Ophavsret og ejerskab - hvem ejer AI-genereret indhold?

Denne artikel er baseret på en samtale i mellem Jakob Plesner, Partner hos Gorrissen Federspiel, og Henrik Fabrin, Head of AI hos DI, og belyser de udfordringer, muligheder og opmærksomhedspunkter der relaterer sig AI og ophavsret:

Hvem ejer rettighederne til indhold skabt af en maskine? Er det programmøren, ejeren af maskinen, brugeren eller måske virksomheden, der har købt AI-værktøjet? 

Før vi forsøger at besvare spørgsmålene, lad os kort ridse op ophavsret er, og hvordan beskyttelsen har været brugt til at afgøre en relevant sag. 

Hvad er ophavsret?

Ophavsret er en juridisk beskyttelse, der gives til skabere af originale værker inden for litteratur, kunst, musik, film og andre kreative områder. Denne beskyttelse giver skaberne eneret til at bruge, reproducere og distribuere deres værker.

Ophavsretten opstår automatisk, når et originalt værk skabes, og den kræver ikke registrering. Rettighederne omfatter blandt andet retten til at kopiere værket, lave afledte værker, distribuere kopier samt at fremføre værket offentligt.

Ophavsret er kun for mennesker

Oprindeligt tilhører ophavsretten det menneske, der har skabt værket. Men hvad sker der, når det er en computer (AI), som skaber værket? Kan det overhovedet beskyttes?

Ifølge Jakob Plesner, er det et område, der stadig er under udvikling, hvorfor der er gråzoner. I stort set alle lande er det dog kun mennesker, der kan opnå ophavsret.

Som eksempel, nævner Jakob en sag fra 2017, hvor en abe tog en selfie.

(Et af de omdiskuterede selfies som en abe tog med, britiske naturfotograf, David Slaters kamera. Kilde: Wikipedia)

Sagen drejede sig om hvorvidt aben kunne få ophavsret til billedet? Domstolen afviste dette, da man understregede, at ophavsretten kan kun tilhøre mennesker.

Det rejser imidlertid spørgsmålene:

• Hvad med AI? Hvis AI genererer et billede, en artikel eller en musikkomposition, kan det så overhovedet beskyttes?
• Og hvem ejer så rettighederne og hvordan skal man forholde sig?

Eksempel: AI i kreativ indholdsskabelse

Lad os tage et konkret eksempel. Forestil dig, at din virksomhed bruger en AI til at generere indhold til en markedsføringskampagne. AI'en analyserer markedstrends, målgruppeadfærd og tidligere kampagner for at skabe indholdet til en ny, målrettet kampagne.

Kampagnen bliver en stor succes, men kan den overhovedet beskyttes?

Hvem ejer rettighederne til den AI-genererede kampagne - er det din virksomhed, der betaler for at bruger AI-løsningen, eller er det leverandøren der har udviklet AI'en?

Spørgsmålene er ikke blot teoretiske - forestil dig at en konkurrent kopierer din succesfulde kampagne, hvordan kan du beskytte dine rettigheder, hvis det er uklart, hvem der ejer ophavsretten?

Hvem ejer AI-genereret indhold?

Hvem der ejer af AI-genereret indhold, kommer an på processen hvori indholdet er skabt:

Uden menneskelig involvering

Med udgangspunkt i dansk ret gælder det, at materiale som alene er skabt via AI uden menneskelig kreativitet, ikke kan opnå ophavsretlig beskyttelse.

Det vil sige, hvis AI'en automatisk skaber indhold, uden du er involveret i den kreative proces, har ingen rettighederne til indholdet.

Hverken dig, din virksomhed, eller udbyderen af AI-løsningen.

Alle må benytte indholdet kvit og frit, hvilket var netop hvad fotografen erfarede; han ejer ikke selfierne aben har taget, fordi han ikke var involveret i processen.

Med menneskelig involvering

Hvis AI derimod bruges som en assistent i den kreative proces, kan det tale for en beskyttelse. Her ligger de kreative valg nemlig hos mennesket.

Graden af menneskelig indblanding i udarbejdelse af materialet er afgørende, og et stærkt argument for beskyttelse.

Her vil det som udgangspunkt være dig eller din virksomhed der har ophavsretten til indholdet, fordi du/I har været en del af den kreative proces. Det vil ikke være AI-udbyderen, netop fordi denne ikke har været med i den kreative proces.

Et lavpraktisk råd: Brug din sunde fornuft

En af de største udfordringer ved brugen af AI er de etiske overvejelser. Hvordan sikrer vi, at AI bruges på en ansvarlig måde? Dette kræver en dyb forståelse af både teknologiens muligheder og dens begrænsninger.

Jakob mener, at virksomheder skal tage et proaktivt ansvar for at sikre, at deres brug af AI er etisk forsvarlig. Dette kan indebære at implementere interne retningslinjer og procedurer for brugen af AI, samt at uddanne medarbejdere om de etiske og juridiske spørgsmål, der er forbundet med teknologien.

En lavpraktisk metode til at navigere, er at bruge sin sunde fornuft, når man benytter AI-værktøjer i sit arbejde. Som Jakob forklarer hér, handler det om bl.a. handle i god tro og have de rette intentioner:

Et eksempel på brug af sund fornuft: En unik and

Lad os bruge eksemplet fra illustrationen til artiklen, til at forstå hvordan vores intention og sunde fornuft spiller ind.

1. Du beder AI'en lave et billede af en and. Den skaber en anonym, tegneserieand, som vist på billedet herover.
2. Du vurderer, efter bedste evne, at det ikke ligner en and, som er omfattet af ophavsretten. 

Hvis nu AI'en i stedet havde genereret et billede af Anders And, så havde det været noget helt andet: Din intention med prompten er god, men du kunne ikke benytte billedet, fordi Disney ejer rettighederne til Anders And. 

I det tilfælde skulle du bede AI'en lave en ny version, indtil du fik en and som, efter din bedste overbevisning, ikke var beskyttet af ophavsretten.

Hvis du indledningsvis havde bedt AI'en lave et billede af Anders And, havde du ikke haft intentioner om at overholde opretsloven, og derfor kunne du selvfølgelig heller ikke benytte billedet. 

Det vil sige: Du skal udvise gode intentioner i den kreative proces og bruge din sunde fornuft, når du vurderer resultatet. Hvis du gør det, har du et godt udgangspunkt.

Fremtiden for AI og ophavsret

AI-teknologi er allerede ved at revolutionere måden vi skaber nyt, men det kræver også, at vi navigerer juridiske og etiske spørgsmål.

Ved at være opmærksomme på disse udfordringer kan din virksomhed udnytte AI's fulde potentiale på en ansvarlig måde.

Vi er kun ved begyndelsen på en lang rejse, hvor AI-teknologi og lovgivning skal finde en balance. Men ved at tage proaktive skridt nu, kan din virksomhed være godt rustet til fremtiden.

Vi håber, artiklen har givet dig en bedre forståelse af, hvordan du kan arbejde med AI-genereret indhold.

Flere spørgsmål til AI og lovgivning?

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at vide mere kan du kontakte os, eller læse mere i vores juridiske AI værktøjskasse på di.dk/ai/jura. Her kan du også finde relevante vejledninger og skabeloner, du frit kan benytte som DI medlem.