De unge er videre: AI er en helt naturlig del af arbejdsdagen
Mens mange virksomheder stadig arbejder på at finde deres fodfæste i brugen af AI, er teknologien for yngre medarbejdere allerede en naturlig del af arbejdsdagen.
Line Holmberg Olsen, Senior Experience Strategist / VML MAP & Constance Tronborg Kingo Lystrup, AI for Alle / Dansk Industri
I denne case møder vi Line Holmberg (VML) og Constance Tronborg (Dansk Industri), to unge medarbejdere, begge i begyndelsen af deres karriere. Til fælles har de, at de ikke kan forestille sig en arbejdsdag uden AI. For dem er teknologien en fast sparringspartner, en de vender opgaver med, udvikler idéer sammen med og bruger til at skabe overblik og fremdrift i arbejdet.
Begge oplever de, at AI ikke er noget, man aktivt tager i brug i enkelte situationer, men noget der indgår naturligt i hele arbejdsprocessen, fra den første forståelse af en opgave til den endelige løsning.
Indblikket tegner et billede af en ny måde at arbejde på, hvor AI ikke står ved siden af opgaven, men er en integreret del af den. Og hvor det samtidig er med til at ændre, hvad det vil sige at lære, udvikle sig og være dygtig i dag.
For mange unge medarbejdere er AI noget, man bruger på linje med mail, kalender og Teams og er blevet en fast del af den måde, opgaver bliver forstået, struktureret og løst på.
For mig er det ikke noget futuristisk. Det er bare en del af min hverdag. Line Holmberg
AI som fast sparringspartner i hverdagen
I praksis betyder det, at AI ikke bliver brugt til én bestemt opgave, men som en gennemgående del af hele arbejdsprocessen. AI bliver taget i brug fra det øjeblik en opgave lander. Det kan være til at skabe overblik, identificere blinde vinkler eller få sparring på, hvordan man bedst griber opgaven an.
Her fungerer AI som en ekstra kollega – en, der er tilgængelig hele tiden, og som hurtigt kan give input, når man har brug for det.
Udklip fra samtalen mellem Constance Tronborg, DI & Line Holmberg, VML
For Line kan det fx være, når hun modtager et nyt brief fra en kunde. Her starter hun med at bruge AI til at teste, om hun har forstået opgaven rigtigt, og til at få forslag til alternative vinkler eller spørgsmål, hun kan tage tilbage til kunden.
På den måde bliver AI ikke kun brugt til at producere, men som en måde at tænke sammen med nogen. Her fungerer AI som en slags ekstra kollega. En, der er tilgængelig hele tiden, og som hurtigt kan give input, når man har brug for det.
Det genkender Constance også fra sin egen arbejdsdag:
Det er ikke noget, jeg tænker over. Det er bare en naturlig del af alle workflows og processer. Constance Tronborg
Sparringen stopper ikke i opstarten. Undervejs bliver AI brugt til at strukturere, kvalificere og sikre, at man kommer hele vejen rundt om en opgave.
For begge er det blevet en fast rutine:
Det betyder ikke, at kolleger spiller en mindre rolle. Men det ændrer måden at bruge sine kollegaer på – og gør det muligt at møde op med et mere kvalificeret udgangspunkt.
Jeg sparrer med min AI, før jeg spørger en kollega Constance Tronborg
AI først – men ikke i stedet for kollegaer
Som Constance beskriver det, er det blevet en naturlig del af arbejdsdagen at starte sin sparring med AI.
Men pointen er ikke at erstatte kolleger. Det handler i højere grad om at møde op bedre forberedt.
Når en opgave først bliver vendt med AI, får man hurtigt et overblik, identificeret blinde vinkler og arbejdet sig frem til et første bud. Det betyder, at man ikke starter sparringen fra nul, men kan gå direkte til det, der kræver menneskelig vurdering.
Samtidig har ens AI ofte mere kontekst om den konkrete opgave, fordi den allerede har fået inputs, noter og materiale. Det gør den til et godt sted at starte, når man skal forstå eller strukturere noget.
