Beredskabsværktøjet til SMV’er
Få hurtigt overblik over jeres vigtigste risici og lav en konkret plan for, hvordan I både forebygger og håndterer en krise. DI har sammen med Erhvervsstyrelsen udviklet et gratis værktøj til alle virksomheder på Virksomhedsguiden.
En krise, et cyberangreb, brud i forsyningskæden eller et strømsvigt kommer aldrig belejligt. Selv små hændelser kan skabe store problemer, hvis du ikke er forberedt.
Med Beredskabsværktøjet kan I nemt:
- få overblik over de største risici, der kan ramme jeres virksomhed
- prioritere, hvad der er vigtigst at handle på
- Sætte klare roller og ansvar i en krisesituation
- Lave en konkret beredskabsplan, I kan downloade som PDF og bruge med det samme
Værktøjet er målrettet små og mellemstore virksomheder og er især relevant for jer, der ikke har en beredskabsplan i dag. I logger nemt ind med MitID enten som privatperson eller virksomhed.
Helmuth A. Jensen A/S har brugt Beredskabsværktøjet til at få overblik over deres risici og omsætte dem til en konkret plan.
Målgruppe
Værktøjet er målrettet små og mellemstore virksomheder og er især relevant for jer, der ikke har en beredskabsplan i dag. I logger nemt ind med MitID enten som privatperson eller virksomhed.
Del 1: Risikoanalyse - få overblikket
I første del kortlægger I de trusler, der kan påvirke jeres virksomhed, og de kritiske funktioner, som er afgørende for driften. I vurderer hver risiko ud fra sandsynlighed og konsekvens og får dermed et samlet overblik i en risikomatrix. Resultatet er en tydelig prioritering af jeres risici, som kan downloades og bruges direkte i ledelse og beslutninger.
Del 2: Beredskabsplan - fra risiko til handling
I anden del omsættes de tre mest kritiske risici til en konkret beredskabsplan. Her definerer I, hvordan I forebygger og håndterer hændelser, hvem der indgår i kriseledelsen, hvordan I kommunikerer, og hvornår beredskabet aktiveres. Til sidst kan hele arbejdet downloades som én samlet plan, klar til brug, opfølgning og dialog.