Vi rådgiver dig

AI Literacy er lovkrav: Er din virksomhed compliant?

EU’s AI-forordning stiller krav om at medarbejdere, der arbejder med AI, skal have tilstrækkelig "AI Literacy". Hvad betyder det? Hvem er omfattet? Og hvordan kan du sikre compliance? Læs med her.

Den 2. februar 2025 trådte de første bestemmelser i EU’s nye AI-forordning officielt i kraft, og med dem følger et nyt lovkrav: alle medarbejdere, der anvender eller udvikler AI-løsninger, skal opnå en tilstrækkelig grad af ”AI Literacy”. Trods dette kender mange danske virksomheder endnu ikke reglerne og risikerer snart bøder ved manglende efterlevelse.

Men hvad indebærer AI Literacy egentlig, og hvad skal din virksomhed have tjek på? Alt det vil vi forsøge at svare på i korte træk. Hvis du i stedet ønsker at dykke ned i den fulde lovtekst på dansk kan du altid finde den her.

Hvad betyder AI Literacy?

AI Literacy betyder ”AI færdigheder”, og handler om at have en grundlæggende forståelse af, hvordan AI-systemer fungerer, hvilke risici de indebærer, og hvordan man etisk og effektivt bruger dem i arbejdssammenhæng. Det inkluderer evnen til at vurdere systemernes output kritisk, spotte fejl og bias, og forstå hvordan databeskyttelse, sikkerhed og ansvarlighed skal håndteres i praksis.

For at forstå, hvad det går ud på, er vi nødt til at kigge kort på den konkrete lovgivning. Her er der to artikler, der er specielt relevant for kravet om AI literacy. Vi skal nok forsøge at forklare dem på menneskesprog efterfølgende.

AI Act - Artikel 3 nr. 56

Først defineres hvad der menes med AI færdigheder:

"»AI-færdigheder«: færdigheder, viden og forståelse, der giver udbydere, idriftsættere og berørte personer mulighed for under hensyntagen til deres respektive rettigheder og forpligtelser i forbindelse med denne forordning at idriftsætte AI-systemer på et informeret grundlag samt at øge bevidstheden om muligheder og risici ved AI og den mulige skade, som den kan forvolde."

AI Act - Artikel 4:

Efter definitionen af færdigheder udpensler artikel 4 hvad man skal gøre som virksomhed:

"Udbydere og idriftsættere af AI-systemer træffer foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne, og tager herved hensyn til disse personers tekniske viden, erfaring og uddannelse og den kontekst, hvori AI-systemerne skal anvendes, og de personer eller grupper af personer, som AI-systemerne skal anvendes på."

AI-forordningen definerer altså, at virksomheder skal sikre, at alle medarbejdere, der bruger eller forvalter AI-systemer besidder den fornødne viden. Men hvad er så den fornødne viden? Kravene defineres meget bredt, og varierer efter medarbejdernes tekniske viden, erfaring og uddannelse samt den kontekst teknologien bliver brugt i. Det er altså umuligt for os at svare på helt præcist, da der fortsat rum til fortolkning.

I Danmark har Digitaliseringsstyrelsen udsendt en vejledning, som understøtter forståelsen og implementeringen af dette krav. Den lægger også vægt på, at AI-færdigheder skal differentieres efter medarbejderens rolle og ansvarsniveau – fra basal forståelse hos slutbrugere til dybere teknisk og juridisk viden hos udviklere og beslutningstagere. 

Deres konklusion siger: "Det er derfor op til hver enkelt organisation at lave en vurdering af, hvad der er tilstrækkelige AI-færdigheder i jeres organisations kontekst."

Det er et svært udgangspunkt som virksomhed. Derfor har vi alligevel forsøgt at komme med vores bud på, hvordan man kommer igang senere i dette indlæg.

Hvem skal undervises?

Som beskrevet i artikel 4, er det følgende personer, der er omfattet af AI literacy lovkravet:

”…personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne”

Lovkravet dækker altså bredt, og gælder ikke kun for data specialister og udviklere af AI systemer, men også slutbrugere af AI-systemer. Det kan være HR-medarbejdere, salgsansvarlige eller kundeservicemedarbejdere, der interagerer med AI-systemer i det daglige. Det betyder faktisk også, at eksterne konsulenter og freelancere skal inkluderes i virksomhedens træningsinitiativer, hvis de anvender AI-systemer på virksomhedens vegne.

