Foto: Getty Images
09.09.26 • Vi rådgiver dig • Nyheder

Arbejdsmarkedets parter har landet en fælles forståelse for ID-kort på større byggepladser

Folketinget vedtog den 3. september 2026 lov om ID-kort på byggepladser. Loven indfører krav om personlige ID-kort og registrering af opholdstid på større bygge- og anlægsprojekter. I forlængelse heraf er arbejdsmarkedets parter blevet enige om en fælles forståelse af, hvordan ID-kortordningen bør indrettes.

Fælles forståelse om en hybridmodel

Arbejdsmarkedets parter (DA, FH og Danske Byggefag) har med DI og DI Byggeris tilslutning fremlagt et fælles forslag til, hvordan ID-kortordningen kan indrettes.

Den fælles forståelse bygger på en hybridmodel, hvor myndighederne driver et basis-id og et centralt register, mens kommercielle leverandører fortsat kan tilbyde pladsspecifikke løsninger.

Målet er én sammenhængende ordning, hvor oplysninger kan genbruges, medarbejderne får indsigt i egne data, og id-kortets gyldighed kan kontrolleres hurtigt på byggepladsen.

Udmøntningen af loven er central

Næste skridt er, at den fælles forståelse indgår i regeringens videre arbejde med at udmønte loven og udarbejde de kommende bekendtgørelser. 

Arbejdsmarkedets parter ønsker at bidrage aktivt til arbejdet med den fælles branchestandard og de tekniske løsninger, så ordningen udvikles i tæt dialog med myndigheder, bygherrer, fagforeninger, virksomheder og kommercielle id-leverandører.

Parterne vil følge implementeringen og arbejde for, at den endelige løsning bliver enkel, sikker og anvendelig i praksis.

Papiret er udarbejdet som et fælles input til myndighedernes videre udmøntning af loven. Det er ikke en aftale om løn- og ansættelsesvilkår, indgår ikke i overenskomsterne og pålægger ikke virksomhederne pligter ud over lovens krav.

Parterne anbefaler en model med følgende hovedelementer:

En fælles standard

Standarden udarbejdes af arbejdsmarkedets parter med ligeværdig repræsentation af arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, og myndighederne forankrer standarden i bekendtgørelserne.

Et centralt register

Registeret ejes og drives af en offentlig myndighed og er den autoritative kilde til identifikation af arbejdsgiver, byggeplads og medarbejder.

Oplysninger skal kunne genbruges på tværs af bygherrer og arbejdsgivere, så de samme oplysninger ikke skal indtastes flere gange.

Arbejdsgiveren skal kunne registrere medarbejdere, uden at der foreligger en aktuel byggeplads.

Et basis-ID

Der etableres en central indgang, hvor den enkelte medarbejder kan få et basis-ID, som følger den fælles standard.

Basis-ID’et indeholder de oplysninger, loven kræver, og opfylder dermed kravet til den enkeltes kort.

Det skal kunne udstedes digitalt i en app, som printfil til en kortprinter eller som et midlertidigt A4-kort med QR-kode, uanset hvilken ID-løsning byggepladsen anvender.

Byggepladsens egen løsning

Basis-ID’et løser ikke byggepladsens øvrige opgaver efter loven.

Registrering af opholdstid, adgangsstyring og indberetning til Arbejdstilsynet leveres fortsat af den ID-løsning, byggepladsen har valgt.

Bygherren skal derfor have en ID-løsning på pladsen.

Frit valg for bygherren

Bygherren vælger frit mellem fysiske og digitale løsninger og mellem basis-ID’et og et mere avanceret kort fra en ID-leverandør.

Medarbejderens egne oplysninger

Medarbejderen kan via sikkert login se og dele egne oplysninger i registeret, herunder registrerede opholdstider.

Medarbejderen underrettes ved ændringer og kan gøre indsigelse mod registrerede oplysninger.

Ansvaret for oplysningernes korrekthed ligger efter loven hos bygherren.

Adgang til data

Ingen aktør har søgeadgang på tværs af registeret, og en rolle i arbejdet med at udvikle standarden giver ikke adgang til oplysninger om personer eller virksomheder.

Frivillig anvendelse

Bygherrer og arbejdsgivere skal frivilligt kunne anvende registeret på projekter under beløbsgrænsen, uden at projektet dermed bliver omfattet af lovens pligter.

