Vi rådgiver dig

Medarbejders død

Når en medarbejder dør, ophører ansættelsesforholdet med det samme. Læs, hvordan I håndterer spørgmål om løn og oplysninger om den afdøde medarbejder.

Ansættelsesforholdet ophører ved dødsfald

Når en medarbejder dør, ophører ansættelsesforholdet med det samme. Det betyder, at retten til løn ophører, og at der ikke udløses et opsigelsesvarsel.

I skal derfor udarbejde en opgørelse over optjent løn, feriepenge m.v. indtil dødsdagen uden at tage hensyn til normale opsigelsesvarsler.

Medarbejderens løntilgodehavende skal udbetales til dødsboet. I kan få at vide, hvem der behandler boet ved at henvende jer til skifteretten i afdødes retskreds. Det vil normalt være en advokat, der udpeges som bobestyrer af skifteretten. Det kan også være, at en efterladt ægtefælle skal sidde i uskiftet bo.

Det vigtigste er, at I ikke udbetaler tilgodehavendet til den afdødes familie eller samlever, før der er taget stilling til, hvordan boet behandles, og hvem der står for det.

DI anbefaler derfor, at I spørger skifteretten, inden udbetaling sker.

Funktionærer - de efterladte har ret til en efterløn

Hvis medarbejderen er omfattet af funktionærloven og dør under ansættelsen, har den afdødes ægtefælle eller børn under 18 år ret til et beløb på 1, 2 eller 3 måneders løn efter henholdsvis 1, 2 eller 3 års ansættelse. Ydelsen kaldes efterløn og er reguleret i Funktionærloven § 8.

En eventuel ægtefælle har førsteret, og det er kun, hvis afdøde ikke efterlader en ægtefælle, at afdødes børn får efterlønnen.

Efterlønnen skal udbetales til afdødes ægtefælle henholdsvis børnene uden om boet. Afdøde skal derfor ikke betale skat af beløbet, men efterlønnen er derimod skattepligtig indkomst for modtageren.

Betingelsen, for at ægtefællen eller den afdødes børn opnår ret til efterløn, er, at medarbejderen var ansat på dødsdagen.

Retten til efterløn består, uanset om medarbejderen var i opsagt stilling på dødsdagen. Hvis den betingelse er opfyldt, udløser det derfor ret til fulde 1, 2 eller 3 måneders løn, uanset om medarbejderen skulle være fratrådt mindre end 3 måneder efter dødsfaldet.

Efterlønnen beregnes som et beløb, der svarer til medarbejderens løn i efterlønsperioden. Lønnen omfatter den faste løn med tillæg, herunder arbejdsgiverens pensionsbidrag, værdi af fri bil, mobiltelefon og andre løndele, bonus og lignende.

Der skal ikke betales feriepenge og pensionsbidrag af efterlønnen hverken til afdødes bo eller modtageren af efterlønnen.

Øvrige ansatte – overenskomsten fastsætter eventuel ret til en efterløn

For medarbejdere, der ikke er omfattet af funktionærloven, afhænger det af ansættelsesvilkårene, herunder den gældende overenskomst, om disse har ret til efterløn.

Overenskomsternes bestemmelser om funktionærlignende ansættelser henviser ofte til, at funktionærlovens § 8 om efterløn også gælder for funktionærlignende ansatte.

For timelønnede kan overenskomsten også indeholde bestemmelser om efterløn, eventuelt begrænset til dødsfald i forbindelse med arbejdsulykker.

I skal derfor undersøge, hvad der gælder i den overenskomst, som medarbejderen er omfattet af, for afklare, hvad der er gældende for den pågældende medarbejder.

Kontakt DI, hvis der er tvivl om dette.

Oplysninger om afdøde medarbejdere

Databeskyttelsesreglerne gælder også for de oplysninger, som I behandler om en afdød medarbejder. Den danske databeskyttelseslov fastsætter, at reglerne fortsat gælder i 10 år efter dødsfaldet.

I vil i den forbindelse fortsat kunne behandle oplysninger relateret til den afdødes ansættelse som hidtidig, da det eksempelvis fortsat vil være relevant og nødvendigt for virksomheden at kunne dokumentere lønudbetalinger og ansættelsens øvrige forløb.

Hvis den afdøde har indvilget i at medvirke i virksomhedens markedsføringskampagner mv., vil behandlingsgrundlaget fortsat bestå. Virksomheden vil derfor som udgangspunkt forsat kunne bruge materialet inden for rammerne af virksomhedens interesseafvejning i forbindelse med behandlingen af personoplysningerne.

Selv om dette er udgangspunktet, anbefaler DI, at I overvejer, om indholdet med den afdøde kan være uhensigtsmæssig i lyset af hensynet til de efterladte, herunder bør det overvejes at orientere de efterladte om den fortsatte brug af materialet, hvis de eksempelvis kan blive mødt af markedsføringsmaterialet i det offentlige rum.  

Artikel opdateret den 01.04.24

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.