Hvordan skal der undervises?

AI-forordningen efterlader stadig en vis fortolkningsfrihed, og der findes som bekendt fortsat ikke én standardiseret metode til, hvordan virksomheder konkret skal opfylde kravene. Det kan gøre det svært at vide, hvor man skal starte.

Derfor har vi samlet et bud på et implementeringsflow, der kan hjælpe dig godt i gang – særligt hvis du står og mangler en struktureret tilgang til, hvordan du skal gribe AI Literacy an i praksis. Det handler om at finde en balanceret vej, der både understøtter compliance og skaber reel forståelse i organisationen.

  • Etabler ejerskab og governance
    Udpeg en ansvarlig funktion (f.eks. i HR, compliance eller IT), som får mandat til at drive AI Literacy indsatsen. Involvér ledelsen for at sikre forankring.
  • Kortlæg brugen af AI i organisationen
    Skab overblik over hvilke medarbejdere og funktioner der bruger – eller kommer til at bruge – AI. Inkludér både udviklere, slutbrugere og eksterne aktører.
  • Definér kompetencebehov
    På baggrund af hvordan brugerne anvender AI teknologi kan der defineres hvilke kompetencer og hvilken viden det bliver nødvendigt at undervise i. Tilpas træningen efter roller og risikoniveau. Beslutningstagere har behov for noget andet end slutbrugere – og tekniske profiler har brug for dybere fagligt indhold.

Det er svært at sige præcis hvad der bør indgå i din kontekst, men her er en række centrale temaer, der typisk er relevante:

Emne

Hvad er det?

Hvorfor er det vigtigt?

AI bias

Skævheder i data eller modelresultater, som kan føre til diskrimination.

Undervisning hjælper brugere med at opdage og minimere uretfærdig behandling.

Hallucinationer

Når AI-modeller genererer usande eller misvisende svar.

Øger evnen til kritisk vurdering og ansvarlig brug.

Databeskyttelse og GDPR

Regler for behandling af persondata i AI-systemer.

Sikrer overholdelse af lovgivning og beskytter borgeres rettigheder.

Gennemsigtighed (transparency)

Evnen til at forstå hvordan og hvorfor AI kommer frem til et resultat.

Skaber tillid og ansvarlighed i brugen af systemerne.

Sikkerhed og robustness

Hvor modstandsdygtigt og driftssikkert et AI-system er.

Vigtigt for at undgå uforudsete fejl og sikkerhedsbrud.

Etik og ansvar

Overvejelser om hvordan AI påvirker mennesker og samfund.

Hjælper medarbejdere med at træffe moralsk forsvarlige valg.

Prompt engineering

Evnen til at formulere effektive forespørgsler til generative AI-modeller.

Øger effektiviteten og kvaliteten af AI-brug.

Teknologiske AI-færdigheder

Forståelse for hvordan AI-systemer er udviklet og hvilken type AI der benyttes, fx maskinlæring, generativ AI eller computervision.

Giver medarbejdere indsigt i systemernes funktion og begrænsninger, hvilket styrker deres dømmekraft og kritiske vurdering.

Praktiske AI-færdigheder

Evnen til at anvende AI-systemer korrekt i forhold til arbejdsopgaver og organisationens retningslinjer.

Sikrer korrekt og ansvarlig anvendelse af AI, og minimerer risikoen for fejl eller forkert brug i hverdagsopgaver.

  • Gennemfør og dokumentér træning
    Vælg relevante undervisningsformater (e-learning, workshops, fysiske kurser), og sørg for at kunne dokumentere, hvem der har modtaget træning og i hvad.
  • Planlæg løbende opdateringer
    AI landskabet udvikler sig hurtigt. Sørg for regelmæssig opdatering af medarbejdernes viden, f.eks. via årlige opfriskninger eller korte mikrotræningsmoduler.

Hvad er risikoen?

