POUL TARP A/S
Hos Ingeniørfirmaet POUL TARP A/S er det essentielt, at sikkerhedsprocesserne er i orden. Foruden dem ville virksomheden ikke kunne levere løsninger, der skaber data-tryghed hos deres kunder.
Den Randers-baserede virksomhed har rødder helt tilbage til 1950'erne, hvor installatørvirksomheden for første gang slog dørene op. Der er sket meget siden da, og i dag beskæftiger POUL TARP A/S sig med udvikling og produktion af soft- og hardwareløsninger til renovations- og mejeribranchen.

Følger med tiden
Med denne udvikling er der fulgt en naturlig stigning i sikkerhedsniveauet, eftersom virksomheden nu besidder en produktportefølje, der er dækket ind under kritisk infrastruktur. Ønsket om at tilpasse sig dette sikkerhedsniveau har været en drivkraft for POUL TARP A/S i deres stræben efter at blive D-mærke certificeret.
”NIS2 var jo noget, som vi begyndte at høre mere omkring. Derfor var det også vigtigt for os i POUL TARP A/S, at blive NIS2 compliant. Både for vores egen skyld, men også for vores kunders”, siger Peter V. Hove Sunesen, IT Manager, POUL TARP A/S.
Sætter skub i interne processer
Certificeringen har øget både sikkerheden og tilliden til den interne IT. Undervejs i arbejdsprocessen blev virksomheden opmærksom på nogle sikkerhedsmangler der var, som de nu har fået implementeret.
”Som IT-chef har jeg altid synes, det var vigtigt, at vi havde styr på tingene, men da mærkningsprocessen begyndte, var det som om, at andre også begyndte at forstå dens vigtighed”, fortsætter Peter V. Hove Sunesen.
På den måde var D-mærkets evalueringen med til at firmaets IT-system og alle processor herom, blev forbedre og optimeret for at opnå certificeringen.
Åbner nye døre
Det at POUL TARP A/S blev D-mærket, signalerede legitimitet til virksomhedens kunder og samarbejdspartnere. Et eksempel på dette ses tydeligt i en af virksomhedens samarbejdsaftaler.
”Vi havde i længere tid haft udfordringer med at indgå et samarbejde vedrørende et renovationsprojekt. Da vi senere kunne fremvise en D-mærke certificering, så de ikke længere nogle forhindringer ved et samarbejde”, siger Peter V. Hove Sunesen.
Sunesen husker selv, at det var overraskende, hvordan omstændighederne kunne vende på en tallerken, da D-mærkning blev bragt på bordet. Mærkningen har virkelig en betydning og værdi, og kan være med til at lande vigtige aftaler for virksomheden. Det viser vigtigheden i at inkorporere sikre IT-processer i virksomheden som helhed.