Brugervirksomhed hæftede ikke for vikarbureaus lønfejl
En faglig voldgift har frifundet en brugervirksomhed, efter at to vikarer havde fået for lidt i løn fra et vikarbureau. Da brugervirksomheden havde sikret, at vikarbureauet kendte den relevante overenskomst med tilhørerende lokalaftaler, havde brugervirksomheden ikke brudt overenskomsten, ligesom virksomheden ikke hæftede for vikarernes lønkrav.
To vikarer fik for lidt i løn
Sagen handlede om en anlægsgartnervirksomhed, der anvendte vikarer i perioder med høj aktivitet. To vikarer arbejdede i brugervirksomheden gennem et vikarbureau i 2021 og 2022.
Brugervirksomheden havde i samarbejdsaftalen med vikarbureauet fastsat, at løn- og arbejdsforhold skulle følge Anlægsgartneroverenskomsten og de lokale aftaler på brugervirksomheden.
Da samarbejdsaftalen ligeledes indeholdt en informationspligt, blev overenskomsten og relevante lokalaftaler af brugervirksomheden fremsendt til vikarbureauet, ligesom vikarbureauet fremsendte en korrekt opgørelse, der viste hvordan den samlede pris for en times vikarydelse blev beregnet.
Trods dette viste det sig efterfølgende, at de to vikarer ikke havde fået den korrekte løn udbetalt af vikarbureauet.
Vikarbureauet gik senere konkurs, og vikarerne kunne ikke forfølge deres lønkrav hos vikarbureauet eller gennem Lønmodtagernes Garantifond.
I 2023 indledte vikarernes forbund behandling mod brugervirksomheden, idet de mente, at vikarbureauet ikke havde aflønnet vikarerne korrekt efter Anlægsgartneroverenskomsten, og at brugervirksomheden hæftede herfor. Lønkravene udgjorde henholdsvis 23.056,02 kr. og 20.560,77 kr.
Hovedspørgsmålet i sagen var, hvordan en formulering i protokollat til Anlægsgartneroverenskomsten om, at ”vikaren som minimum skal sikres de bestemmelser der fremgår af vikarlovens § 3, stk. 1 og 2” skulle fortolkes, herunder om brugervirksomheden havde begået overenskomstbrud ved at anvende et vikarbureau, der ikke aflønnede vikarerne korrekt i henhold til overenskomsten.
Virksomheden havde gjort det nødvendige
Dommeren fandt, at brugervirksomheden havde opfyldt sine pligter. Da virksomheden havde benyttet en virksomhed med en anden overenskomst inden for DA-området, blev vikarerne ikke omfattet af selve Anlægsgartneroverenskomsten .Derfor skulle eventuel hæftelse baseres på sætningen i protokollatet til overenskomsten om, at vikaren dog mindst skulle sikres vilkår efter vikarlovens § 3, stk. 1 og 2.
Dommeren fandt, at denne forpligtelse var opfyldt i lyset af at samarbejdsaftalen, der gjorde vikarbureauet opmærksom på Anlægsgartneroverenskomsten, og som pålagde vikarbureauet at efterleve reglerne i denne. Dertil var der ikke forhold, som gav brugervirksomheden grund til at formode, at vikarbureauet ikke havde afregnet lønnen korrekt.
Virksomheden havde derfor ikke brudt Anlægsgartneroverenskomsten og skulle ikke hæfte for vikarbureauets manglende lønbetaling.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Faglig voldgifts afgørelse af 23. maj 2025 i sag nr. FV2024-165.
DI's råd
Sagen angår fortolkningen af en specifik bestemmelse på Anlægsgartneroverenskomsten og er derfor ikke nødvendigvis direkte anvendelig på andre overenskomstområder med andre vikarregler.
Sagen viser dog, at brugervirksomheder, der anvender vikarer, skriftligt bør oplyse vikarbureauet om de overenskomster, lokalaftaler og kutymer, der gælder for de arbejdsfunktioner, som indlejede vikarer skal udføre.
Læs mere om Vikarer - rådgivning til arbejdsgivere - DI
Læs mere om I dybden med udsendelse af vikarer (vikarbureauer) - DI
Læs mere om I dybden med brug af vikarer fra vikarbureauer (brugervirksomhed) - DI
