Nye regler på sygedagpengeområdet pr. 1. juli 2026
Fra 1. juli 2026 skal sygemeldte i beskæftigelse i de fleste tilfælde ikke længere gennem en række opfølgningssamtaler hos kommunen, når et sygdomsforløb vurderes at være kortvarigt og ukompliceret.
De nye regler er en del af beskæftigelsesreformen og skyldes et politisk ønske om at skabe mindre bureaukrati og et mere værdigt og gennemskueligt system for sygedagpengemodtagere.
Tidligere var det et krav, at kommunen indkaldte den sygemeldte til en personlig opfølgningssamtale inden udgangen af den 8. fraværsuge, uanset om sygdomsforløbet forventedes at være kortvarigt og ukompliceret, f.eks. en brækket arm.
Herefter kunne den sygemeldte fritages for yderligere opfølgningssamtaler, hvis den sygemeldte var i beskæftigelse, og det blev vurderet, at den sygemeldte kunne vende fuldt tilbage til arbejdet inden for 13 uger. Et forventet sygefravær på over 13 uger efter den første samtale medførte derimod, at kommunen var forpligtet til at indkalde den sygemeldte til løbende opfølgningssamtaler.
Ikke længere krav om samtaler hos kommunen ved kortvarige og ukomplicerede forløb
De nye regler medfører altså, at kommunen ikke længere er forpligtet til at indkalde en sygemeldt i beskæftigelse, som vurderes at have et kortvarigt og ukompliceret sygdomsforløb, til obligatoriske samtaler hos kommunen.
Den sygemeldte skal fortsat udfylde oplysningsskemaet i Mit Sygefravær, men fremover skal sygemeldte i beskæftigelse bl.a. oplyse, om de forventer at være raskmeldt inden for 26 uger.
Hvis personen vurderer, at sygdomsforløbet vil være kortvarigt, så vil kommunen som udgangspunkt ikke indkalde den sygemeldte til samtale. Kommunen kan dog konkret beslutte, at den sygemeldte skal indkaldes til samtale, selv om vedkommende forventes at blive raskmeldt inden for 26 uger.
Ingen nye pligter for virksomheder
De nye regler handler om kommunernes opfølgningsindsats over for den sygemeldte og indebærer således ikke direkte ændringer for arbejdsgivere. Men mindre opfølgning fra kommunen kan dog betyde, at virksomheder skal være mere opmærksomme på, om sygdomsforløbet udvikler sig anderledes end forventet, da kommunen ikke automatisk vil have denne indsigt i de ukomplicerede sygdomsforløb.
Både virksomheder og medarbejdere har mulighed for at kontakte den sygemeldtes kommune, hvis der opstår et behov for sparring eller støtte. Det kan være til udarbejdelse af en tilbagevendingsplan til arbejdspladsen, eller hvis situationen ændrer sig undervejs, f.eks. hvis medarbejdernes fravær viser sig at blive længere end forventet.
Kommunen kan blandt andet hjælpe med samtaler med den sygemeldte om tilbagevenden til arbejde, vejledning om ordninger og muligheder for genoptrapning, råd til det gode samarbejde med sygemeldte medarbejdere samt hjælp til at finde løsninger, der kan få medarbejderen tilbage.
Hvis den sygemeldte bliver ledig, eller hvis vedkommende mod forventning ikke bliver raskmeldt inden for de 26 uger, så vil den sygemeldte overgå til en mere aktiv beskæftigelsesindsats hos kommunen.
Reglerne medfører ikke nye pligter for arbejdsgiverne, og håndteringen af sygemeldte medarbejdere følger fortsat gældende bestemmelser i sygedagpengeloven. Kommunen vil fortsat have ansvar for at vurdere medarbejdernes situation, herunder muligheden for forlængelse af sygedagpenge efter 22 uger.
Læs mere om Sygdom - rådgivning om medarbejdernes sygefravær til arbejdsgivere - DI
