Frivilligt merarbejde skulle kun honoreres med almindelig timeløn
En faglig voldgift har fastslået, at frivilligt ekstraarbejde ud over den normale arbejdstid på den pågældende overenskomst kun skulle betales med medarbejderens normale timeløn, og ikke med overtidsbetaling.
Ekstra rengøringsopgaver uden for den normale arbejdstid
I en virksomhed omfattet af overenskomst blev to fuldtidsansatte produktionsmedarbejdere i 2023 og 2024 tilbudt at udføre ekstra rengøringsarbejde ud over deres normale arbejdstid på 37 timer ugentligt.
Opgaven opstod, da ledelsen så et særskilt behov for rengøring i en anden afdeling. Det var medarbejdernes nærmeste chef, der tilbød opgaven som frivilligt ekstraarbejde, og medarbejderne kunne selv bestemme, hvornår de ville udføre arbejdet, ligesom de frit kunne afvise tilbuddet.
Undervejs fik medarbejderne løn for alle timerne med den almindelige timeløn for denne type arbejde.
Ekstraarbejdsordningen varede i cirka et år og ophørte først, da medarbejdernes forbund rejste krav om overtidsbetaling for de ekstra timer.
Krav om overtidsbetaling
Da forbundet ønskede overtidsbetaling, henviste virksomheden til, at der var tale om et frivilligt merarbejde. I forbindelse med sagen forklarede virksomheden blandt andet, at medarbejderne til enhver tid kunne afslå eller stoppe med det ekstra arbejde.
For overarbejde betalte virksomheden 100 pct. tillæg i forhold til timelønnen for alle overtimer, men dette gjaldt kun, når det er virksomheden, som pålagde medarbejdere at arbejde ud over sin normale arbejdstid.
Forbundets mente imidlertid, at alt arbejde ud over de normale 37 timer burde udløse overtidsbetaling. Ifølge overenskomstens § 6 gives et overtidstillæg nemlig for arbejde uden for den fastlagte arbejdstid.
Virksomheden henviste derimod til overenskomstens § 7, hvor der står, at arbejde ud over den aftalte arbejdstid, merarbejde, aflønnes med normal timeløn.
Forbundet argumenterede for, at henvisning til frivillighed ikke kunne begrunde, at de ekstra arbejdstimer ikke skulle udløse overtidsbetaling, og henviste til praksis for betaling af overarbejde.
Men virksomheden lagde vægt på, at overenskomsten skelner mellem overarbejde, som virksomheden pålægger, og merarbejde, som medarbejderen selv – frivilligt – har sagt ja til.
Frivilligt merarbejde gav ikke ret til overarbejdsbetaling
Dommeren vurderede, at der ikke var grundlag for overtidsbetaling, når arbejdet var frivilligt og ikke pålagt af virksomheden.
Frifindelsen blev begrundet med, at overenskomstens § 7 omfatter både fuldtids- og deltidsansatte, og at det afgørende er, om arbejdet er pålagt virksomheden eller udføres efter medarbejderens eget ønske. Arbejdet skulle derfor kun honoreres med normal timeløn.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på faglig voldgifts afgørelse af 23. marts 2026 i sag nr. FV 2025.817.
DI's råd
Afgørelsen ændrer ikke på tidligere kendelser om deltidsbeskæftigelse eller DI’s rådgivning på området. Sagen er udtryk for en konkret vurdering af en overenskomstregel om merarbejde. Den tydeliggør, at der i konkrete tilfælde kan være forskel på frivilligt ekstraarbejde, som medarbejderen selv tilbyder, og overarbejde, som virksomheden pålægger medarbejderen.
Virksomheder bør derfor være særligt opmærksomme på reglerne i den relevante overenskomst, når medarbejdere frivilligt udfører ekstraarbejde, så der ikke opstår tvivl om aflønningen.
Læs mere om Overarbejde - rådgivning for arbejdsgivere - DI