Godtgørelse efter manglende registrering af arbejdstid og løntræk for opstaldning af hest
Tvistighedsnævnet har afgjort, at en virksomhed, der ikke havde registreret en lærlings arbejdstid, ikke kunne bevise, at hun var aflønnet korrekt. Virksomheden havde desuden trukket lærlingen i løn for opstaldning af en hest, som virksomheden ejede. Virksomheden skulle betale 96.000 kr. i godtgørelse.
Hestemanager-lærling
Den 9. januar 2024 indgik en kvinde en uddannelsesaftale med en rideskole, hvorefter hun skulle uddannes som dyrepasser med specialet hestemanager.
I forbindelse med indgåelsen af uddannelsesaftalen havde lærlingen og virksomhedens ejer en korrespondance over sms. Heri oplyste virksomheden, at arbejdsdagene ville være lange, og at virksomheden ville købe en hest, som lærlingen skulle have ansvaret for at uddanne og tage med på skole, men som lærlingen selv skulle betale opstaldning for.
Uddannelsesaftalen blev gensidigt ophævet den 1. juli 2024 med virkning fra den 31. juli 2024.
Efter ophævelsen rejste lærlingens forbund et krav om efterbetaling på 96.000 kr. Sagen blev først behandlet af Jordbrugets Uddannelser, men parterne nåede ikke til enighed. Forbundet indbragte herefter sagen for Tvistighedsnævnet.
Uenighed om arbejdstid og opstaldning
Lærlingen havde opgjort sin arbejdstid på baggrund af daglige registreringer foretaget på sin telefon, selv om hun aldrig var blevet bedt om dette af virksomheden. Hun havde ikke orienteret virksomheden om overtid af frygt for virksomhedens ejers reaktion herpå.
Lærlingen forklarede blandt andet, at hun i uge 27, 28, 30 og 31 under virksomhedens årlige sommerridelejr for børn havde haft lange dage. Her mødte lærlingen som regel kl. 7.30 og lavede morgenmad, hjalp børnene med at hente heste og sadle op, deltog ved ridning og sørgede for børnene under måltider, aktiviteter og aftenhygge. Lærlingen oplyste, at hun var til rådighed for børnene, indtil de var lagt i seng omkring kl. 22.
To tidligere lærlinge afgav forklaringer, der understøttede lærlingens beskrivelse af arbejdets omfang under ridelejrene.
Forbundet gjorde endvidere gældende, at virksomheden efter reglerne for oplæringsvirksomheder skulle stille det nødvendige hestemateriale til rådighed for uddannelsen, og at et månedligt fradrag i lærlingens løn på 4.000 kr. for opstaldning af virksomhedens hest var uberettiget.
Virksomheden fremførte omvendt, at lærlingens tidsregistrering ikke kunne lægges til grund. Virksomheden fremhævede, at den tilsendte opgørelse var urealistisk, da der ikke manglede personale til at bistå med afviklingen af ridelejren. Det blev forklaret, at virksomhedens ejers mand plejede at tage fri for at deltage i afviklingen af ridelejren sammen med en række frivillige hjælpere. Ifølge virksomheden bistod lærlingene endvidere kun et få antal gange med at putte børn.
Virksomheden gjorde endvidere gældende, at hesten var indkøbt alene med det formål at blive stillet til rådighed for lærlingen. Da virksomheden hverken kunne anvende eller sælge hesten videre, så længe lærlingen benyttede den, fandt virksomheden det derfor berettiget at opkræve betaling for opstaldning svarende til, hvad lærlingen ville have betalt for egen hest.
Troværdige arbejdstidsregistreringer
Tvistighedsnævnet lagde lærlingens registrering af arbejdstid til grund i sagen.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden hverken selv havde registreret lærlingens arbejdstid eller stillet et registreringssystem til rådighed, ligesom lærlingen havde forklaret troværdigt om de arbejdsopgaver, der fremgik af registreringerne, og at hendes forklaring blev understøttet af de andre lærlinges forklaringer.
Nævnet fandt også, at virksomheden ikke kunne fradrage opstaldningen i lærlingens løn, fordi hesten tilhørte virksomheden og var stillet til rådighed som led i uddannelsen.
Virksomheden skulle derfor betale 96.061,51 kr. med procesrente fra den 1. oktober 2024. Beløbet omfattede løn, feriepenge, fritvalg, søgnehelligdagsbetaling, pension mv.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Tvistighedsnævnets afgørelse af den 22. juli 2026 i sag nr. 03.2025.
DI's råd
Lærlinge og elever over 18 år er omfattet af de samme regler om arbejdstid som virksomhedens øvrige medarbejdere og dermed også af reglerne om registrering af arbejdstid.
Arbejdstidsloven blev ændret den 1. juli 2024. Ændringen medførte, at arbejdsgivere har pligt til at indføre et system, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.
Virksomheden kan ikke sanktioneres for overtrædelse af registreringspligten, men, som sagen også viser, kan det få processuel skadevirkning for virksomheden, hvis virksomheden ikke har efterkommet lovkravet om at registrere medarbejdernes arbejdstid.
Virksomheden bør således have et enkelt og tilgængeligt system, hvor medarbejderen kan registrere den daglige arbejdstid. Dertil opfordrer DI virksomhederne til at have en personalepolitik eller retningslinjer for, hvordan registrering af arbejdstiden foregår i virksomheden og medarbejdernes forpligtelser i forbindelse hermed.
Derudover bør virksomheden undersøge, hvilket udstyr, materiale eller andre faciliteter virksomheden skal stille til rådighed som oplæringsvirksomhed på det konkrete uddannelsesområde.
Vi anbefaler, at I tager kontakt til DI, hvis I er i tvivl om, hvilke forpligtelser I har i forbindelse med indgåelsen af en uddannelsesaftale, da det kan variere fra uddannelsesområde til uddannelsesområde.
Læs mere om Ansættelsesvilkår for lærlinge og elever - DI
Læs mere om FAQ om registrering af arbejdstid til arbejdsgivere - DI
