Vi rådgiver dig

Dansk Industri omfavner AI med DI Chat - en gamechanger for produktivitet og innovation

Dansk Industri tog et markant skridt mod fremtidens arbejdsplads da man besluttede at udvikle den AI-drevet chatbot, DI Chat. Med en ambition om at være et digitalt fyrtårn i dansk erhvervsliv implementerede man generativ AI for at øge produktivitet og kvalitet - og skabe mere værdi for medlemmerne.

Uddrag fra podcasten 'Transformation', der blandt andet omhandler AI hos Dansk Industri

Podcast

Transformationen: DI Chat

00:00 00:00

Da ChatGPT så dagens lys i 2022, blev det hurtigt samfundets helt store samtaleemne. I Dansk Industri var man derfor også hurtige til at undersøge potentialet i teknologien og dens konkrete anvendelsesmuligheder. Her indså man hurtigt, at mulighederne var mange.

- Dette har potentiale til at ændre hele den måde, DI i virkeligheden hænger sammen på, udtaler Thomas Haugaard, Senior IT-projektleder i DI. Han uddyber:

- Jeg har været i IT i rigtig mange år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende [...], det er ubetinget den største IT-forandring, jeg har oplevet.

Som resultat heraf begyndte man at udvikle en sikker og intern chatbot, kaldet DI Chat. Med en legende og undersøgende tilgang arbejdede man på at skabe et værktøj, der ikke bare kunne gøre de ansattes dagligdag nemmere, men som også skulle gøre Dansk Industri til en inspirationskilde og motivator for deres medlemsvirksomheder.

Det var helt vanvittigt i forhold til, hvad vi havde set tidligere Thomas Havgaard, Senior IT-projektleder

Kunstig intelligens er ikke noget nyt fænomen i Dansk Industri. Man har gjort brug af AI i forskellige sammenhænge i flere år - blandt andet gennem machine learning-algoritmer. Alligevel adskiller DI Chat sig fra andre projekter, da det blev det første værktøj, som man valgte at udbrede til alle medarbejdere i huset.

Dette gjorde man på baggrund af en overbevisning om, at værktøjet kunne gøre det daglige arbejde en smule lettere og mere effektivt for medarbejderne.

Udviklingen af DI Chat

Helt lavpraktisk er DI Chat en generativ AI-model, som på mange måder minder om ChatGPT. Man kan give den noget information, f.eks. uploade dokumenter eller skrive en prompt, og så få chatten til at lave et stykke arbejde for en.

Under udviklingen var det dog vigtigt, at chatten talte "DI-sprog", at den havde adgang til intern information, og at den blev en sikker sparringspartner.

Alt dette sikrede man med en løsning fra Microsoft. Her blev det muligt for Dansk Industri at få adgang til deres egen unikke chatbot, som levede op til organisationens forventninger og krav til blandt andet sikkerhed, kvalitet og uniformitet.

- Det vigtige ved den er, at alt det indhold, der bliver hældt ind i den, er vores eget. Det er indhold. Det kommer ikke nogen steder hen, og der er heller ikke andre i huset, som kan tilgå det. Der er helt styr på compliance, fortæller Rasmus Brogaard Hede.

På denne måde fik man et værktøj, der var udviklet specifikt til huset, og som var sikkert for de ansatte at give sig i kast med.

Det her har potentiale til at ændre hele den måde, DI hænger sammen på Rasmus Brogaard Hede, Underdirektør

DI Chat i dagligdagen 

I Dansk Industri har det været vigtigt at have en legende tilgang til at arbejde med AI. Derfor var man også hurtige til at slippe værktøjet fri i huset, så medarbejderne kunne få teknologien mellem hænderne og selv skabe nogle erfaringer med det. Her oplevede man hurtigt en intern nysgerrighed, positivitet og adoption.

Der er også mange forskellige eksempler på, hvordan teknologien bruges på tværs af huset. Hos nogle hjælper DI Chat med at løse store, datatunge opgaver, mens den hos andre hjælper med mere lavpraktiske gøremål - men uanset omfang og teknisk kompleksitet er der en fælles oplevelse af, at værktøjet skaber stor værdi. Nogle af reaktionerne fra medarbejdere lyder blandt andet:

- Det betyder også, at vi kan få tid til og få frigjort tid til at at lave noget, vi ikke har gjort, udtaler Marie Clemmesen, Teamleder. 

- Jeg sparer tid. Det er en sparringspartner, der kan være med til at kvalificere mit arbejde, fortæller Anita Larsen, chefkonsulent.

I podcasten "Transformationen" kan du høre medarbejderne fortælle mere dybdegående om deres erfaringer med DI Chat, og hvordan de mere konkret bruger værktøjet. Her kan du blandt andet høre om, hvordan chatten kan bruges til alt fra at sortere data i tabeller til at skabe relevant indhold til virksomhedens mange kanaler. Du kan lytte til afsnit to om DI Chat herunder.

Resultater og fremtidsvisioner: Endnu mere værdi for medlemmer og medarbejdere

Resultaterne af implementeringen af DI Chat taler for sig selv. Ikke alene har det medført store produktivitetsfordele i dagligdagen, det har også givet de ansatte en oplevelse af, at kunne levere på et højere niveau og skabe mere værdi for organisationens medlemmer. Når man spørger de ansatte svarer de blandt andet: 

- Værdien er, at vi sparer super meget tid og får nogle mere ensartet produkter. Vi kan lave noget på 2 minutter, som måske tager 10 minutter at tilpasse, forklarer Marie Clemmesen.

En anden svarer: 

- Jamen det øger min produktivitet. Altså Jeg kan nå noget mere igennem, og jeg synes også Jeg kan give nogle nogle bedre svar til folk, fortæller Steffen Egebjerg, vicedirektør.

DI Chat er på den måde med til at effektivisere arbejdsgange og højne kvaliteten på en lang række af de opgaver, som DI løser. Med en øget produktivitet kommer også muligheden for at kunne løse flere opgaver og dermed assistere vores medlemmer endnu mere og endnu bedre end før. 

Derudover så giver muligheden for at arbejde med den nyeste teknologi de ansatte en oplevelse af, at stå stærkere på arbejdsmarkedet. Det at Dansk Industri udviser en åbenhed overfor nye teknologiske fremskridt, giver de ansatte en oplvelse af at være en del af attraktiv organisation, hvor de hele tiden kan udvikle sig og tilegne sig nye kompetencer.

For fremtiden danner kunstig intelligens også grundlag for at kunne tænke i helt nye udbud og services. Lige nu er en af fremtidsvisionerne en ekstern chatbot, hvor medlemmerne kan få hurtig og nem adgang til hjælp og vejledning - lige når det passer dem. 

Vil du vide mere?

Her kan du finde andet relevant information om AI. Du kan blandt andet gå på opdagelse i andre user-cases eller se vores kommende kurser.

Se kommende AI-relaterede kurser Find flere AI-cases

Podcast, DI Digital, Dansk Industri, Hovedstaden, Ledelse

Relateret indhold