Copilot øger Knowit-programmørers effektivitet med 20%
Knowit har integreret Copilot i deres udviklingsarbejde, hvilket har resulteret i øget effektivitet og en bredere kompetenceflade blandt deres programmører. Det har gjort det muligt for dem at tackle mere komplekse opgaver med færre ressourcer og har forbedret samarbejdet internt. Læs mere her.
Udklip fra samtalen mellem Dansk Industri, Morten Brandt og Mads Bengtson, Knowit
Knowit, et førende konsulenthus inden for IT- og digitaliseringsløsninger, besluttede tidligt at integrere AI-værktøjet Copilot for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres udvikleres arbejde. Copilot blev hurtigt en uundværlig del af de daglige arbejdsgange blandt husets 29 udviklere.
- Meget meget tidligt sagde vi, at alle udviklere skulle have Copilot ind og køre, fortæller Morten Brandt, COO hos Knowit
3 hurtige om Knowit
- Knowit er en gruppe af kreative konsulenter, der hjælper virksomheder med deres digitale transformation.
- Knowit blev etableret i 1990 og har siden 1997 været noteret på den nordiske børs i Stockholm.
- Virksomheden beskæftiger i dag mere end 4.000 ansatte.
Det er svært at finde den rigtige business case, hvor det gør en forskel, men vi kan se, at når det lykkes, så har det også en seriøs effekt Morten Brandt, COO, Knowit
Hos Knowit har udviklerne taget Copilot til sig som en værdifuld sparringspartner, der gør dem i stand til at præstere mere, end de tidligere kunne i deres daglige arbejde.
Med Copilots hjælp kan både frontend- og backend-udviklere nu udvide deres kompetencer ind i hinandens områder. En dygtig frontend-udvikler, der tidligere måske var begrænset i at arbejde med backend-opgaver, kan nu håndtere opgaver, som ellers ville kræve support fra en backend-specialist.
- En dygtig frontend-udvikler kan godt forholde sig til backend, men har måske førhen været begrænset i at gøre noget ved backenden, fortæller Morten Brandt.
Den nye dynamik har betydet, at grænsefladerne mellem udviklerne er blevet bredere. Udviklerne hos Knowit kan nu lidt mere, end hvad der traditionelt set lå inden for deres specifikke fagområde.
- De enkelte udviklere kan nu bedre håndtere et problem, som måske primært er et backendproblem, men har en lille frontend-rettelse, forklarer Morten Brandt.
Dette har skabt en opfattelse blandt udviklerne af, at deres effektivitet er steget med 20%. Opgaver kan nu løses både hurtigere og mere effektivt. Opgaver, der tidligere var vanskelige for en enkelt udvikler at løse, og som typisk ville kræve to ressourcer, kan nu klares af én ressource, blandt andet takket være brugen af Copilot.
Det har ikke alene øget effektiviteten, men også forbedret samarbejdet og fleksibiliteten i deres udviklingsteams.
Skal vi alle sammen lege med det her og sætte det i gang? Ja. Selvfølgelig skal vi det Morten Brandt, COO, Knowit
Fremtidsvisionen for AI hos Knowit er ambitiøs og en strategisk nødvendighed
Hos Knowit er fremtidsvisionerne for AI både ambitiøse og strategisk vigtige. Virksomheden har ikke alene fokus på at finde værdifulde business cases for deres kunder inden for AI, men også på at udvikle innovative løsninger, der kan integreres i deres egen forretning.
Denne tosidede tilgang har vækket en interesse for at implementere AI-teknologier internt, hvilket har ført til en løbende evaluering af blandt andet off-the-shelf produkter. Målet er at blive mere effektive uden at gå på kompromis med kvaliteten af deres arbejde.
For Knowit handler det ikke kun om at lære værktøjerne at kende, men også om at erkende, at uden en aktiv implementering af AI i deres egne processer, risikerer de at miste deres konkurrenceevne.
- Vi tager løbende nye off-the-shelf værktøjer ind, dels for at lære dem at kende, men også i erkendelsen af, at hvis vi ikke gør det, er vi ikke længere konkurrencedygtige, forklarer Morten Brandt.
Derfor er der en vedvarende indsats for at udforske og integrere de nyeste AI-løsninger, hvilket sikrer, at Knowit forbliver på forkant med teknologiudviklingen og kan levere de bedste resultater for både deres kunder og deres egen organisation.
Et godt råd
Ifølge Morten er det helt afgørende at forstå de store sprogmodellers (LLM) begrænsninger, og hvor meget man realistisk set kan få dem til. Det er vigtigt ikke at overvurdere deres kapaciteter, men i stedet at anvende dem inden for de rammer, hvor de kan yde deres bedste og gøre en forskel.
Mød Morten
Morten har siden marts 2024 været COO hos Knowit, inden da, var han ansat som CTO og har været i selskabet siden januar 2022. Morten har ansvaret for virksomhedens daglige arbejdsgange samt at sikre effektiv drift og optimering af interne processer.

Vil du vide mere?
Her kan du finde andet relevant information om AI. Du kan blandt andet gå på opdagelse i andre user-cases eller se vores kommende kurser.
Programmering, DI Rådgiverne, DI Hovedstaden, DI Østjylland, DI Digital