Positivlister og lønstatistikker pr. 1. juli 2026
Den 1. juli 2026 opdateres positivlisterne og de lønstatistikker, som SIRI anvender i sager til at vurdere sædvanlig løn i forbindelser med arbejdstilladelser til medarbejdere fra tredjelande.
Positivlisterne opdateres 1. juli 2026
Positivlisterne omfatter erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
Udlændinge, som er tilbudt en stilling på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, og som samtidig har en relevant uddannelse, kan søge opholds- og arbejdstilladelse efter ordningen. Positivlisten for faglærte omfatter erhverv på mindst faglært niveau.
Positivlisterne kan findes på Nyidanmark.
Ny lønstatistik for positivlisten for faglærte gælder fra 1. august 2026
SIRI anvender en særlig lønstatistik, der er baseret på lønregistre fra Danmarks Statistik, når de skal vurdere, om den tilbudte løn er sædvanlig efter danske standarder for medarbejderen på positivlisten for faglærte.
Denne statistisk baserer sig udelukkende på medarbejdere med en erhvervskompetence inden for den enkelte arbejdsfunktion.
SIRI foretager vurderingen, selv om det fremgår af ansættelseskontrakten, at ansættelsesforholdet er omfattet af en specifik overenskomst.
Hvis SIRI er i tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlig, kan de bede fx det regionale beskæftigelsesråd om at vurdere det.
Den 1. juli 2026 offentliggøres en opdateret lønstatistik med oplysninger fra 1. kvartal 2026. Den nye statistik får virkning for ansøgninger indgivet fra 1. august 2026.
Lønstatistikken for positivlisten for faglærte findes på ansøgningssiden under:
”Hvad er de øvrige betingelser” → ”Dine løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige”
Opdateret lønstatistik for ansøgninger indgivet fra 1. juli 2026
For øvrige erhvervsordninger anvender SIRI lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening ved vurderingen af, om en tilbudt løn er sædvanlig efter danske forhold.
For ansøgninger indgivet fra den 1. juli 2026 vil SIRI benytte opdateret lønstatistik med oplysninger fra 1. kvartal 2026. Statistikken er nu tilgængelig på NyiDanmark.
Læs mere om Internationale medarbejdere - rådgivning til arbejdsgivere - DI
Kurser og netværk
Kursuspakke om internationale medarbejdere
I en tid, hvor Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft, og konkurrencen om de bedste medarbejdere er intens, tilbyder DI en kursuspakke, der forbereder dig, uanset om du har behov for at udstationere, udsende eller rekruttere medarbejdere fra udlandet.
Læs mere her: Internationale medarbejdere (Online)
eller vores netværk for HR-praksis - Global Mobility (danskindustri.dk)