Virksomheden skal kun efterbetale arbejdsgiverbidrag til pension ved præmiefritagelse

Tvist om præmiefritagelse og pensionsbidrag

Sagen opstod, da en administrativ medarbejder hos en produktionsvirksomhed, som var omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, gik på pension i 2023.

Medarbejderen havde siden 2008 været ansat i fleksjob, og fra fleksjobbets start havde hun præmiefritagelse hos pensionsselskabet. Det betød, at hun fik lønmodtagerbidraget udbetalt sammen med lønnen, og virksomheden indbetalte ikke arbejdsgiverbidrag og lønmodtagerbidrag til pensionsordningen.

I stedet kom der løbende bidrag fra pensionsselskabet. Men pensionsselskabet havde beregnet tilskrivning på basis af den løn, medarbejderen fik i 2008 (ved starten af fleksjobbet), uden hensyn til senere lønstigninger. Sådan var forsikringsbetingelserne på skadestidspunktet.

Medarbejderen rejste derfor krav mod virksomheden om kompensation for manglende tilskrivning og depotrente af beløbet.

Bestemmelse i overenskomsten

I Industriens Funktionæroverenskomst findes et protokollat, der regulerer netop denne situation, og den centrale bestemmelse lyder:

”Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage tilbagebetaling/fritages for indbetaling af pensionsbidrag, at den forsikringsmæssige tilskrivning, som medarbejderens pensionsopsparing modtager, mindst svarer til, hvad der ville blive tilført pensionsordningen, såfremt der var blevet indbetalt almindelige pensionsbidrag til ordningen på grundlag af den udbetalte løn. Såfremt medarbejderen dokumenterer, at dette ikke er tilfældet, skal virksomheden indbetale det manglende beløb til pensionsordningen.”

Uenighed om opgørelse og dokumentation

Medarbejderens forbund mente, at virksomheden skulle efterbetale både det manglende arbejdsgiverbidrag og lønmodtagerbidraget til pensionsordningen – samlet op til 129.019 kr.

Forbundet argumenterede for, at hvis præmiefritagelsen ikke sikrede samme niveau for pensionsopsparing som indbetaling efter overenskomsten, skulle virksomheden indbetale hele differencen. Og der skulle beregnes 10 år tilbage, før der indtrådte forældelse.

Virksomheden mente til gengæld, at den kun var forpligtet til at efterbetale arbejdsgiverbidraget, da lønmodtagerbidraget gennem ansættelsesperioden var udbetalt direkte til medarbejderen.

Virksomheden mente ikke, at der skulle ske efterbetaling for perioden, hvor forældelsesfristen for lønkrav på 5 år var overskredet.

Desuden havde medarbejderen ikke dokumenteret et krav, før pensionsselskabet fremkom med en opgørelse i januar 2024, så derfor var der kun krav om morarente fra dette tidspunkt.

Kun arbejdsgiverbidrag skulle efterbetales

I afgørelsen fortolkede dommeren overenskomstens protokollat om præmiefritagelse således, at virksomheden kun skulle indbetale arbejdsgiverandelen (2/3) af differencen mellem det, pensionsselskabet havde tilskrevet, og det beregnede pensionsbidrag (12 pct. af lønnen). Medarbejderen havde fået udbetalt lønmodtagerbidraget (1/3), og ville opnå en berigelse, hvis virksomheden skulle indbetale også denne andel af differencen.

Dommeren fastslog, at virksomheden kun skulle efterbetale differencen ved manglende arbejdsgiverbidrag, beregnet fem år tilbage fra januar 2024, hvor medarbejderen havde dokumenteret kravet med pensionsopgørelsen. Det skyldige beløb blev, som virksomheden havde påstået, opgjort til 56.474,56 kr. med morarente fra februar 2024, hvor kravet forfaldt.

Virksomheden blev frifundet for de øvrige krav, f.eks. forrentning af beløbet med pensionsordningens depotrente.

Da medarbejderen var begyndt at hæve pension, kunne pensionsselskabet ikke modtage efterbetalingen, og derfor skulle beløbet udbetales til medarbejderen personligt.

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på faglig voldgifts afgørelse af 18. januar 2026 i sag nr. FV 2025.860.