Husk at få lønrefusion under voksenlærlinges skoleophold
Hvert år glemmer nogle virksomheder at få lønrefusion for de perioder, hvor deres voksenlærlinge er på skoleophold. Lige nu er der derfor på landsplan 40 millioner kroner, som mangler at blive udbetalt. Tjek om din virksomhed har penge til gode.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) har oplyst, at der er refusionsmidler, som endnu ikke udbetalt til en række virksomheder med voksenelever og voksenlærlinge.
Midlerne vedrører de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har bekræftet oplysningerne om voksenelever eller voksenlærlinge i AUB's selvbetjeningsløsning, hvilket er en forudsætning for, at refusionen kan udbetales.
For perioden 27. august 2023 til 27. maj 2026 udgør de ophobede midler på landsplan ca. 40 mio. kr., som ganske vist udgør en mindre del af AUB’s samlede refusioner, men kan have stor betydning for de enkelte virksomheder.
Tjek, om I har penge til gode
De udestående lønrefusioner kan ses i AUB’s selvbetjeningsløsning.
DI opfordrer medlemmerne til at følge op på eventuelle udestående lønrefusioner for voksenelever og voksenlærlinge ved i AUB's selvbetjeningsløsning at få indsendt de nødvendige bekræftelser, så berettigede refusionsbeløb kan blive udbetalt.
Hvis udeståendet omhandler et skoleophold, der er ældre end tre år, vil virksomheden skulle kontakte AUB’s Kundeservice, som vil kunne håndtere besvarelsen manuelt, hvorefter der kan ske udbetaling.
Link til AUB’s selvbetjeningsløsning: Introduktion - Giv oplysninger om lønrefusion og tilskud til transport - også for elever og lærlinge over 25 år | Virk