Cybersikkerhed i ledelsen: Vil du gå forrest?
Når det kommer til cybersikkerhed, er det afgørende, at ledelsen initierer de første skridt mod en mere sikker digital fremtid. Rustningen til dette vil Dansk Industri gerne stå i spidsen for.
I en tid, hvor cybertrusler er på et rekordhøjt niveau og i konstant udvikling, er det afgørende, at danske virksomheder er grundigt forberedte på at beskytte deres digitale infrastrukturer. Senfølgerne af den nuværende geopolitiske ustabile situation har stillet europæiske virksomheder over for en betydeligt større risiko. For at imødekomme disse udfordringer har Dansk Industri indgået et samarbejde med Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer. I konstellationen lanceres et omfattende cybersikkerhedsforløb rettet mod virksomhedernes bestyrelsesmedlemmer, ejere og direktionsmedlemmer.
Samarbejdet har til formål at styrke de nødvendige kompetencer inden for cybersikkerhed og forberede bestyrelsesmedlemmerne på kommende cyberudfordringer. Dette inkluderer de nye krav, der træder i kraft med NIS2-direktivet.
Risikofokuseret træningsdag
Den første byggesten til dette initiativ bliver lagt ved en dedikeret træningsdag, hvor der vil blive sat spot på risikohåndtering på et ledelsesplan. Her vil startskuddet bestå af en grundig gennemgang af det nuværende trusselsbillede på cyberområdet, hvorefter ledelsesansvar og strategier inden for cybersikkerhed vil blive drøftet. Efterfølgende vil der være en praktisk øvelse, hvor deltagerne får mulighed for at prøve kræfter med Bestyrelsesforeningens Cyberrisk Simulator. Ligeså vil håndteringen af NIS2-direktivets krav være et gennemgående tema i hele programmet. Træningsdagen giver altså deltagerne mulighed for at opleve forskellige aspekter af cybersikkerhed i praksis og få en dybere forståelse af, hvordan man identificerer, håndterer og genopretter efter et cyberangreb.
Arrangementet er relevant for alle, der ønsker at få en praktisk forståelse af cybertrusler, mens de bliver klogere på de organisatoriske og ledelsesmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte deres virksomhed.
Dagens program:
09.00 – 09.30: Velkommen og introduktion til bestyrelsens opgaver og ansvar for cybersikkerhed
v/ Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer
09.30 – 10.00: Trusselsbillede og cyber sårbarhed i danske virksomheder
v/ Dubex
10.00 – 11.00: Case - Cyber Risk Simulator I/ grupper (opdag, håndter og genopret)
Intro v/ Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer
11.00 – 11.35: Opsamling og perspektivering I
v/ Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer og Dubex
11.35 – 12.00: Bestyrelsen og cybersikkerhed – perspektivering og Vejledninger
v/ Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer
Anbefaling til DI's medlemsvirksomheder
Dansk Industri Digital ser denne træningsdag som en essentiel investering i virksomhedernes fremtidige cyberrobusthed. Deltagelse i dette program vil ikke blot give ledelsesmedlemmerne en dyberegående forståelse af aktuelle cyberrisici, men også de nødvendige færdigheder til at tackle de komplekse krav, der følger med et dynamisk sikkerhedsbillede. Disse færdigheder vil medføre en forbedret evne til at håndtere interne sikkerhedsudfordringer, eftersom virksomhedsledelsen vil have forudsætninger for at fastsætte forudgående principper om sikkerhedshåndtering. Dertil vil virksomhedens sikkerhed også kunne anvendes i et strategisk perspektiv, hvilket vil kunne medføre en fordel på markedet, der i stigende grad kræver et højere niveau af cybersikkerhed.
Af denne grund opfordrer DI Digital alle DI's medlemsvirksomheder til at tage del i denne mulighed for at blive bedre rustet mod den stadigt stigende cybertrussel. Lad os sammen tage det første skridt mod en sikrere digital fremtid.
Lyder det som noget for dig?
Så klik på linket for at læse mere eller tilmelde dig arrangementet