Vi rådgiver dig

48-timers møder på byggeriets overenskomster

Når virksomheder under byggeriets overenskomster beskæftiger udenlandske medarbejdere, gælder særlige fagretlige procedurer, der er kendt som 48-timers regelsættet.

Siden 2007 har der på langt de fleste overenskomster inden for byggeri været indført et særligt regelsæt, som stiller krav om hurtig og effektiv behandling af fagretlige sager, når virksomheder beskæftiger udenlandsk arbejdskraft på byggepladser i Danmark. I 2010 fik reglerne den ordlyd, de har i dag.

Disse regler, kendt som 48-timers regelsættet, skal sikre, at udenlandske medarbejdere aflønnes og beskæftiges i overensstemmelse med de danske overenskomster.

Bliver din virksomhed mødt med anmodning om et såkaldt 48-timers møde, træder særlige processer i kraft, hvor du som arbejdsgiver blandt andet skal kunne dokumentere medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår.

Samtidig gælder der regler om anonymisering af persondata og krav om udlevering af relevant materiale for at sikre overholdelse af overenskomsternes bestemmelser.

For medlemmer

I dybden med 48-timers møder på byggeriets overenskomster

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om 48-timers møder og de praktiske forhold, virksomheder bør kende til, herunder krav til dokumentation og sagsbehandling ved håndtering af fagretlige sager om løn- og arbejdsvilkår for udenlandske medarbejdere inden for byggeri.

Gå i dybden

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.