaget og medarbejderens vilkår ved hjemkomst. Tilknytning til udstationeringslandet over en årrække via f.eks. kontraktforlængelser er altså ikke nok til at ændre den originale ansættelseskontrakts karakter, medmindre den klart opsiges.
Dertil er det vigtigt, at aftaler om hjemvenden og eventuelle jobtilbud er beskrevet konkret, også i forhold til hvilken stilling, løn og ansvarsområde, der tilbydes.
Virksomheder bør være opmærksomme på, at en udstationeret medarbejder med en fortsat bestående dansk ansættelseskontrakt kan opnå krav efter både lokal ret og dansk ret, hvis den danske ansættelse ikke udtrykkeligt og klart bringes til ophør under eller i forbindelse med udstationeringen.
I kan benytte DI's skabelon til udarbejdelse af udstationeringskontrakt: DI Docs - Skabelon til udstationeringskontrakter - DI
Vi anbefaler altid, at I kontakter DI, hvis I er i tvivl om, udarbejdelsen eller ophævelsen af en udstationeringskontrakt.
Læs mere om Udstationering fra Danmark til tredjelande - rådgivning til arbejdsgivere - DI
Læs også mere om Funktionærer - rådgivning og skabeloner - klik her - DI