Vi rådgiver dig

Rejsesikkerhed

Her kan du få et indblik i, hvilket ansvar du som arbejdsgiver har over for dine rejsende og udstationerede medarbejdere.

Verden ændrer sig. Mange arbejder ikke længere i deres hjemland. Virksomheder over hele verden udvider og sender deres medarbejdere til nye markeder og højrisikoområder. Mange virksomheder, der ønsker at udvikle sig og vokse, kan ofte være nødt til at kigge ud over landegrænserne og anlægge et globalt perspektiv i deres måde at drive forretning på. Det gælder også danske virksomheder.

Den stigende globalisering påvirker medarbejdernes globale mobilitet. Mobilitet kan være afgørende for at nå virksomhedens strategiske mål samt tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Det fører til spørgsmålet om, hvordan man som arbejdsgiver passer på sine mobile medarbejdere.

Få vejledning her

For at hjælpe danske virksomheder på vej med dette har DI sammen med International SOS lavet en vejledning om, hvordan ansvaret omsættes til en praksis, som beskytter medarbejderne, understøtter virksomhedens forretningsmæssige mål og forbedrer virksomhedens omdømme og troværdighed. Vejledningen giver et indblik i de juridiske og moralske rammer for rejsesikkerhed, gode råd til etablering af processer for håndtering af rejsesikkerhed og inspiration fra andre virksomheder. 


Læs vejledningen på enten dansk eller engelsk.

Artikel opdateret den 12.03.24

Theresa Anh Nguyen

Theresa Anh Nguyen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3409
  • Mobil +45 5218 5978
  • E-mail than@di.dk

Relateret indhold