Lønudviklingen aftager betydeligt
I 2. kvartal 2025 stiger omkostningerne til løn med 3,3 pct. inden for DA-området. Herved aftager lønudviklingen med 1,1 pct.-point i forhold til kvartalet før. Det viser den seneste lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening, som for første gang indeholder de aftalte forhøjelser fra forårets overenskomstforhandlinger.
Lønudviklingen aftager inden for alle brancher. Inden for fremstillingsvirksomhed stiger lønomkostningerne med 3,2 pct. i 2. kvartal 2025. Det er 1,2 pct.-point mindre ned kvartalet forinden. I byggeriet stiger lønudviklingen til 3,6 pct. i 2. kvartal 2025, hvilket er 0,7 pct.-point mindre end kvartalet før. Blandt virksomheden inden for service, handel og transport stiger omkostningerne til løn med 3,4 pct. i 2. kvartal 2025. Også her aftager lønudviklingen med 1,0 pct.-point.
Lavere overenskomstmæssige omkostninger
Den aftagende lønudvikling skyldes blandt andet, at de aftalte forhøjelser af lønomkostningerne forbundet med forårets overenskomstforhandlinger er lavere end forrige overenskomstperiode. I 2025 er det stigningen i arbejdsgivers pensionsbidrag på 1 pct.-point som erstatter stigningen i fritvalgsbidraget på 2 pct-point fra forrige periode. Denne ændring er med til næsten at halvere de overenskomstmæssige lønomkostninger.
Hertil viser DI’s egen opgørelse af de afsluttede lokale lønforhandlinger for 2025, at disse i gennemsnit ligger på 2,55 pct., hvilket er 0,3 pct.-point lavere end de gennemsnitlige lokale lønreguleringer for 2024. Dette er også medvirkende til, at den målte lønudvikling bliver mindre i 2. kvartal 2025.
Lønkonkurrenceevnen forbedres
Men en lønudvikling på 3,2 pct. inden for fremstilling er der også udsigt til en forbedring af den danske lønkonkurrenceevne. Det skyldes at lønudviklingen i Danmark forventes at være mindre end i udlandet inden for den kommende periode.
Detaljerede opgørelse af lønudviklingen
Den 15. august 2025 udgives der mere detaljerede opgørelser lønudviklingen. Her er det blandt andet muligt at se lønudviklingen geografisk og inden for medarbejdergrupper. Find de seneste opdaterede tal om lønudviklingen lige her.