Højesteret: Lange vikariater kan stadig være midlertidige, men kræver begrundelse
Højesteret har afgjort, at to vikarbureauvikarer fortsat var midlertidigt udsendt, mens en tredje vikar ikke længere kunne anses for midlertidigt udsendt. Den tredje vikar blev derfor anset for funktionær og fik krav på opsigelsesvarsel og løn under sygdom. Vikarbureauet skulle desuden betale en godtgørelse for brud på lov om tidsbegrænset ansættelse. Sagen endte dermed med samme resultat som i Østre Landsret, men Højesteret begrundede resultatet anderledes.
Forbundet mente ikke, at vikarer var midlertidig udsendte
Forbundet gjorde gældende, at tre vikarbureauvikarer, som havde arbejdet for to forskellige brugervirksomheder gennem flere år, ikke længere var midlertidigt udsendt. Efter forbundets opfattelse var de derfor ikke længere vikarer, men havde opnået funktionærstatus.
Forbundet krævede på den baggrund løn under sygdom, opsigelsesvarsel efter funktionærloven og godtgørelse efter enten lov om tidsbegrænset ansættelse eller vikarloven.
Højesteret har tidligere, i en dom fra 1997, fastslået, at vikarbureauvikarer som udgangspunkt ikke er funktionærer.
Konkret bedømmelse af udsendelser
Højesteret fastslog, at hverken varigheden af vikariaterne eller antallet af forlængelser i sig selv udgjorde misbrug eller omgåelse.
Afgørende var derfor en konkret vurdering af de tre udsendelser, herunder om der forelå en objektiv begrundelse for deres formål og varighed.
To vikarer var midlertidigt udsendt
To af vikarerne var udsendt til en brugervirksomhed, hvor de skulle bistå i en afdeling, der var under afvikling som led i en outsourcing. Vikarerne blev forlænget syv gange over cirka to år.
Højesteret lagde vægt på, at forsinkelser i outsourcingen af brugervirksomhedens it-systemer forklarede både udsendelserne og de efterfølgende forlængelser.
Højesteret fandt derfor, at de to vikarer var midlertidigt udsendt i vikarlovens forstand. De var derfor ikke omfattet af funktionærloven.
Højesteret tog ikke stilling til, om vikarerne alligevel kunne have krav på løn under sygdom efter nyere praksis på vikarområdet, selv om vikarbureauets overenskomst ikke indeholdt en sådan ret. Det spørgsmål hører under Arbejdsretten.
En vikar var ikke midlertidig udsendt
Den tredje vikar var udsendt til en anden brugervirksomhed. Vikarbureauet gjorde gældende, at også denne udsendelse skyldtes, at en afdeling skulle lukkes.
Det var der imidlertid ikke enighed om. Under sagen blev der hverken fremlagt skriftlige oplysninger, som understøttede det midlertidige formål, eller ført vidner, der kunne forklare, hvorfor vikaren oprindeligt var blevet udsendt, og hvorfor vikariatet var blevet forlænget fire gange over tre et halvt år.
Højesteret fandt på den baggrund, at udsendelsen og forlængelserne måtte anses for misbrug og omgåelse af funktionærloven og lov om tidsbegrænset ansættelse.
Vikaren var derfor blevet funktionær
Højesteret fandt på den baggrund, at den tredje vikar ikke længere var vikar i vikarlovens forstand, men almindelig funktionær.
Vikarbureauet blev derfor dømt til at betale løn i opsigelsesperioden og løn under sygdom efter funktionærloven. Vikarbureauet skulle desuden betale en godtgørelse på 25.000 kr. efter lov om tidsbegrænset ansættelse.
Dansk Erhverv førte sagen for virksomheden. Dansk Industri var, ligesom DA og FH, indtrådt i sagen til støtte for henholdsvis Dansk Erhverv og forbundet.
Nyheden er baseret på Højesterets afgørelse af 18. juni 2026 i sag nr. BS-60017/2024-HJR.
DI’s råd
DI læser afgørelsen sådan, at Højesteret ikke foretager den samme indgående prøvelse af midlertidigheden, som landsretterne tidligere har gjort. Rammerne for vikarbureauvikarers midlertidige udsendelser er fortsat vide. Det svarer til den linje, vi også har set i en principiel sag fra Arbejdsretten.
Virksomheder og vikarbureauer bør dog fortsat kunne forklare formålet med udsendelsen, og formålet bør være kendeligt for vikaren. Hvis vikaren eksempelvis ved, at udsendelsen skyldes et akut bemandingsbehov hos brugervirksomheden, vil det normalt tale for midlertidighed.
Sagen viser samtidig, at manglende dokumentation kan få betydning. I den ene del af sagen lagde Højesteret afgørende vægt på, at vikarbureauets forklaring hverken var understøttet skriftligt eller kunne forklares nærmere af vidner.
Omvendt udelukker flere forlængelser over en længere periode ikke i sig selv midlertidighed. Syv forlængelser over cirka to år blev accepteret, fordi de hang sammen med brugervirksomhedens konkrete behov og forsinkelser i en outsourcingproces.
Det er positivt, at Højesteret samtidig fastholder udgangspunktet om, at vikarbureauvikarer ikke indgår i en tjenestestilling på samme måde som funktionærer. De er derfor fortsat ikke funktionærer i funktionærlovens forstand, medmindre den konkrete udsendelse mister sin midlertidige karakter.
Læs mere om vikarer
Vikarer - rådgivning til arbejdsgivere - DI
I dybden med udsendelse af vikarer (vikarbureauer) - DI
I dybden med brug af vikarer fra vikarbureauer (brugervirksomhed) - DI