Når man derefter går til kolleger, er udgangspunktet et andet. Dialogen bliver mere fokuseret, mere relevant og i mange tilfælde også mere værdifuld.
Det ændrer ikke behovet for sparring med andre, men kvaliteten af den. I stedet for at bruge tid på at komme i gang, bruges tiden på at kvalificere og tage stilling.
De oplever ikke, at AI fjerner samarbejdet mellem mennesker, men det løfter niveauet af det.
Udklip fra samtalen mellem Constance Tronborg, DI & Line Holmberg, VML
AI arbejder med i baggrunden
En del af udviklingen handler også om, at AI i stigende grad kan arbejde parallelt med det, man selv laver.
Gennem blandt andet AI-agenter kan dele af arbejdet sættes i gang og køre i baggrunden, eksempelvis opsætning af indhold, strukturering af materiale eller bearbejdning af større datamængder.
For Constance er det fx en helt konkret del af hverdagen, hvor hun bruger en AI-agent til at sætte artikler op og strukturere dem. Opgaver, der normalt ville tage flere timer, kan i dag sættes i gang og køre parallelt, mens hun selv arbejder videre med andre ting.
Når hun vender tilbage, ligger der et første udkast klar, som kan kvalificeres og tilpasses. Det betyder, at tiden i højere grad bliver brugt på at skærpe indhold og sikre kvalitet, frem for at starte fra bunden.
Det ændrer ikke ansvaret for opgaven, men det ændrer, hvor tiden bliver brugt.
Hvor man tidligere brugte mange timer på de første skridt i en proces, kan man nu i højere grad fokusere på at forbedre, kvalificere og tage stilling til det, der bliver produceret.
Det gør, at man kan være menneske dér, hvor der er behov for det – og så kan AI arbejde der, hvor det giver mening. Constance Tronborg
Det skaber en ny arbejdsdeling, hvor AI håndterer noget af det gentagende eller tidskrævende, og hvor medarbejderen i højere grad arbejder der, hvor dømmekraft og kontekst er afgørende.
Udklip fra samtalen mellem Constance Tronborg, DI & Line Holmberg, VML
En ny måde at være dygtig på
Når AI bliver en fast del af arbejdet, ændrer det også, hvad det vil sige at være dygtig.
Hvor meget arbejde tidligere handlede om at producere, skrive, strukturere og samle, flytter fokus sig i dag i højere grad over på at vurdere og prioritere.
For det handler mindre om at producere – og mere om at kunne vurdere, prioritere og stille de rigtige spørgsmål. Line Holmberg
Det betyder, at arbejdet i praksis ændrer karakter. Outputtet ligger ikke længere kun i det, man selv producerer, men i evnen til at arbejde med, kvalificere og forbedre det, man får tilbage. AI kan hurtigt levere forslag, struktur og indhold, men det er stadig medarbejderen, der skal sikre, at det hænger sammen, giver mening og er relevant i den konkrete kontekst.
Som Constance oplever det, kræver det derfor en anden form for opmærksomhed i arbejdet. Det handler ikke bare om at få noget leveret, men om løbende at forholde sig kritisk til det og justere undervejs.
Det stiller også større krav til forståelsen af opgaven. For at få noget brugbart ud, skal man være skarp på, hvad man leder efter, og kunne formulere det klart.
På den måde bliver evnen til at stille de rigtige spørgsmål og arbejde iterativt med svarene en central del af det at være dygtig.
Samtidig flytter det fokus fra at skabe det første udkast til at kvalificere det endelige resultat. Det er ikke længere selve produktionen, der tager mest tid, men arbejdet med at sikre retning, kvalitet og relevans. Og det er netop i den proces, at den faglige dømmekraft kommer i spil.
Et konkret eksempel på denne ændring ses i arbejdet med oplæg og præsentationer.
Hvor man tidligere brugte meget tid på at formulere indhold og struktur fra bunden, kan AI i dag hurtigt levere et første udkast eller en overordnet disposition. Det gør det muligt at komme i gang langt hurtigere, men betyder ikke at arbejdet er gjort.
