Praksis om forskudsbetaling i akkord gav ikke ret til overtidsbetaling

Uenighed om timer ved akkordarbejde

Sagen handlede om fire medarbejdere i en virksomhed, der producerer og monterer betonelementer til byggeri, der havde udført en opgave på akkord efter bestemmelserne i Industrioverenskomsten.

Efterfølgende rejste deres forbund en sag mod virksomheden med krav på efterbetaling af 457.293,30 kr. samt en bod, fordi medarbejderne ikke havde fået udbetalt overtidsbetaling for arbejde ud over 37 timer pr. uge, selv om der af deres ugesedler fremgik arbejdstid ud over 37 timer.

Virksomheden afviste kravet og fremhævede, at der i en årrække har været en praksis i virksomheden, hvorefter medarbejderne i akkord kunne skrive flere akkordtimer på ugesedlerne, end de reelt havde udført, med den konsekvens, at de fik forskud på akkorden.

Ugesedlerne blev således brugt til forskudsudbetaling uden nødvendigvis at afspejle de præsterede arbejdstimer.

Samtidig bestred virksomheden, at der var udført overarbejde og anførte, at overtidsbetaling kræver en forudgående aftale herom.

Parternes synspunkter

Medarbejderne forklarede under sagen, at ugesedlerne afspejlede det reelle antal arbejdstimer, og at overarbejde blev udført for at opfylde montageplanerne, typisk ud over de normale 37 timer.

De var ikke klar over, at man havde krav på overarbejdsbetaling under akkord, og virksomheden havde efter deres opfattelse ikke rejst indsigelse mod timetallet på ugesedlerne.

Virksomheden understregede derimod, at montørerne ikke blev beordret til overarbejde, og at ugesedlerne blev brugt til forskudsudbetaling i akkord – ikke nødvendigvis til registrering af reelle arbejdstimer.

Ifølge virksomheden kræver betaling for overarbejde, at overarbejde er aftalt med virksomheden og udført i virksomhedens interesse. Virksomheden redegjorde for, at der ikke var udført arbejde ud over 37 timer pr. uge, og at der derfor ikke var krav på overarbejdsbetaling.

Virksomheden frifundet

Arbejdsretten lagde vægt på, at virksomheden hverken havde krævet, at medarbejderne udførte overarbejde, eller havde indgået konkrete aftaler med dem om overarbejde. Retten fandt heller ikke, at virksomheden havde givet medarbejderne indtryk af, at de frit kunne arbejde over med ret til overtidsbetaling.

Arbejdsretten bemærkede, at medarbejdere i visse tilfælde kan have ret til overtidsbetaling, selv om overarbejdet ikke er aftalt, hvis arbejdet er udført i virksomhedens interesse og efter virksomhedens behov og ønsker. Retten fandt dog efter forklaringerne og den fremlagte dokumentation, herunder montageplanerne, ikke tilstrækkeligt bevis for, at medarbejderne havde udført arbejde under sådanne omstændigheder, at virksomheden skulle betale det som overarbejde.

Retten lagde desuden vægt på, at Industrioverenskomsten i den relevante periode ikke indeholdt en frist for virksomhedens kritik af ugesedler. Det fremlagte protokollat om digital indberetning, der trådte i kraft den 1. januar 2024, kunne ikke føre til et andet resultat. Virksomheden skulle derfor hverken betale det krævede beløb eller bod.

Nyheden er baseret på Arbejdsrettens afgørelse af 30. april 2026 i sag nr. 2024-1078.