03.12.25 Vi rådgiver dig Nyheder

Informationsmøder om lokale lønforhandlinger 2026

DI afholder 10 medlemsmøder fordelt over hele landet om situationen forud for de lokale lønforhandlinger 2026 for medarbejdere omfattet af mindstebetalings- og minimallønsoverenskomster.

Den 1. marts 2026 starter et nyt overenskomstår, og medarbejdere omfattet af en mindstebetalings- eller minimallønsoverenskomst har adgang til en lønforhandling. Det gælder for eksempel for medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst, Træets Overenskomst, Bygge- og Anlægsoverenskomsten og Bygningsoverenskomsten.

DI inviterer derfor ledere fra medlemsvirksomhederne til at deltage i et informationsmøde om situationen forud for de lokale lønforhandlinger.

Informationsmøderne handler om lønforhandlinger med timelønnede medarbejdere, men medlemsvirksomheder uden lokale lønforhandlinger er også velkomne til at deltage.

Møderne handler om tre emner:

  • Aktuelle konjunkturtendenser og situationen på arbejdsmarkedet. Vi giver et overblik over den økonomiske situation og virksomhedernes rekrutteringssituation.
  • Lønudviklingen og konkurrenceevnen. Vi giver et billede af lønudviklingen og virksomhedernes konkurrenceevne netop nu.
  • De overenskomstmæssige rammer for forberedelse og gennemførelse af lønforhandlingen gennemgås. Desuden fortæller vi om, hvilke personalejuridiske spørgsmål, der er mest interesse for netop nu.

Nyheder og kurser om personalejura

Se alle nyheder om personalejura Kurser om personalejura

Åbningstider:

Hverdage fra 08.00 til 11.30 og fra 12.30 til 16.00.

Ring til os:

Du kan kontakte Lønstatistik på telefon 3377 1090, hvis du har spørgsmål om løn- og fraværsstatistik, statistik over arbejdsulykker eller jobskifte, eller hvis du har brug for rådgivning i brugen af Netstat.

Vi kan ligeledes kontaktes, hvis du har spørgsmål til personaleomkostninger, indberetning til statistik samt rådgivning om lokale lønreguleringer.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.