Det er endnu ikke afklaret

Der er ikke noget, virksomhederne skal foretage sig nu.

Tre centrale forhold mangler fortsat at falde på plads:

  • Loven har endnu ingen ikrafttrædelsesdato. Tidspunktet fastsættes af beskæftigelsesministeren og afhænger af, hvilken model der vælges. Efter lovbemærkningerne forventes kravet om ID-kort at træde i kraft i 2028 ved en branchedrevet løsning og i 2030 ved en statslig løsning. Loven skal desuden udmøntes i en række bekendtgørelser.
  • Det er ikke afklaret, om Arbejdstilsynet skal påtage sig opgaven med at drive registeret.
  • Og det skal afklares, hvilke tekniske krav og formkrav der fastsættes i bekendtgørelserne.

DI og DI Byggeri følger arbejdet tæt i samarbejde med DA og orienterer medlemmerne, når der foreligger yderligere afklaringer om bekendtgørelser, ikrafttrædelse og den kommende ordning.

DI Byggeris vurdering

I DI og DI Byggeri arbejder vi for, at ordningen udmøntes med så få administrative byrder som muligt. Den enkelte oplysning bør registreres én gang og derefter kunne genbruges på tværs af byggepladser og bygherrer.

Det kræver én sikker og autoritativ kilde til oplysningerne, ét tydeligt ansvarligt sted og en fælles standard, som er udviklet med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og tilpasset branchens vilkår.

For DI og DI Byggeri er det afgørende, at ID-kortet bliver et effektivt redskab i indsatsen mod social dumping uden at skabe unødigt bureaukrati for lovlydige virksomheder. ID-kortet er et redskab til myndighedernes kontrol og ikke et arbejdsretligt instrument.

Derfor er det positivt, at loven åbner for en branchespecifik løsning, og at bygherren frit kan vælge mellem ID-løsninger.

Vejledninger

FAQ om ID-kort på større byggepladser

Klik her

Den fælles forståelse i korte træk

  • Parterne fastlægger fælles standard for id-kortet i samarbejde med myndighederne.
  • Staten skal drive et centralt register og udstede et fælles basis-id.
  • Oplysninger – herunder registrerede opholdstider – skal opbevares centralt og sikkert.
  • Medarbejderne skal kunne se, dele og gøre indsigelse mod oplysninger, der vedrører dem.
  • Id-kortets gyldighed skal kunne kontrolleres enkelt på stedet, f.eks. via en QR-kode.
  • Oplysninger skal kunne genbruges, så de ikke skal indtastes igen og igen.
  • Den enkelte bygherre kan selv afgøre om han ønsker et fysisk eller digitalt kort.
  • Parterne ønsker en klart defineret tilvalgsordning, så alle bygherrer og virksomheder frivilligt kan anvende basis-id.
  • Kommercielle leverandører skal kunne integrere funktionerne fra basis-id'et i deres pladsspecifikke id-løsninger, hvis løsningerne følger standarden og opfylder de nærmere fastsatte krav.

Kort fortalt om lov om ID-kort

  • ID-kort bliver obligatorisk på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum over 100 mio. kr.
  • Loven er vedtaget, men ikrafttrædelsesdatoen og de nærmere tekniske krav er endnu ikke fastlagt.
  • Bygherren får ansvaret for, at ordningen er etableret og anvendes på byggepladsen.
  • Alle, der arbejder på pladsen, skal bære ID-kort (fysisk eller digitalt) og registrere deres opholdstid.
  • DI og DI Byggeri følger implementeringen og orienterer medlemmerne, når der kommer nye afklaringer.

Hvad skal ID-kortet indeholde?

Kortet er personligt og skal som minimum indeholde:

  • navn, foto og nationalitet
  • personnummer eller anden entydig identifikation
  • arbejdsfunktion og lovpligtige uddannelser efter arbejdsmiljølovgivningen
  • arbejdsgiverens navn, CVR-nummer og eventuelt RUT-nummer
  • udstedelsesdato
  • den indlejende virksomhed ved arbejdsudleje
  • opholdsadresse, hvis arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed.

Ministeren fastsætter, hvilke oplysninger der skal være synlige på kortet, og hvordan de øvrige oplysninger skal være tilgængelige for myndighederne.

Kortet skal desuden kunne indeholde oplysning om hvervgiver, men det er indtil videre frivilligt, om denne funktion anvendes.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.