Tværtimod. Som Line selv er inde på, ligger værdien ikke i selve outputtet, men i hvordan man arbejder med det:
Man bruger mindre tid på at lave ting og mere tid på at tage stilling til dem. Line Holmberg
Udklip fra samtalen mellem Constance Tronborg, DI & Line Holmberg, VML
Det betyder, at man hurtigere kommer frem til det punkt, hvor man skal vurdere, prioritere og tage beslutninger og det er netop her, fagligheden for alvor kommer i spil.
I stedet for at bruge tid på at producere det første udkast, bruges tiden på at gøre løsningen bedre. Og det er i det skifte, at den nye måde at arbejde og være dygtig på, bliver tydelig.
Sådan matcher virksomheder den måde, unge arbejder med AI på
1. Giv plads til at finde sin egen måde at bruge AI på
Brugen af AI udvikler sig hurtigt, i opgaverne, i sparringen og i de løbende iterationer. Det betyder, at der sjældent er én rigtig måde at arbejde med teknologien på. Hvis arbejdet med AI bliver for fastlåst fra start, risikerer man at begrænse potentialet. I stedet kan der opstå værdi, når medarbejdere får mulighed for at afprøve, justere og finde deres egen tilgang. Afhængigt af opgave og kontekst.
2. Sæt fokus på, hvordan arbejdet bliver gjort
Casen peger på, at det ikke længere er tilstrækkeligt kun at fokusere på det færdige output. AI indgår som en fast del af arbejdet, og det flytter noget af værdien sig over i selve måden, opgaver bliver løst på. Det er ikke nødvendigvis det første udkast, der skaber kvaliteten, men den efterfølgende bearbejdning. Det handler om, hvordan man arbejder med input, hvordan man stiller spørgsmål, og hvordan man løbende kvalificerer det, man får tilbage. I praksis betyder det, at arbejdet i højere grad bliver iterativt. Man bevæger sig frem i flere skridt, hvor løsningens kvalitet bliver til i processen.
3. Følg med i udviklingen – og skab rum for at gøre det samme
En af de største forskelle er, hvor hurtigt tingene ændrer sig. Nye måder at bruge AI på opstår hele tiden, ofte drevet af dem, der sidder med det i hverdagen. Det betyder også, at det ikke er nok at “have implementeret AI én gang”. Der skal være plads til, at måden man arbejder på, udvikler sig løbende. At man bliver ved med at eksperimentere, finde nye tilgange og udfordre sin egen praksis.
Samlet set peger casen på en udvikling, hvor AI ikke længere er noget, der bliver lagt oven på arbejdet men noget, der er en del af det fra start til slut.
For Line og Constance handler det om at bruge AI løbende, praktisk og som en naturlig del af den måde, de tænker og arbejder på.
Det er også her, den største forskel viser sig.
For hvor AI i mange organisationer stadig er noget, man overvejer hvordan skal implementeres, er det for dem allerede en del af selve arbejdsformen. Hele vejen.
Og netop derfor flytter fokus sig. Fra hvad man producerer, til hvordan man arbejder.
Det er ikke længere nødvendigvis dem, der arbejder mest, der udvikler sig hurtigst, men dem, der lærer at arbejde smartest med de værktøjer de har.
Vil du lære mere om AI?
AI udvikler sig hurtigt, og det kan være svært at følge med, men du står ikke alene. Hos Dansk Industri har vi samlet en lang række ressourcer, der gør det lettere at forstå, anvende og implementere AI – uanset om du er i gang, på vej eller bare nysgerrig.
Vil du gerne lære mere om AI, så kan du finde mere materiale på vores AI for Alle univers.
Her finder du desuden:
- Guides og artikler om alt inden for AI
- Konkrete cases fra danske virksomheder
- Gratis værktøjer og vejledninger
- Kurser og events
AI er ikke kun for specialister og teknikere. Det er for alle, der vil være med til at forme fremtiden, og bruge teknologien klogt og ansvarligt.