Elev kunne ophæve uddannelsesaftale efter videodeling på Messenger

Videooptagelse og deling på Messenger

Sagen handlede om en blomsterdekoratørelev i en blomsterforretning. Eleven havde diagnoserne autisme og social angst og havde varige skånehensyn på grund af en ryglidelse. Eleven havde desuden oplyst, at hun er biseksuel.

Virksomhedens ejer optog en video af eleven, der var i gang med at vaske gulv i butikken. Lederen delte videoen i en lukket gruppe på Messenger for virksomhedens 7-8 ansatte med teksten "Hun kan jo godt".

Eleven sygemeldte sig samme dag efter at have set videoen. Senere meldte hun sig syg i yderligere to måneder, og under sygemeldingen ophævede forbundet på vegne af eleven uddannelsesaftalen med henvisning til virksomhedens væsentlige misligholdelse af uddannelsesaftalen.

Chikane eller ej?

Eleven mente, at hun under elevansættelsen næsten dagligt var blevet udsat for sexchikane samt chikane relateret til hendes køn, seksuelle orientering og handicap i strid med ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Hun forklarede, at hun var blevet kaldt "lebbe" af ejeren, og at hun gentagne gange var blevet kaldt "handicappet", "fucking autist" og "regelrytter" af ejeren og den daglige leder.

Forbundet mente, at videoen med kommentaren "Hun kan jo godt" var relateret til elevens ryglidelse og viste en manglende forståelse for hendes skånebehov, hvilket udgjorde en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Virksomheden bestred samtlige udtalelser og mente, at der ikke var tale om chikane af eleven hverken i forbindelse med videodelingen eller løbende under ansættelsesforholdet.

Virksomheden forklarede derudover, at baggrunden for videooptagelsen var, at eleven ikke brød sig om rengøringsopgaver, og at ejeren tidligere havde sagt i sjov, at han ville forevige det, hvis hun nogensinde gjorde rent i butikken.

Væsentlig misligholdelse, men ikke chikane

Tvistighedsnævnet fandt, at eleven var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen.

Begrundelsen var, at optagelsen og delingen af videoen indebar, at eleven blev udstillet over for de andre medarbejdere på en ydmygende og krænkende måde.

Nævnet lagde vægt på, at handlingen var begået af ejeren af virksomheden, og at eleven derfor ikke kunne forvente hjælp i anledning af den krænkende adfærd eller forvente, at der ville blive taget skridt til at undgå lignende adfærd i fremtiden.

Som følge af den berettigede ophævelse fik eleven erstatning for løn i opsigelsesperioden samt en godtgørelse for mistet uddannelsesgode på 20.000 kr.

Tvistighedsnævnet mente imidlertid ikke, at eleven havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at ligebehandlingsprincippet i ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven var overtrådt.

Nævnet lagde vægt på, at virksomhedens forklaringer blev støttet af flere vidner, og at det ene vidne, der bekræftede elevens forklaring, ikke havde konkretiseret situationerne. Derudover lagde nævnet vægt på, at elevens ryglidelse ikke var til hinder for, at eleven kunne gøre rent.

Databeskyttelse ved deling af videoen og tv-overvågning i butikken

Nævnet fandt også, at det udgjorde en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen, at virksomhedens ejer havde optaget og delt videoen uden elevens samtykke. Godtgørelsen blev fastsat til 2.500 kr.

Forbundet mente derudover, at den daglige leders brug af TV-overvågningen var anvendt uberettiget over for eleven. Nævnet fandt, at det ikke udgjorde en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen, at lederen anvendte TV-overvågningen til at konstatere, om de ansatte var optaget af andre opgaver, før lederen ringede. Virksomheden blev derfor frifundet for krav om godtgørelse i anledning af TV-overvågningen i butikken.

DI mente principielt, at Tvistighedsnævnet ikke har kompetence til at behandle krav om godtgørelse efter Databeskyttelsesforordningen. Tvistighedsnævnet fandt dog at have kompetence til at behandle disse krav som sket.

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på Tvistighedsnævnets kendelse 34.2025.