Ophavsret og ejerskab - hvem ejer AI-genereret indhold?

Et af de mest presserende og omdiskuterede emner er spørgsmålet om ophavsret og ejerskab af AI-genereret indhold. Hvem ejer rettighederne til indhold skabt af en maskine? Er det programmøren, ejeren af maskinen, brugeren eller måske virksomheden, der har købt AI-værktøjet? 

Denne artikel er baseret på en samtale i mellem Managing Counsel hos Gorrissen Federspiel, Jakob Plesner og Head of AI hos Dansk Industri, Henrik Fabrin, og belyser de udfordringer, muligheder og opmærksomhedspunkter der relaterer sig til emnet.

Hvad er ophavsret?
Ophavsret er en juridisk beskyttelse, der gives til skabere af originale værker inden for litteratur, kunst, musik, film og andre kreative områder. Denne beskyttelse giver skaberne eneret til at bruge, reproducere og distribuere deres værker. Ophavsretten opstår automatisk, når et originalt værk skabes, og den kræver ikke registrering. Rettighederne omfatter blandt andet retten til at kopiere værket, lave afledte værker, distribuere kopier samt at fremføre værket offentligt.

Ophavsret & AI
Oprindeligt tilhører ophavsretten det menneske, der har skabt værket. Men hvad sker der, når det er en computer (AI), som skaber værket? Kan det overhovedet beskyttes? Ifølge Jakob Plesner, er det et område, der stadig er under udvikling, hvorfor der er mange gråzoner. I stort set alle lande er det nemlig kun mennesker, der kan opnå ophavsret.

For at sætte det i perspektiv nævner Jakob et eksempel fra 2017, hvor en abe tog en selfie.

(Et af de omdiskuterede selfies som en abe tog med, britiske naturfotograf, David Slaters kamera. Kilde: Wikipedia)

Sagen drejede sig om hvorvidt aben kunne få ophavsret til billedet? Domstolen afviste dette, da man understregede, at ophavsretten kan kun tilhøre mennesker. Det rejser imidlertid spørgsmålet: Hvad med AI? Hvis AI genererer et kunstværk, en artikel eller en musikkomposition, kan det så overhovedet beskyttes? Og hvem ejer så rettighederne og hvordan skal man forholde sig?

Eksempel: AI i kreativ indholdsskabelse
Lad os tage et konkret eksempel. Forestil dig, at din virksomhed bruger en AI til at generere indhold til en markedsføringskampagne. AI'en analyserer markedstrends, målgruppeadfærd og tidligere kampagner for at skabe en ny, målrettet kampagne.

Kampagnen bliver en stor succes, men kan den overhovedet beskyttes? Hvem ejer rettighederne til den AI-genererede kampagne? Er det din virksomhed, der har betalt for AI-tjenesten, eller er det AI-udviklerne?

Spørgsmålene er ikke blot teoretiske - forestil dig at en konkurrent kopierer din succesfulde kampagne, hvordan kan du beskytte dine rettigheder, hvis det er uklart, hvem der ejer ophavsretten?

Hvem ejer AI-genereret indhold?
Det er ikke et spørgsmål, der er et klart svar på. Men med udgangspunkt i dansk ret gælder det, at materiale som alene er skabt via AI uden menneskelig kreativitet, ikke kan opnå ophavsretlig beskyttelse, primært fordi materialet ikke er skabt af mennesker men af en computer.

Hvis AI derimod alene bruges som en assistent, kan det tale for en beskyttelse. Her ligger de kreative valg nemlig hos mennesket. Graden af menneskelig indblanding i udarbejdelse af materialet er afgørende, da en høj grad af menneskelig indblanding er et stærkt argument for beskyttelse.

Opsummeret kan det siges at spørgsmålet om beskyttelse af AI-skabte værker fortsat ikke er afgjort efter dansk ret, da der endnu ikke er retspraksis på området. Der eksisterer desuden heller ingen lovgivning, der direkte adresserer spørgsmålet.

Derfor skal man være opmærksom på, at værker skabt ved brug af AI-teknologi risikerer ikke at være dækket af ophavsrettens beskyttelse.

Reguleringsmæssige udfordringer
Jakob Plesner understreger vigtigheden af klare reguleringer på området for at beskytte mod misbrug. Uden disse kan AI-teknologi let blive en kilde til problemer, såsom ulovlig kopiering eller manipulation af information.

For eksempel kan AI bruges til at skabe ulovlige kopier af ophavsretligt beskyttet materiale, eller det kan bruges til at manipulere information på måder, der er skadelige for samfundet.

Et område, der f.eks. kræver regulering, er deepfakes, eller AI-avatarer. Deepfakes/AI-avatarer er syntetisk genererede medier, hvor AI bruges til at skabe realistiske, men syntetiske videoer eller lydoptagelser. Disse kan bruges til alt fra undervisning, underholdning til politisk drilleri, men de har også et stort potentiale for misbrug.

Etik og ansvar: Hvordan navigerer vi?
En af de største udfordringer ved brugen af AI er de etiske overvejelser. Hvordan sikrer vi, at AI bruges på en ansvarlig måde? Dette kræver en dyb forståelse af både teknologiens muligheder og dens begrænsninger.

Jakob mener, at virksomheder skal tage et proaktivt ansvar for at sikre, at deres brug af AI er etisk forsvarlig. Dette kan indebære at implementere interne retningslinjer og procedurer for brugen af AI, samt at uddanne medarbejdere om de etiske og juridiske spørgsmål, der er forbundet med teknologien.

En lavpraktisk metode til at navigere, er at bruge sin sunde fornuft, når man benytter AI-værktøjer i sit arbejde med at skabe indhold. Som Jakob forklarer hér, handler det om bl.a. handle i god tro og have de rette intentioner:

Fremtiden for AI og ophavsret
AI-teknologi har potentialet til at revolutionere måden, vi arbejder på, men det kræver også, at vi navigerer i et komplekst landskab af juridiske og etiske spørgsmål.

Ved at være opmærksomme på disse udfordringer kan din virksomhed udnytte AI's fulde potentiale på en ansvarlig måde. Dette er kun begyndelsen på en lang rejse, hvor teknologi og lovgivning skal finde en balance. Men ved at tage proaktive skridt nu, kan din virksomhed være godt rustet til fremtiden.

Vi håber, artiklen og rådene fra Jakob Plesner, har givet dig en bedre forståelse af, hvad din virksomhed skal være opmærksom på i forhold til AI og ophavsret.

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at vide mere kan du kontakte os, eller læse mere i vores juridiske AI værktøjskasse på di.dk/ai/jura. Her kan du også finde relevante vejledninger og skabeloner, du frit kan benytte som DI medlem.