Hvad er en sympatikonflikt?

Sympatikonflikt

I Danmark er arbejdsmarkedet kendetegnet ved en tradition for forhandling og samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, er der fredspligt i overenskomstperioden. Fredspligten betyder, at hverken virksomheden eller medarbejderne må standse eller nedlægge arbejdet, så længe overenskomsten gælder.

Indimellem opstår der dog undtagelsesvist situationer, hvor en konflikt på én arbejdsplads breder sig til andre dele af arbejdsmarkedet gennem såkaldte sympatikonflikter.

Sympatikonflikter skal ligesom andre konflikter, varsles efter nogle særlige regler. Dertil skal den hovedkonflikt som sympatikonflikten understøtter, være lovlig. Sympatikonflikter skal have et legitimt formål, og der gælder særlige regler i forhold til, hvem der kan støtte hvem, og hvordan konflikt må iværksættes. Konfliktvarslet skal derudover gøre virksomheden i stand til at vurdere, hvilket arbejde der er omfattet af konflikten.

Under en sympatikonflikt kan de organiserede medarbejdere fra datoen for iværksættelse af sympatikonflikt (ved normal arbejdstids begyndelse) ikke udføre noget arbejde, der relaterer sig til, kommer fra eller er bestemt for den konfliktramte virksomhed. Derudover kan organiserede medarbejdere på DI's medlemsvirksomheder ikke udføre arbejde på eller bestemt for bygge- eller arbejdspladser, hvor den berørte virksomhed udfører arbejde.

Eksempel: En transportvirksomhed uden overenskomst transporterer gods til forskellige industrivirksomheder med overenskomst. Fagforbundet varsler først strejke for sine medlemmer (chauffører) hos transportvirksomheden for at opnå overenskomst. Da der ikke bliver indgået en overenskomst, varsler fagforeningen efterfølgende sympatikonflikt. Det medfører, at medarbejdere på industrivirksomhederne, der skal håndtere modtagelsen af godset, lovligt kan nægte at håndtere godset til og fra transportvirksomheden, også selvom de er omfattet af en overenskomst og dermed fredspligt. 

Hvis virksomheden alligevel pålægger en medarbejder, der er medlem af det forbund, der har varslet konflikten, at udføre sympatikonfliktramt arbejde, vil det være i strid med hovedaftalen og vil kunne udløse bodsansvar. Det er derfor vigtigt for virksomhederne at orientere sig om, hvilke virksomheder som er ramt af en sympatikonflikt. I boksen til højre kan man se de virksomheder, der pt. er omfattet af sympatikonflikt.

Medarbejderes vægringsret

Når der opstår overenskomst­mæssige konflikter som f.eks. en lovlig varslet strejke, er det vigtigt, at arbejdsgivere også har styr på medarbejdernes vægringsret. Vægringsretten betyder, at medarbejdere, som ikke direkte deltager i konflikten, kan nægte at udføre arbejde, der normalt varetages af de medarbejdere, som er omfattet af konflikten.

Eksempel: En produktionsvirksomhed bliver ramt af en lovlig varslet strejke blandt produktionsmedarbejderne. I en nært samarbejdende virksomhed forsøger man at få egne (organiserede) medarbejdere til at hjælpe med midlertidigt at overtage produktionen for den strejkeramte virksomhed, så man kan levere til den strejkeramte virksomheds kunder. De pågældende (organiserede) medarbejdere i den samarbejdende virksomhed har her ret til at gøre brug af deres vægringsret og nægte at udføre arbejdet, hvis det anses for at være konfliktramt arbejde – altså opgaver, som under normale omstændigheder ville blive udført af de strejkende medarbejdere i  den konfliktramte virksomhed.

Vægringsretten hviler på det hensyn, at konflikter ikke kan omgås af arbejdsgiveren ved at få opgaverne løst andre steder, men det er væsentligt at understrege, at vægringsretten ikke er ubegrænset.

Hvis der er tale om nødarbejde, som er nødvendigt for at afværge alvorlig skade eller beskytte liv og helbred, kan medarbejdere være forpligtet til at udføre dette, selv om det ellers er konfliktramt arbejde. Dette vurderes konkret fra sag til sag.

Forskellen på sympatikonflikt og vægringsret er, at sympatikonflikten skal varsles forudgående, mens vægringsretten ikke indeholder krav om forudgående varsling, fordi vægringsretten er en individuel ret for medarbejderen.

Er der spørgsmål til medarbejdernes vægringsret eller andre forhold i forbindelse med konfliktsituationer, er du velkommen til at kontakte DI for rådgivning og sparring.

Ledere

I medfør af Lederaftalen skal ledere under arbejdskonflikter kun udføre det arbejde, som de udfører under normale forhold. Ledere skal kun udføre strejkeramt arbejde, når det er nødvendigt for at redde værdier. Kontakt DI for rådgivning herom.