Manglende fokus på AI Literacy udgør en reel forretningsmæssig og juridisk risiko – men præcis hvor stor den er, er stadig vanskeligt at svare entydigt på. Det skyldes, at vi aktuelt befinder os i en overgangsfase mellem EU-lovgivning og national implementering, og at der endnu ikke findes retspraksis på området.

Ingen bødesatser for artikel 4 – endnu

Det er vigtigt at bemærke, at selve AI-forordningen kun fastsætter bødesatser for overtrædelse af de alvorligste regler – herunder forbudte AI-systemer (artikel 5) – hvor bøderne kan nå op på €35 millioner eller 7 % af global omsætning.

For overtrædelser af artikel 4 (AI Literacy-kravet) er der ikke fastsat EU-dækkende bøder. I stedet har EU besluttet, at det er op til de enkelte medlemslande at definere sanktioner ved manglende efterlevelse.

Dansk implementering i gang

I Danmark er L 154 – “Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens” det første konkrete bud på, hvordan AI-forordningen omsættes til dansk lovgivning. Loven trådte i kraft i august 2025 og udpeger Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet som tilsynsmyndigheder. Ifølge EU-Kommissionen vil man dog først føre kontrol med kravet om AI literacy fra august 2026.

Dog er der endnu ikke fastsat en specifik bødestørrelse, og den præcise fortolkning af artikel 4’s krav i dansk sammenhæng vil formentlig blive afklaret løbende – i takt med at både vejledning og praksis udvikler sig.

Afrunding

AI Literacy ikke kun handler om at ”klare skærene” i forhold til lovgivningen. Det handler om at ruste medarbejderne til at bruge AI på en måde, der er ansvarlig, effektiv og meningsfuld. Jo før I begynder at arbejde struktureret med kompetencerne, jo stærkere står I – både regulatorisk og forretningsmæssigt.

Vi håber, at denne gennemgang kan fungere som et startpunkt eller hjælpe jer til at komme videre, selv hvis kravene stadig er lidt uklare.  

Vil du lære mere om AI?

AI udvikler sig hurtigt, og det kan være svært at følge med, men du står ikke alene. Hos Dansk Industri har vi samlet en lang række ressourcer, der gør det lettere at forstå, anvende og implementere AI – uanset om du er i gang, på vej eller bare nysgerrig.

Hvis du har fået blod på tanden efter at læse om AI Literacy, og gerne vil lære mere om hvordan teknologien bag virker, så kan du læse om hvordan generativ AI virker på vores AI for Alle univers.

Her finder du desuden:

AI er ikke kun for specialister og teknikere. Det er for alle, der vil være med til at forme fremtiden – og bruge teknologien klogt og ansvarligt.

Hvad er AI Act?

AI Act (Artificial Intelligence Act) er en EU-forordning, der har til formål at regulere udviklingen, omsætningen, ibrugtagningen og anvendelsen af kunstig intelligens i EU for at sikre, at AI anvendes på en sikker, etisk og respektfuld måde.

Hvad er generativ AI?

Generativ AI kan skabe indhold – fx tekst, billeder og musik – ud fra en simpel tekstinstruktion. Eksempler: ChatGPT (2022): Genererer tekst og samtaler. DALL·E, Midjourney: Skaber billeder ud fra tekst. Det gør avanceret AI tilgængelig for alle.

AI Act - Artikel 3 nr. 56

"»AI-færdigheder«: færdigheder, viden og forståelse, der giver udbydere, idriftsættere og berørte personer mulighed for under hensyntagen til deres respektive rettigheder og forpligtelser i forbindelse med denne forordning at idriftsætte AI-systemer på et informeret grundlag samt at øge bevidstheden om muligheder og risici ved AI og den mulige skade, som den kan forvolde."

AI Act - Artikel 4

"Udbydere og idriftsættere af AI-systemer træffer foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne, og tager herved hensyn til disse personers tekniske viden, erfaring og uddannelse og den kontekst, hvori AI-systemerne skal anvendes, og de personer eller grupper af personer, som AI-systemerne skal anvendes på."

Hvad er bias?

Bias refererer til menneskers forudindtagede holdninger og stereotype forestillinger om andre. Disse holdninger er ofte relateret til grupper som køn, alder, etnicitet, seksuel orientering osv.

Relateret indhold